Oplev Sofia og dens smukke omegn

I slutningen af februar sidste år besluttede min kone, jeg og et vennerpar os for at tage til Bulgarien for at besøge hovedstaden, Sofia, og dens bjergrige omgivelser.

Første indtryk af den bulgarske gæstfrihed

Enhver rejsende ved det: Det første indtryk af et land får man i lufthavnen. Gangene er lyse og godt skiltet, og de leder en igennem en kontrolleret indrejse.

Vi lægger mærke til de mange lokale i køerne, hvoraf nogle kigger ret vedholdende på os. Første ubehagelige oplevelse? Nej, ikke hvis man er klar til at lægge sine vante vaner fra den vestlige verden fra sig! En mand i køen, som har studeret mig i godt og vel et minut, kommer hen til mig. Jeg må indrømme, at jeg føler mig lidt på bar bund. Og på et ganske vist lidt gebrokent engelsk siger han til mig: "Tag køen til højre, hvis du har et pas, så kommer du hurtigere igennem."

En dejlig overraskelse, som skulle vise sig at gentage sig under hele opholdet! Bulgarerne er generelt diskrete og tilbageholdende. Men til gengæld, og nogle gange på trods af deres første indtryk, er det et utroligt høfligt og imødekommende folkefærd!

Få minutter senere hopper vi ind i en taxa. Efter en ret tavs velkomst giver chaufførerne os en skøn lille guidet tur gennem Sofia på et rigtig godt engelsk denne gang, og han smiler og joker med os! Og det fortsætter hele vejen til vores destination på boulevard "Todor Alexandrov". Det var en virkelig hyggelig og lærerig oplevelse.

En lignende historie udspillede sig, da vi ankom til hotellet. Indtjekningen var ramt af et edb-nedbrud. For at kompensere for dette lille bøvl blev vi øjeblikkeligt opgraderet til en suite, og det galdt for begge vores par!

Sofia, en blanding af alt muligt

Sofia er simpelthen en overraskende by, hvor helt almindelige arbejderkvarterer lever side om side med de mere turistede områder.

Når vi går langs boulevard "Todor Alexandrov" mod selve byens hjerte, når vi frem til Sankt Sofia-statuen, opkaldt efter byen, som er et yndefuldt monument og de lokales store stolte vartegn. Den står midt i krydset mellem tre kvarterer og tre forskellige atmosfærer, der smelter sammen.

Først opdager vi et religiøst centrum, hvor flere forskellige trossamfund er repræsenteret. Katolske kirker, protestantiske kirker, synagoger og moskéer ligger næsten dør om dør. Den ortodokse kirke er dog den mest udbredte og byder på storslåede bygningsværker som den russiske kirke "Sankt Nikolaj" på "Rakovska"-gaden (det indre af denne ret nye bygning er absolut et besøg værd) eller, et anelse derfra, Alexander Nevskij-katedralen på pladsen af samme navn.

Derefter fortsætter vi vores tur og suger stemningen til os i de arbejderkvarterer sydøst for centrum: små butikker, gode handler og masser af liv. Bygningernes ældnede facader vidner om landets fremadstormende økonomi. Alt skal bygges, eller genopbygges, men det forringer på ingen måde kvaliteten af den kultur og kulturarv, vi møder på vores vej.

På hjørnet af en gågade stopper jeg op og slutter mig til en flok mennesker, der spiller skak ved et improviseret marked. Det er det ægte Bulgarien: mennesker, der nyder nuet, som ikke tager sig af mit nærvær, og som lukker mig ind i den cirkel af tilskuere, der følger to spillere, hvis alder matcher deres visdom.

Når vi går mod vest ad gaden "Neofit Rilski", havner vi til vores store overraskelse i en helt anden virkelighed i Sofia på Vitosha Boulevard. På bare to skridt har vi krydset en usynlig grænse og befinder os midt i det turistede kvarter, hvor restauranterne er absolut fremragende, og oven i købet til at betale!

Sofia er en by med mange ansigter; den er fredfyldt, gæstfri og overraskende, omgivet af bjerge med skiområder lige uden for døren. En levende europæisk hovedstad, hvor man kan stå på vintersport midt i det hele! 

Omgivelserne omkring Sofia

Bulgarien er et alsidigt land, som er værd at bruge tid på at udforske: Jeg tænker især på Sortehavets strande, som jeg helt sikkert vil besøge på en anden rejse. De nordlige bjerge er også et besøg værd.

Men da tiden var knap, måtte vi nøjes med hovedstadens nærmeste omegn, som gemmer på nogle vaskeægte perler.

Syd for Sofia fandt vi nogle yndige landsbyer på skråningerne af Vitosha-bjerget, som rejser sig 2.290 meter op og er Bulgariens fjerdehøjeste top efter Rila (2.925 m) med sit berømte kloster af samme navn, Pirin (2.914 m) og Stara Planina (2.376 m). En mere familiær og dermed endnu varmere atmosfære fangede os fuldstændig her, ledsaget af smukke panoramaudsigter over bjergene ind imellem.

Jeg faldt pladask for Boyana-kirken, som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Bygningerne betragtes som sande mesterværker fra den tidsperiode og region. Det samme gælder for de vægmalerier, man finder indenfor. Kirken ligger i et område kaldet Boyana ved foden af Vitosha-bjerget og ud til kanten af skoven. Det tager omkring en halv time at køre dertil fra Sofias centrum.

Længere mod syd, ca. 2 timers kørsel derfra, må du ikke gå glip af Rila-klosteret. Det er også på UNESCO's verdensarvsliste og består af ikoniske bygninger fra den bulgarske renæssancekunst og -arkitektur. Freskoerne på væggene og hvælvingerne er utrolig farverige. Desuden er omgivelserne betagende: Du er omgivet af bjerge i en kløft udskåret af Rilski-floden.