Oplev Schönbrunn-slottet i Wien

Da jeg fortalte dig om min tur til Wien, nævnte jeg, at jeg havde besøgt det storslåede Schönbrunn-palads. Det er et absolut must på enhver storbyferie i Wien, og jeg kan slet ikke lade være med at fortælle om det, for besøget var virkelig en fornøjelse.

Sådan kommer du til slottet

For det første skal du vide, at det ligger i det 13. distrikt, vest for byens centrum. Her er adressen, hvis du vil skrive den ned:

13. Bezirk, Schönbrunner Schlossstraße
Metro U4: Schönbrunn, Sporvogn 60: Hietzing, Sporvogn 10, 58, Bus 10A: Schloss Schönbrunn

Jeg tog offentlig transport derud, især sporvognen, som bød på en rigtig hyggelig tur fra det centrale Wien. Man kan også snildt tage metroen. Under alle omstændigheder er slottet så kendt og velbesøgt, at stationerne er opkaldt efter det, så du kan umuligt køre forkert!

Praktiske oplysninger

Du risikerer ikke at gå forgæves: Slottet har åbent alle årets dage uden undtagelse fra kl. 08:30 om morgenen. Lukketiden varierer dog alt efter sæsonen og ligger på enten 16:30, 17:00 eller 18:00. Hvad angår billetter, skal du regne med mellem 15 € og lidt over 20 €, afhængigt af om du vil se hele slottet eller ej, og om du vælger en audioguide eller en rigtig guide.

Et lille tip: Hvis du besøger stedet i turistsæsonen og vil undgå de største menneskemængder, er det bedre at stå af på metrostationen Hietzing end på Schönbrunn. Her ligger en kejserlig pavillon, som var kejser Franz Josephs private indgang, hvor han kunne undgå sine undersåtter, når han tog derud for at slappe af. Det er en oplagt mulighed for at forene det nyttige med det behagelige, for indretningen er fantastisk! Hvis du læser om denne pavillon i rejseguider, vil du sikkert opdage, at han kun brugte stationen én eneste gang: på selve indvielsesdagen...

Alle de oplysninger, du skal bruge for at planlægge dit besøg, findes på slottets officielle hjemmeside, som tilmed findes på fransk: http://www.schoenbrunn.at.

Slottets park åbner til gengæld allerede kl. 06:00 eller 06:30 afhængigt af sæsonen (hvilket er perfekt til en morgentur!), men lukketiden varierer fra kl. 17:30 til 21:00. Også her kan du finde alle tiderne på hjemmesiden.

Efter sporvognsturen måtte jeg spadsere langs slottets mure. Det var dog kun begyndelsen på gåturen, for området er så enormt, at jeg var lykkelig for, at jeg havde taget et par behagelige sko på. Det vil jeg klart anbefale dig at gøre også...

Jeg kan huske, at træerne gav en smule tiltrængt svalekrise, den forlængede weekend bød nemlig på strålende solskin, på stien, der førte os hen til godset, hvilket var utrolig rart.

Slottet

Da jeg stod foran slottet, husker jeg en enorm gårdsplads, hvor de hvide brosten kastede sollyset intenst tilbage, tak for solbriller! De hvide og okkerfarvede nuancer på facadens vægge reflekterede også solens stråler.

Selvom jeg ikke er nogen ekspert i arkitektur, syntes jeg, at stedet fremstod som en veritabel inkarnation (på den gode måde) af den østrig-ungarske kunst. De rene linjer, fraværet af krummerurer og de høje vinduer ledte straks tankerne hen på kulisserne fra filmene om Sissi, kejserinde Elisabeth, som alle kender, og som blev udødeliggjort af den smukke Romy Schneider.

Hvis du går igennem slottet, vil du da også hurtigt opdage, at det bærer stærkt præg af hende, og visse fans af skuespillerinden og/eller kejserinden tager hertil på en slags pilgrimsfærd.

Historie

Det er det perfekte tidspunkt til at ridse historien op om dette sted, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste:

• Navnet Schönbrunn skulle stamme fra en særlig smuk vandkilde (*schöner Brunnen* på tysk, "smuk kilde"), som blev opdaget under en jagt. Det startede som en lille pavillon, men blev hurtigt en yndet sommerresidens for kejserslægten i det 16. århundrede. De tyrkiske invasioner (jfr. mit indlæg om wienersk kultur-weekend og den skønne legende om croissanten) gik dog hårdt ud over residensen, som blev næsten fuldstændig ødelagt.

• I det efterfølgende århundrede ville kejser Leopold I overgå Versailles og beordrede opførelsen af et palads, hvor de første arbejder begyndte i 1696. Men efterhånden som de regerende familier skiftede, gennemgik slottet adskillige ombygninger, som fjernede det oprindelige særpræg. Særligt kejserinde Maria Theresia gav det et rokokoplæg samt en 40 meter lang og 10 meter bred storslået sal i ren barokstil. Kejserinden og hendes hof (næsten 1.500 mennesker!) tilbragte altså sommermånederne i disse magiske rammer.

• I det 19. århundrede, da Franz Joseph besteg tronen, tilbragte han alle somre her og satte gang i store moderniseringer, som har sat deres præg helt op til vores tid.

Indenfor murene

Slottet kan besøges og byder på utrolige oplevelser i både de private gemakker og de fælles områder. Salene er til tider enorme og fint udsmykkede, og der er rigtig mange af dem at udforske. Jeg vil varmt anbefale at tjekke den permanente udstilling om kejserbørnenes liv ud (bemærk at der er et lille ekstra gebyr for dette). Og hvis I besøger slottet med børn, vil de elske at få taget billeder iført prins- eller prinsessekostumer.

Et andet spændende besøg gælder <strong>kroningskareterne samt alle de repræsentations- og lystfartøjer</strong>, der har tilhørt kejsarfamilien. For dem, der har haft chancen for at besøge London, minder denne udstilling lidt om den med de britiske kongelige kareter.

Schönbrunn-parken

Storslået, enorm, fantastisk, pragtfuld... superlativerne står i kø, når jeg skal beskrive, hvor skønne minderne fra spadseretur i parken er. Man må sige, at solen var med os, og det var helt vidunderligt at lentre af sted langs alleerne. Selvom der var mennesker, rigtig mange mennesker, var det stadig muligt at finde rolige og fredfyldte pletter.

Og hvis du er bange for at blive dehydreret under gåturen, er der ingen panik: Udover de forskellige restauranter og cafeer, spredt over det hele, møder du jævnligt is- og sodavandssælgere, når du runder en busk.

Det var kejserinde <strong>Maria Theresia</strong>, der <strong>i 1750 beordrede anlæggelsen af slottets park</strong>. Disse haver er kendt i hele verden og er et pragteksemplar på barokhavenkunst i Østrig. Jeg har altid elsket de franske haver, og her er man altså tæt på, det er til tider præcis den samme ånd.

Selve parken rummer flere forskellige områder.

Kronprinsens have

Dette er kejsarfamiliens gamle private haver, som nu er åbne for offentligheden;

Fontænerne

Hold øje med tidspunkter og åbningstider for at opleve dem i aktion. De er mere eller mindre monumentale, vækker altid opsigt, og når de sprudler, bliver man betaget af det skue, de leverer, og den kølige brise, de spreder (især på dage med bagende solskin!!);

Labyrinten og vildnisset

For både store og små. <strong>Labyrinten</strong> var allerede en kilde til morskab for hoflivet i det 18. århundrede. Den dag i dag kan du stadig tilbringe en hyggelig stund her. Lige ved siden af ligger en legeplads, som vil begejstre børnene: Labyrinthikon. Her er alt, hvad der skal til for, at de kan lege i trygge rammer og brænde noget krudt af, hvis da ikke de allerede har trættet benene ved at løbe rundt i alleerne!

Gloriette og dens café

Dette er en slags østrigsk <strong>triumfbue</strong>. Den er opført i 1775, og fra dens tagterrasse er der en fantastisk udsigt over parken og byen. Caféen indbyder desuden til en afslappende pause. Bare gør ikke som jeg: Pas på solskoldningen, hvis du bliver siddende deroppe i et stykke tid... det var en svedig omgang minde..

Drivhusene

Det store palmehus (det er Europas største palmehus), der blev bygget i 1880, huser en del af de nationale samlinger med middelhavs-, tropiske og subtropiske planter. Der er lummert og fugtigt indenfor, så man føler sig hensat til en helt anden verden. Her finder man en næsten 23 meter høj palme og verdens største åkande. Nogle af arterne er enorme, og jeg havde personligt aldrig set noget lignende. Man må sige, at disse drivhuse var kejserens store stolthed, og han elskede at få nye arter bragt hertil fra hver eneste ekspedition eller gennem udvekslinger med botanikere fra hele verden på gennemrejse i Wien.

Dukketeatret

Dette lille teater ligger i drivhusene nær <strong>Orangeriet</strong> og byder på afatspænding og latter for de mindste. Man behøver ikke at kunne sproget for at være med: Det er meget visuelt og derfor tilgængeligt for alle.

Ørkenhuset

Her præsenteres plante- og dyrearter fra varme regioner. Bygningen gik tidligere under navnet solurshuset.

Zoo (Tiergarten)

Verdens ældste <strong>zoo</strong>, som dengang også var kejserens stolthed, er i dag optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Den huser mere end 500 dyrearter, hvoraf nogle i dag er udryddelsestruede. Dyreparken var først forbeholdt et privilegeret publikum, men kejseren åbnede senere sin menageri for offentligheden i 1779, så Wiens befolkning frit kunne komme og beundre dyrene. Den bliver løbende moderniseret og opdateret, og alt er indrettet med henblik på dyrenes trivsel og velvære.

Og... Swimmingpoolen!

Men det er ikke det hele: Som kronen på værkerne gemmer haverne også på en <strong>swimmingpool</strong>!! Når den har åbent, kan man hoppe i, vel vidende (hvis man skal tro lydguiden), at kejser Franz Joseph efter sigende lærte at svømme netop her. Jeg kan roligt sige, at min frustration (og skuffelse!) var stor, da jeg opdagede den og desværre ikke havde husket badetøjet! Hvad enten du er til det ene eller det andet, så husk det til en anden god gang...

Når mørket falder på, forbliver parken, afhængig af sæsonen, åben længe nok til, at man kan nyde den kølige aftenvind og tage på en romantisk gåtur i gangene.

Klassiske koncerter i Orangeriet

Og parken gemmer på endnu en sidste overraskelse: Hvis du husker at bestille i god tid (og skifter tøj, da du ikke kommer ind i shorts og klip-klappere...), kan du opleve en af de fantastiske klassiske koncerter, der opføres næsten hver eneste aften i Orangeriet. Musikerne er iført tidsstypiske kostumer og spiller masser af stykker af Mozart og Strauss. Hvad ellers, vil du nok tænke, vi er trods alt i Wien! Hvis du har muligheden, så planlæg at overvære koncerten en anden aften end den dag, hvor du besøger slottet og haven, ellers risikerer du at være for træt til at nyde det fuldt ud.

Til sidst kan jeg kun opfordre dig til at slå vejen forbi Schönbrunn, hvis du tilbringer et par dage i Wien. Gør du det ikke, går du glip af en oplevelse med en enorm historisk og æstetisk dybde. Og så har man altså virkelig en følelse af, at man lige om lidt støder ind i kejserinde Sissi eller kejser Franz Joseph på en af parkens alleer!