At leve og arbejde i Riyadh i 2 måneder

På arbejdsgribende mission tilbragte jeg to måneder i Saudi-Arabien, mere specifikt i hovedstaden Riyadh, i månederne november og december.

For alle jer, som måske i lighed med mig skal derover, vil jeg dele lidt af min beskedne erfaring, så I ved, hvad I kan forvente, og kan forberede jeres rejse bedst muligt, da dette land ikke umiddelbart afslører sine hemmeligheder (se også mit indlæg "Tips til en rejse til Saudi-Arabien").

Riyadh er uløseligt forbundet med landets historie: Under det første saudiarabiske kongerige var Riyadh (eller Riyadh) en del af det, men uden at være hovedstad, da dette var Diriyah, som i dag er en forstad til Riyadh. Efter de forskellige kampe, som Al Saud-familien førte, og med briternes hjælp, kom de på tronen ved bl.a. at erobre Riyadh i 1902 (Al Masmak-fæstningens museum vidner om dette i dag). Byen blev udgangspunktet for generobringen af landet, og det nuværende kongerige blev født i 1932. Den regerende kongefamilie bor stadig i den vestlige forstad til byen.

At arbejde i Saudi-Arabien

Saudiere arbejder ikke meget om morgenen, holder en lang pause om eftermiddagen, men er længe oppe om aftenen. At arbejde med dem udsætter dig for opkald eller møder omkring midnat eller klokken ét om natten... Desuden skal du forvente at deltage i "madji" (tilnærmelsesvis stavet), hvilket er møder i et telt, hvor mændene drikker kaffe eller te, spiser og taler, især om forretninger, tæt på bålet. Apropos, hvis man sender dig røgelseskarret, skal du vide, at det er god skik at føre røgoven ind mod dig selv med store håndbevægelser for at dufte til det. Men husk at lukke øjnene: Det kribler!!

Ellers, hvis du ikke vil drikke liter efter liter kaffe eller te under arbejdsmøderne, så husk demonstrativt at ryste din kop, når du rækker den tilbage til din vært. Så ved han, at du ikke vil have mere, og holder op med at skænke op. Derefter spiser du lammekød og ris med hænderne. Måltiderne er virkelig overdådige.

En anden overraskelse for mig hvad angår arbejdet derovre: En saudiaraber, ansat af en fransk entreprenørvirksomhed, mødte op på sin første arbejdsdag med over to timers forsinkelse. Hans arbejdsgiver påpegede det over for ham uden at det så ud til at genere ham det mindste. Dagen efter var det en filippiner, der mødte på arbejde: Saudiaraberen havde underleveret sit job! Denne historie er ganske vist anekdotisk, men den afspejler alligevel en tankegang, hvor saudiere betragter visse opgaver som værende ikke-værdige nok for dem, og det på trods af den voksende arbejdsløshed i landet.

Endelig bør man forstå, at tidsbegrebet og følelsen af hastværk ikke er det samme for dem som for os. Du bliver derfor nødt til at væbne dig med tålmodighed og tage det hele med et stoisk roligt sind.

At bevæge sig rundt i byen: Bilen

Riyadh er en lysfyldt og livlig by, der er et paradis for biler. Alt er indrettet, så man ikke behøver at bevæge sig til fods. Desuden grænser det at være fodgænger ofte op til selvmordstendenser, da der stort set ikke findes fortove. Og hverken saudiarabiske eller filippinske bilister viser nogen form for medlidenhed med den stakkels vildfarne fodgænger. Det meget store antal biler forklares også af, at benzin virkelig er billig.

Kort sagt er trafikårene tætte, og det er almindeligt at se mere eller mindre spektakulære færdselsuheld. Det forlyder, at kvinder beder en bøn til Profeten for at takke ham, når deres mand kommer helskindet hjem... Under mit ophold havde jeg lejlighed til at se en rusten og træt lastmidde, der havde mistet det ene hjul, en bil i balance på autoværnet af en motortrafikvejsbro, mindre sammenstød overalt og en bil på taget tværs over motorvejen. Det er altid imponerende, især da risikoen for ulykker i anden omgang er ganske reel: I tilfælde af et sammenstød må bilisterne ikke flytte køretøjerne, før politi og forsikringsselskaber ankommer, ellers risikerer de rent ud sagt, at forsikringen nægter at dække. Heldigvis er færdselspolitiet meget synligt i byens infrastruktur, hvad enten det er i bemandede politibiler eller civilbiler. For fartselskere skal det også bemærkes, at de faste fotofælder er blevet udbredt, og at hastighedskontrollen er blevet markant, i modsætning til hvad der var tilfældet for blot fem år siden.

Til info kan det også oplyses, at hvis du sætter dig bag rattet, skal du vide, at ved et fast rødt lys, hvis du skal til højre og der ikke er nogen, må du gerne køre. Det overrasker i starten, men man vænner sig hurtigt til det!

Under alle omstændigheder vil elskere af smukke og kraftfulde biler blive begejstrede, da man finder alle de mest luksuriøse modeller her: Maserati, Ferrari, Porsche, Mercedes, BMW, Ford Mustang, Bentley, Lexus osv... Nogle bilforhandlere er specialiserede efter mærke, mens andre er deciderede supermarkeder, hvor man finder alle mærker og alle modeller, så længe de udstråler luksus.

Der findes intet egentligt offentligt transportsystem, selvom du kan forsøge dig med en rygende, hostende bus overfyldt med filippinere, som udgør størstedelen af kongerigets indvandrere. Nogle af disse immigranter har specialiseret sig i denne form for "parallel" transport: du hopper på, hvor du kan, betaler for turen på forhånd (uden helt at vide, hvor du skal af...) og springer af bussen, når du tror, du er nået frem. Ellers er der taxaer.

Sikkerhed

I byen vil du måske blive en smule betænkelig ved synet af de mange kontrolposter, pansrede køretøjer og politi og militær overalt omkring følsomme bygninger. Man må huske på, at kongeriget betalte en høj pris for islamisk terrorisme under "blodårene" i begyndelsen af 2000'erne.

Før Saudi-Arabien fik en fastlåst politik over for voldelige ekstremister, lukkede landet til dels øjnene for visse aktiviteter, men det endte med at ramme dem selv, ikke mindst gennem attentater mod landets øverste myndigheder.

I dag er situationen markant forbedret, men kongeriget kæmper stadig, hvilket forklarer de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet overalt. Disse foranstaltninger er særligt synlige omkring ministerierne, især indenrigsministeriet. Denne situation forklarer også, hvorfor udlændinge bor samlet i såkaldte *compounds*, en slags befæstede lejre omgivet af pigtråd, hvor indgangene vogtes af bevæbnede guider.

Underholdning i Riyadh

Du finder ikke andre former for adspredelse end at besøge byens eneste forlystelsespark eller slå dig ned på en caféterrasse for at drikke te eller kaffe og ryge vandp pipa. Lad mig minde dig om, at du godt kan glemme alt om en iskold fadøl på terrassen: alkohol er forbudt. Der findes alkoholfri øl, der smager af æblemost, og alkoholfri vin, der smager af... ja, noget ubestemmeligt! Der er hverken biografer, teatre eller musikkoncerter. Unge tilbringer derfor deres aftener, især i weekenderne, med at få de kraftfulde bilmotorer til at brøle eller køre på firehjulstrækker (quad) på den saudiarabiske udgave af Champs-Élysées.

Byen lever i sandhed om dagen, men i høj grad også om natten, hvor udetemperaturen er køligere og mere til at holde ud.

Sport dyrkes indendørs i Riyadh. Løbeentusiaster vil blive skuffede, da der reelt ikke findes egnede faciliteter til det. Det er dog muligt at løbe på et et par hundrede meter langt fortov i centrum (jeg har glemt navnet på gaden). Det er i øvrigt også et populært sted for familieturister.

Byen Jeddah betragtes lidt som Riyadhs rival: mere frisindet nyder den et særligt styre, som det herskende regime forsøger at dæmme op for. Kongerne forsøger derfor at tiltrække investorer til hovedstaden frem for til Jeddah. I den anledning lægger de muskler til ved at lade en lang række enorme erhvervskomplekser skyde op af jorden. Det forklarer det væld af kraner, der præger den saudiarabiske himmel.

Byen, og især dens udkant, er fuld af enorme indkøbscentre, hvor du kan gå på indkøb. Vær opmærksom på, at der ikke er nogen øvre grænse for udsalgsrabatter. Man kan altså opleve udsalg på op til -90 % af den oprindelige pris! Og for at besegle en handel rækker dit ord: Hvis du ikke har pengene på dig, er det intet problem, du kigger bare forbi igen næste dag. Glem ikke, at butikkerne lukker under bønstiderne...

Det må du ikke gå glip af

Moderne arkitektur

Du kan ikke undgå at lægge mærke til to gigantiske tårne, der rejser sig mod den saudiarabiske himmel over byen: nemlig <strong>Kingdom Tower</strong> (eller Kingdom Centre) og <strong>Faisaliah Tower</strong>.

Begge er absolut et besøg værd. Det første er 302 meter højt og har form som en enorm oplukker. Det kan besøges mod betaling og giver en storslået udsigt over Riyadh samt en fornemmelse af byens enorme udstrækning. Man må sige, at byen bare bliver ved med at vokse, da byggerierne breder sig ud i bredden frem for at gå i højden. Saudi-araberne foretrækker at bo for sig selv, beskyttet mod nysgerrige blikke bag høje mure.

Desuden er boligtårne underlagt højderegler for ikke at fornærme Gud. De tårne, vi besøgte, havde derfor ikke lejligheder på de øverste etager; de var i stedet forbeholdt arbejdspladser, hvilket gjorde det muligt at omgå restriktionerne.

Hvad angår det andet tårn, havde jeg den fornøjelse at spise i den <strong>restaurant</strong>, der ligger inde i glaskuplen. Ud over de raffinerede retter er udsigten fantastisk, forudsat at man har husket at bede om et bord tæt ved ruderne. Inden du tager derfra, kan du svinge forbi rygesalonen, hvor du får en endnu mere imponerende udsigt over byen, der breder sig ud for dine fødder.

Museer

Der er to museer. Det første er Al Musmak-fortets museum. Det fortæller historien om erobringen af Riyadh af Abd al-Aziz ben Abd al-Rahman Al Saoud i 1902. Man kan se brønden, livets kilde, som fortet er bygget op omkring, samt eksempler på tidens håndværk. Besøget vil være ret hurtigt overstået, da samlingerne er under ombygning. Man ser også en model af, hvordan Riyadh så ud på tidspunktet for dens erobring i begyndelsen af det 20. århundrede.

Det andet er King Abdelhaziz-museet (eller Kong Abdulaziz-historiecentret).

Dette museum bliver lidt skubbet i baggrunden af saudiaraberne, fordi det vækker en vis utilpashed. Det tager nemlig fat på muligheden for, at der var tegn på liv, før Profeten kom til verden. Disse arkæologiske opdagelser bliver til tider afvist af visse strenge religiøse kredse, og museet viser ikke alle de fund, der er gjort. Der er derfor en god chance for, at du, ligesom mig, vil opleve at have museet helt for dig selv. Det er bestemt turen værd, hvis du vil lære lidt mere om landet.

Souken

Når du parkerer på parkeringspladsen nær Al Masmak-fortet, kan du gå til fods ind i souken, hvor du kan finde guldmygler, men også tekstiler og pergamenter af god kvalitet. Det kan være en anledning til at købe en thobe, en ghutra eller en kamelstav med hjem. Dette kvarter præsenteres som byens historiske centrum. Det er under alle omstændigheder det ældste og mest typiske. Det står i skarp kontrast til byens øvrige moderne og sjælløse bygninger.

Til orientering er visse pengeautomater (hvor man kan hæve rialer direkte med bankkort uden at skulle veksle penge) i souken programmeret til ikke at udlevere noget i bønnetimerne.

Kamelmarkedet

"Camel market" er faktisk et marked for dromedarer, da kameler ikke lever i denne region. For at finde det skal man blot spørge de lokale eller taxachaufførerne, som alle kender det. Det ligger i udkanten af byen, og her ser man beduintelte, der sælger dyrene. Saudiske notabiliteter elsker at eje en dromedar, ikke mindst til væddeløb. Nogle eksemplarer sælges for astronomiske summer (undertiden en million rialer, hvilket svarer til over 215.000 €!). Måske vil du blive budt på dromedarmælk. Tøv ikke med at smage, for det er fuldt af gode sager. Til gengæld skal dem med en sart mage passe på!

En anden ting at vide om disse smukke skabninger: Selvom man tillægger dem en overlegen intelligens, kan dromedarer til tider blive vrede. Og i de tilfælde skal man være forsigtig: Dyret sparker ikke bagud eller fremad, som man ellers kunne forvente. Det sparker ud til siderne! Og af erfaring gør det ondt...

Ørkenen

Som jeg fortalte dig i mit første indlæg om Saudi-Arabien, vil jeg opfordre dig til at tage lidt ud af Riyadh og køre ud i ørkenen. Vær opmærksom på, at denne udflugt ikke er noget, man improviserer, og du bør tage alle nødvendige forholdsregler, herunder indhente oplysninger om terrorsituationen på Den Arabiske Halvø, især nær grænsen til Yemen. Tjek i den forbindelse ambassadens hjemmeside, som opdateres regelmæssigt i takt med konflikternes udvikling.

Den saudiarabiske ørken er i denne region en smule stenet. Man finder nogle smukke steder, og hvis det er muligt, så forkæl dig selv med en solnedgang: Det er fantastisk!

For at runde af, som du nok vil opdage, byder denne by på en kultur, der er fuldstændig anderledes end vores vestlige livsstil. For eksempel er bønnekaldet og gaderne, der tømmes, stærke øjeblikke at opleve. På den måde er den yderst berigende. Til gengæld vil otte dage rigeligt være nok til at se alt, hvad den har at byde på, når det kommer til underholdning, ikke mindst fordi det er meget svært, hvis ikke umuligt og frarådet, hvis du ikke er muslim, at trænge ind i byens mange moskeer, som ellers kunne give et nærmere indblik i den arabiske stil. Sørg derfor for at medbringe noget læsestof, og tøv ikke med at fordybe dig i kongerigets dramatiske historie: Der er rig mulighed for at blive klogere!