Råd til udstationerede
Ikke desto mindre oplever landet en konstant stigning i antallet af europæiske udstationerede, og virksomheder sender fortsat personale af sted på missioner, mest indlysende inden for oliesektoren, men også inden for offentlige arbejder, anlægsteknik og vedvarende energi. For sidstnævntes vedkommende er man jo nødt til at tænke på tiden efter olien… Jeg tog derfor af sted til Saudi-Arabien af professionelle årsager for et stykke tid siden, nærmere bestemt til hovedstaden Riyadh. Og jeg ville have ønsket, at jeg kunne finde nogle "levende" beretninger, før jeg tog af sted… Derfor deler jeg her min oplevelse i håb om, om end beskedent, at hjælpe dig med at forstå et rigt, men ekstremt komplekst land.
Kvindernes vilkår
For det første skal man gøre sig klart, at mit indlæg primært henvender sig til mænd. Ikke fordi jeg er sexistisk, men fordi Saudi-Arabien efter min mening simpelthen ikke er en særlig opløftende destination for kvinder. Uden at falde i dommer over denne kultur må man hurtigt acceptere, at kvinders frihed derovre er næsten ikke-eksisterende. At være kvinde (i hvert fald en almindelig kvinde) i dette kongerige medfører meget strenge pligter, der udspringer af en specifik fortolkning af Koranen. Alle kvinder bærer abaya, en slags sort stofkappe, der dækker kroppen fra top til tå. Desuden må kvinder ikke færdes ude uden at være ledsaget af deres mand, far, bror eller onkel, kort sagt et mandligt familiemedlem, om så det er deres egen søn. Man må hverken tale til dem, kigge intenst på dem, røre ved dem eller tage billeder af dem. Prøv endelig ikke på at tage et foto af disse kvinder, medmindre du vil risikere alvorlige problemer med familien eller, endnu værre, med mutawa, den religiøse politistyrke for islam, som er kongeriget eneste tilladte religion.
Denne adskillelse går igen på restauranter, hvor spisesalene er delt op i to: på den ene side mændene, på den anden side familier med kvinder. Tjenerne sætter skærmvægge op, bag hvilke nogle kvinder tør tage sløret af, godt skjult for andre mænds blikke. Som europæer følte jeg mig i øvrigt til besvær blot ved min tilstedeværelse på en restaurant i Riyadh, en følelse, der blev bekræftet, da en familie efter flere mørke blikke i retning af vores bord forlod stedet, tydeligt utilpasse. Så igen: Lad være med at lege amatørfotograf, medmindre du ønsker at blive hurtigt eskorteret ud. Billedet ved siden af har jeg i øvrigt fundet på nettet; det er ikke mit eget :)
Flyveturen til Riyadh
Personligt fløj jeg med Saoudi Airlines. Airbus-flyet var meget behageligt, og personalet var venligt og høfligt. Men jeg må indrømme, at jeg fløj på business class… Jeg blev hurtigt bragt i den rette stemning af påskriften på flykroppen og den besked over højttalerne, hvor profeten blev bedt om at skænke os sin velsignelse og sørge for, at flyveturen forløb bedst muligt.
Modtaget med min første kardemomme-kaffe og mine første dadler vidste jeg endnu ikke, at det kun var begyndelsen, og at jeg skulle spise mere af det, end godt er, under mit ophold.
Flyveturen tog syv timer på udrejsen og lidt mindre på hjemrejsen.
Tidsforskel og vejr
Der er to timers tidsforskel i forhold til Danmark (én time i forhold til sommertid). Når dit ur viser kl. 6 i Riyadh, er den kl. 4 i Danmark.
Da jeg opholdt mig i Saudi-Arabien sidst på året, slap jeg for sommerens trykkende varme (mine kolleger fortalte om temperaturer på over halvtreds grader!!), og jeg oplevede milde dage med et gennemsnit på 24 grader om eftermiddagen. Til gengæld var det hårdeste omkring slutningen af december at håndtere de store temperaturudsving, da jeg startede morgenen ud med 7 grader for at ende på omkring 24 grader. Jeg havde endda den "luksus" at opleve to-tre regnvejrsdage.
Det blev tidligt mørkt på denne årstid, og dagslys begyndte at aftage fra kl. 16.30-17.00.
Weekend består af torsdag og fredag, hvor fredagen er en meget stille helligdag, og byen vågner først rigtigt op, når den sidste bøn er overstået.
Religion
I denne forbindelse skal det nævnes, at da statsreligionen er islam, er andre religioner forbudt, med en særlig strenghed rettet mod jødedommen. Hvis der eksempelvis optræder et ophold i Israel i dit pas, vil du ikke få dit visum. Desuden skal du, hvis du ikke er muslim, være opmærksom på ikke at bære synlige religiøse symboler. Du ville ikke nå mange skridt ned ad gaden, før en mutawa kom hen og stoppede dig…
Og for dem, der ikke tror på nogen gud overhovedet, så prøv at lægge jeres holdninger fra jer den dag, I sætter jorden på saudiarabisk grund. I vil nemlig få udleveret en lille <strong>formular, der skal udfyldes</strong>, hvor I ud over navn og adresse på jeres vært skal oplyse formålet med rejsen, familiestatus… og jeres religion. For ikke at fornærme din vært og undgå at skille dig ud, skal du ikke tøve med at pynte lidt på sandheden… Denne formular afleveres til de betjente, der tager imod dig, når du forlader flyet, og derefter til de saudiarabiske myndigheder.
Men tro ikke, at det at være muslim åbner alle døre: Du vil stadig være begrænset til det område, hvor du er ventet.
<img alt="La Mecque" src="/Avygeo/uploads/8/articles/thumb_pic_51401b1163fb2.jpg" style="float:left; height:240px; width:250px"/>Så for ikke-troende og udenlandske muslimer er området omkring <strong>Mekka</strong> strengt forbudt under straf af døden, medmindre du har opnået et særligt visum til pilgrimme.
Men dette visum er stærkt begrænset og forpligter dig alligevel til ikke at forlade dette område. De saudiarabiske myndigheder overvejer dog at lempe på det for at lade pilgrimme støtte den lokale handel. Udenrigsministeriets hjemmeside er i øvrigt rigtig god og vil være en uvurderlig hjælp på dette punkt.
I overensstemmelse med Koranens forskrifter finder bønnerne sted fem gange om dagen ved <strong>muezzinens</strong> kald. Under bønnerne lukker alle forretninger, og al aktivitet går i stå. Det sørger <strong>mutawa</strong> (religionspolitiet) for… Det er op til dig at holde øje med tiderne, som varierer alt efter årstiden, og sørge for noget at fordrive tiden med.
Bliv heller ikke overrasket over, at polygami er tilladt, så længe manden kan forsørge sine koner på strengt ens vilkår.
Endelig er det <strong>sharia</strong>, der gælder i Saudi-Arabien.
<h2>Tolden</h2>
Som jeg nævnte i det forrige kapitel, vil du ud over dit pas have udfyldt og afleveret formularen med oplysninger om dit liv og formålet med dit besøg til kabinepersonalet (som sørger for at levere den videre).
Et internationalt vaccinationskort kan være en fordel afhængigt af området og årsagen til din rejse til Saudi-Arabien. Der gælder særlige anbefalinger for pilgrimme.
Hvad angår forbudte importvarer, skal du passe på ikke at medbringe <strong>alkohol</strong>, da det er <strong>rent ud sagt bandlyst i landet.</strong> Sørg ligeledes for <strong>ikke at medbringe pornografisk eller blot erotisk litteratur</strong>… Og vær opmærksom på, at alle dine magasiner kan blive underlagt censur. Bliv derfor ikke overrasket, hvis du finder din kuffert åben med gule post-it-sedler klistret på visse billeder i dit sladderblad. Nogle gange vil der være mærker efter en sprittus. Du kan risikere at have chokeret censurmyndighederne med et for afdækket billede af en Hollywood-stjerne, der solbader på en smuk strand…
<h2>Dødsstraffen</h2>
En anden markant forskel fra de fleste vestlige lande (men ikke alle!): Dødsstraffen er ikke afskaffet trods internationalt pres. Da jeg gik tur i Riyadh, havnede jeg for eksempel i kvarteret omkring <strong>Al Masmak-fortet</strong> nær soukene. Lige i nærheden lå der også en smuk og stor plads. Det var faktisk den plads, hvor offentlige henrettelser finder sted.
<strong>Stening</strong> bruges stadig som straf for utro kvinder. På flyveturen til Saudi-Arabien, i løbet af de syv timer flyveturen varede, læste jeg en artikel i et saudiarabisk magasin, hvor en højtstående embedsmand retfærdiggjorde stening ved at sige, at det var mindre grusomt, end det så ud til, eftersom kvinden havde 50 procents chance for at overleve, og antallet af sten var begrænset… Jeg ved ikke, om det var flyets aircondition, men jeg mødte et lille gys løbe ned ad ryggen på mig…
<h2>Ørkenen</h2>
<img alt="Sortie dans le désert" src="/Avygeo/uploads/8/articles/thumb_pic_51401b82a7ad1.jpg" style="float:right; height:250px; width:188px"/>I weekenden (dvs. torsdag og fredag) tager saudiaraberne meget gerne på tur ud i ørkenen. Det kræver blot, at man forlader Riyadh.
Vær dog forsigtig, hvis du vil længere ind i ørkenen: Sørg for at tage af sted med en pålidelig saudiaraber, helst en beduin. Kør i to køretøjer. Brug terrængående køretøjer i god stand. Gå aldrig væk fra din bil, og medbring rigeligt med vand og mad (sidste sommer blev to tyske udstationerede, som ellers var vant til ørkenen, fundet døde fire hundrede meter fra deres bil). Ellers gælder de sædvanlige anbefalinger for denne type udflugter.
Jeg var så heldig at tage på denne tur med meget gæstfrie beduiner og franske udstationerede, som havde et stort kendskab til kongerigets historie.
Ud over den historiske fascination blev jeg overvældet af stedets skønhed og fornemmelsen af, at alt har sin plads i dette univers. Den slags udflugter lægger i den grad op til meditation!
Til gengæld ingen skygge af Lawrence of Arabia…
De, der har tid til det, kan prøve at besøge den gamle nabatæiske by <strong>Mada'in Salih</strong> (ca. tusind kilometer fra Riyadh) for at beundre dette sted, som næsten kan måle sig med <strong>Petra i Jordan</strong>. Du skal afsætte tre dage med en overnatning undervejs.
<h2>Befolkningen</h2>
Befolkningen er utrolig gæstfri, især hvis man møder dem med ydmyghed, og de er meget nysgerrige efter at vide, hvad udlandet tænker om kongeriget. Det er dog som regel nemmere og hurtigere at knytte bånd med arbejdskolleger end med en tilfældig saudier, man møder på gaden. Det er uundværligt at tale engelsk, selvom det langtfra er alle, der mestrer det.
Mændene er altid iført den traditionelledragt, som består af en thobe, en langærmet tunika med opretstående krave, som næsten altid er hvid. Under thoben bærer de et par bomuldsbukser (sirwal). Til store begivenheder eller afhængigt af deres sociale rang kan de bære en bred sort kappe over thoben, kaldet en bisht eller aba, hvis kanter ofte er rigtigt smukt broderede. Mændene dækker hovedet med et fint, hvidt (eller rødternet) klæde kaldet en ghutra, som foldes som en trekant og placeres på hovedet med en fold over panden. Den holdes på plads af en igal, en sort ring lavet af dromedarhår.
Kvinderne bærer til gengæld abayaen, som jeg forklarede tidligere.
Et stort antal filippinske immigranter arbejder i Saudi-Arabien. De udfører de mest utaknemmelige opgaver, som saudierne betragter som uværdige.
Som en lille anekdoten kan man på billedet her ved siden af se månehornet, den rigtige måne, svæve lige over det Røde Halvmånes lysskilt. Du vil måske bemærke, at den ligger vandret, hvilket er grunden til, at der i Tusind og én Nat står, at månen er som en vugge, der kan rumme et barn... Det er ret poetisk, ikke?
For at læse mere om landets historie og få en beskrivelse af Riyadh, vil jeg opfordre dig til at læse mit indlæg « om at bo og arbejde i Riyadh ».
Kommentarer (1)