Efter at have lukket godt op for sine naturressourcer, særligt olie og gas, for at få gang i væksten, har Dubais økonomi og samfund målrettet vendt blikket mod luksusturisme for at holde dampen oppe.
Denne strategi har placeret Dubai som selve indbegrebet af en luksusby. Mine mange rejser hertil har gjort, at jeg forelskede mig i dens enorme udstrækning, arkitekturen, ørkenen og det lune, bløde hav. Byen er meget mere end bare overflod og endeløse byggepladser. Den er også en destination fuld af oplevelser, en blanding af moderne og traditionelle miljøer og en kunst, der er bragt til fuldkommenhed. De mange ting, jeg har nået at opleve, gjorde et dybt indtryk på mig og har efterladt mig med uforglemmelige minder. Dubai byder også på overraskende steder, som f.eks. dens kunstige skibakke, hvis man er til vintersport på usædvanlige adresser!

Den moderne by og dens unikke arkitektur
Det første, alle turister opsøger, når de ankommer, er tårnet Burj Khalifa. Verdens højeste tårn, jeg var nødt til at komme op i det for at forstå, hvad det vil sige at overgå 800 meters højde. Man kan se byen perfekt fra 124. etage, og der er stadig et væld af etager over en. Udsigten fra toppen er intet mindre end betagende. De 250 små øer i The World er synlige, og det samme gælder den kunstige skærgård Palm Jumeirah, der er formet som en palme. For at få endnu mere udsigt beundrede jeg hotellet Burj Al-Arab, verdens mest luksuriøse hotel formet som et skibssejl. Det er alle disse utrolige arkitektoniske bedrifter, der har skabt Dubais berømmelse.
Efter at have svævet i højderne besluttede jeg at vende tilbage til jorden for at nyde den ægte arkitektur i De Forenede Arabiske Emirater. Moskéen Ali Bin Abitaleb og dens mosaikfliser udgør et ægte kunstværk under åben himmel. Dens nuancer af blå, gul, hvid og ikke mindst dens fine detaljer er utrolige. En anden moské i Dubai hører til blandt de absolutte "skal ses"-steder. Jumeirah-moskéen gjorde et voldsomt indtryk på mig, både på grund af sin størrelse og sin skønhed. Den enorme kuppel og de to høje minareter viser om noget omfanget af Dubais monumenter og bygninger. Om natten er Jumeirah-moskéen flot oplyst og kaster et smukt skær over byen.

Kulinariske rigdomme
Efter min mening handler rejser også om sanserne, ikke mindst smags- og lugtesansen. Selvom Dubai er en international by, der byder alle køkkener velkommen, findes der absolut et lokalt køkken, som i øvrigt minder en del om det libanesiske.

Da jeg er vild med libanesisk mad, besluttede jeg mig for at smage på alt, hvad Dubai havde at byde på. Og jeg blev bestemt ikke skuffet: Den humus, jeg elsker så højt, og den ægte tabouleh smager fantastisk her. Duften af mynte, citron og de mange krydderier er en sand sanseoplevelse for elskere af mellemøstlig mad. Grillet kød er også en af de emiratiske specialiteter. Kebab (eller kofta) og shawarma blev hurtigt mine favoritter under mit ophold. Ledsaget af en god kop te var måltiderne intet mindre end perfekte.
Søde sager med honning er naturligvis et must, ligesom i de fleste andre orientalske lande. Efter anbefaling fra de lokale opdagede jeg Luqaimat, en meget typisk dessert fra Dubai lavet af mel, mælk og smør, som friturestøbes og derefter overtrækkes med krydderier og sirup: utrolig velsmagende og ret kalorieholdig! Tørret frugt og dadler hører også til de traditionelle desserter.
Dubais traditionelle og autentiske side
Ud over luksus, skyskrabere og gigantiske byggerier, som præger regionen, vidste jeg, at der fandtes et mere traditionelt og autentisk Dubai, som jeg bare måtte opleve.
Derfor gik turen mod Dubais gamle bydel, som er sluppet fri af de seneste årtiers vilde ejendomsbobler. Man kan spadsere langs kanalen, der løber for fod af Al Fahidi-fortet, for at få et førstehåndsindtryk. Dubai Museum, som er indrettet inde i selve fortet, er bestemt et besøg værd for dem, der interesserer sig for byens historie. Kvartererne omkring museet, Bur Dubai og Deira, vil kaste dig ud i en atmosfære, der passer bedre til det billede, vi typisk har af det traditionelle Mellemøsten. Husene er ældre og bygget i en mere lokal stil. Bådene, der ligger fortøjet langs kajerne, hører også en anden tid til. Du kan i øvrigt krydse kanalen om bord på en af disse små, maleriske både. Du får endda mulighed for at se, hvordan en gammel landsby i Dubai så ud, i Bastakiya Heritage Village. På et par hundrede meters strækning har man genskabt og fredet en gammel dubaiisk bosættelse for at vise et levn fra fortiden.
De lokale markeder, de souks, er typiske for Mellemøsten, flyder over med skatte og er efter min mening et absolut must-see. De tre vigtigste souks i det gamle Dubai har specialiseret sig i krydderier, guldtsmykker og tekstiler. Krydderier, røgelse, rosenblade og ikke mindst guld: Farverne var intet mindre end overvældende. Jeg kunne jo ikke tage hjem til Frankrig uden at have set orientalske tæpper og silke. Farverne er helt utrolige, og handlende viste mig stolt rundt i deres butikker med den største glæde og en ægte sans for gæstfrihed.

Ørkenen byder også på en slående kontrast til den moderne storby. Der findes adskillige udflugtsmuligheder, hvor du kan opleve dette unikke landskab (undgå naturligvis sommermånederne, hvor varmen er trykkende). Du kan for eksempel tage en lille tur på en dromedar (og altså ikke en kamel!), spise middag og overnatte i en beduinlejr, besøge gamle, afsidesliggende fæstninger eller overvære kunstneriske og kulturelle opvisninger (emiratisk dans og sang, falkejagt osv.). Kort sagt: Med en smule fantasi kan du let forestille dig, hvordan de gamle stammer engang lærte at overleve i ørkenens barske klima.
For at runde af vil jeg sige, at Dubai er en destination med langt større variation og rigdom, end de billeder af overdådighed, som medierne normalt viser, lader anne. Den vil helt sikkert tiltale mange forskellige typer rejsende.
Kommentarer (2)