Kyoto på 3 dage

Hej alle sammen,

Jeg har lyst til at fortælle jer om min rejse til Japan med min kæreste, som startede med et 3-dages besøg i Kyoto.

Hvorfor Japan og hvorfor Kyoto

Selvom jeg ikke har boet der (de mest observante af jer har sikkert bemærket mit brugernavn…), kom det tidspunkt, hvor jeg fik lyst til at lære lidt mere om det land, der danner udgangspunkt for min families rødder. Fuld af klichéer spurgte jeg mig selv, om det, jeg ville finde der, mon ville ligne det, man ofte ser: myldrende menneskemængder, neonskilte over det hele, pladsmangel, blandingen af tradition og modernitet osv…

Atomkatastrofen i Fukushima i 2011 kastede desværre et dårligt lys over Japan, men jeg håber, at du efter at have læst min artikel får lyst til at tage på tur til Solopgangens Land.

Jeg startede mit ophold i Kyoto, fordi jeg absolut ville se den by, der var Japans kejserlige hovedstad i mere end 1.000 år, før titlen gik videre til Tokyo i 1868.

Sådan kommer du til Kyoto

Den smarteste rute, jeg fandt med hensyn til varighed og pris, var at tage et fly fra Paris til Kansai (en international lufthavn midt ude i havet ud for Osaka). Man skal regne med mindst 500 € for en returbillet og omkring 14 timers rejsetid hver vej med mellemlanding. Her er et link til at sammenligne flypriserne til Osaka.

Da jeg endelig ankom til japansk jord, var jeg nu ikke utilfreds med at kunne strække benene, og jeg håbede på at kunne nå frem til hotellet hurtigt. Desværre tog det mig zweieinhalb timer med Limousine-bus nr. 8 at nå frem til Kyoto Station. Man kan købe billetter på stedet i automater. Derefter tog vi en taxa (endnu 20 minutters kørsel!!!) for at komme frem til vores hotel.

Mine råd til din indkvartering

Jeg vil på det kraftigste anbefale dig at gøre som mig og vælge en ryokan, som er et traditionelt japansk gæstehus: selv de mest moderne bevarer fortidens materialer og arkitektur. Da jeg ankom med taxaen efter at have vist adressen skrevet på et stykke papir, præsenterede jeg mig i receptionen.

Jeg blev ikke skuffet over mit valg: Jeg tog skoene af og fik et par tøfler af okamisan, som er bestyreren af stedet. Jeg faldt pladask for det, for her fandt jeg alt det, jeg håbede på: værelserne med skydedvægge af papir (de berømte shoji, som man ser overalt, også i mangaer), det lave sofabord, hvor man kan drikke te, ingen stole, tatami-måtter af rishalm på gulvet, futonmadrassen, som man sover rigtig godt på, og det lidt lave loft… Kort sagt, her var alt det, jeg var taget til Japan for at finde til en virkelig eventyragtig oplevelse!

En ryokan giver dig virkelig en følelse af at komme helt tæt på den japanske kultur: man bevæger sig lydløst rundt indenfor, og alt er indrettet med henblik på diskretion. Det er op til dig at respektere skikkene og undgå at træde ved siden af. Vær f.eks. opmærksom på, at stedets bade er åbne for både mænd og kvinder… bare ikke på de samme tidspunkter! Alt emmer af charme og livsnydelse. Man vil bede dig om (eller rettere, du må hellere vide det, for det er ikke sikkert, de siger det) ikke at hænge ud i sengen om morgenen, hvilket kan virke ret grænseoverskridende for os, der elsker at sove længe. Men fortvivl ikke: Som belønning for at stå tidligt op kan du tanke ny energi med de traditionelle morgenmadsserveringer. Ud over morgenmaden er aftensmaden også inkluderet i prisen.

For at bevæge dig rundt på denne type overnatningssted vil du ud over tøflerne sikkert også få udleveret en bomuldskimono med blå og hvide mønstre kaldet en yukata.

Bemærk: Du betaler sandsynligvis som jeg på ankomstdagen, og meget ofte vil de bede om kontanter… Sørg for at være forberedt. Til info kostede det os 100 euro pr. nat for 2 personer, hvilket ligger på gennemsnittet derovre. Du kan godt finde billigere, men du risikerer at blive skuffet, da du måske havner på mindre plads med mere spartansk komfort; det gælder bl.a. de familiedrevne gæstehuse (minshuku), som er en smule mindre glamourøse… Og hvis du vil finde et overnatningssted i Kyoto uden besvær, foregår det her.

Oplev Kyoto

Dag 1

Efter en kort natursøvn, hvor trætheden hurtigt havde vundet over jetlagget, tog vi straks ud for at gå en tur i byen, og vi blev overraskede over at se, at smukke bygninger lå dør om dør med gamle, faldefærdige huse, der så ud til at styrte sammen hvert øjeblik det skulle være. Byen er utrolig livlig og larmende, og man skal passe på mennesker og køretøjer, der kommer farende fra alle retninger.

<p>Til info: <strong>hvis du har brug for oplysninger på stedet, så besøg Kyoto Station</strong>. Det er Kyotos hovedbanegård med 11 etager med indkøbscentre og restauranter, der serverer utrolige <em>ramen</em> til en billig penge: 800 yen (under 7 euro) for en stor skål suppe med nudler, kød og et halvt æg... Fremragende, og det mætter perfekt, når sulten melder sig for alvor. Mod slutningen af mit ophold var jeg endda i stand til at slürfe dem i mig, mens de var brandvarme, uden at brænde mig, og med en frygtelig larm! Jeg var ikke lidt stolt!! Men ud over restauranterne er den vigtigste oplysning, at turistinformationskontoret ligger på 9. etage, lige over for elevatoren. Værterne, som taler flydende engelsk, svarede præcist på alle vores spørgsmål.</p> <p>Når du kommer ud af stationen på venstre hånd, vil du se <strong>Kyoto Central Post Office</strong>: der er en hæveautomat derinde, der tager Visa og Mastercard, hvilket ikke er så almindeligt endda... Benyt dig af det!</p> <p>Men vi var ikke kun kommet for at nyde goderne ved den kommercialiserede civilisation: vi nærede også vores sjæl ved for eksempel at besøge <strong>Chishaku-in-templet</strong>. Templerne og haverne er virkelig zenagtige: koikarper (lige så store som dem, man finder i store dyrehandlere derhjemme :)) svømmede fredeligt rundt i bassinerne, og haverne indbød virkelig til meditation... Selv kirkegården var beroligende, selvom den slags normalt gør mig lidt utryg!</p> <p><img alt="Filosoffens sti" src="/Avygeo/uploads/7/articles/thumb_pic_5139670973d1c.jpg" style="float:left; height:250px; width:188px"/></p> <p>Husk at nyde de gåture, der blandt andet tilbydes af ruten kaldet <strong>"Filosoffens sti"</strong> (<em>Tetsugaku no Michi</em>), som faktisk er en dejlig tur langs Kyotos bjergsider (tag metroen til Sanjo) og er helt fantastisk at gå i skumringen for at beundre byens farver. Man går langs en kanal kantet af kirsebærtræer: det ideelle sted til meditation. Det siges, at den har fået sit navn efter en professor fra Kyoto Universitet, Nishida Kitaro, som mediterede der hver dag.</p> <p>Gå også over for at se <strong>Nijo-jo</strong>, som er <strong>den første shoguns palads</strong>. Man går rundt i de 5 bygninger, der udgør det befæstede palads... i bare tæer! Ja, det må du hellere vænne dig til: sådan er det ofte på historiske steder... Tag skoene på igen, og gå ud efter frisk luft i den omgivende have: Du kan ikke andet end blive bjergtaget af den skønhed og ro, der udstråler fra disse eventyrlige steder.</p> <p><img alt="Manga-museet" src="/Avygeo/uploads/7/articles/thumb_pic_51396781556cc.jpg" style="float:right; height:143px; width:250px"/>Vi svingede også forbi <strong>Kyotos internationale mangamuseum</strong>. Vær dog opmærksom på, at det ikke er et museum, hvor du finder milliarder af souvenirs og merchandise til salg. Det er snarere et rigtigt museum, der formidler Japans traditionelle kultur med grundlaget for tegning og det, der skulle blive til manga. Der er et frit tilgængeligt bibliotek, hvor du kan finde tusindvis af bøger... dog på japansk... Der er dog en butik, hvor du kan forkæle dig selv. Museet er nyt (åbnet i 2000) og markerer et vendepunkt: Manga blev af nogle (til tider endda japanerne selv) betragtet som et subkulturelt produkt, men har vundet anerkendelse gennem dette museum.</p> <p> </p><p>Man bevarer her de værker, der normalt produceres på papir af ringe kvalitet i magasiner osv. Faktisk så regeringen, at den nye generation i stigende grad blev feteret af hele verden, og ønskede derfor at "beskytte" dette kulturelle særpræg for at give det videre til fremtidige generationer.</p> <p>Museet følger også værker fra vestlige lande for at drage paralleller. Der er desuden en tidslinje fra 1947 til 2001.</p> <p>Efter besøget på museet begav vi os mod syd og midtbyen. Hvis du stadig går en tur, når mørket falder på, kan du ikke undgå at se <strong>Kyoto Tower</strong>. Dette panorama-udkigstårn, der er bygget nær centralbanegården, er 131 meter højt. Du vil også se det om dagen, men om natten er det oplyst og fungerer som et godt pejlemærke.</p> <h3>Dag 2</h3> <p>Vi tog ud for at se det kejserlige palads <strong>Kyoto-Gosho</strong>, som var den japanske kejsers hovedresidens indtil det 19. århundrede. Det er i perfekt bevarelset stand, og man kan besøge haverne og alle bygningerne; man skal bare lige tjekke åbningstider og -dage, som ser ud til at være lidt flydende (eller også forstod jeg ikke helt, hvad pigerne i informationen forklarede...).</p> <p>I det nordlige kvarter, Takagamine, finder du det berømte zentempel <strong>Kinkaku-ji</strong>, <strong>Guldpavillonen</strong>, som er et ikonisk vartegn for det traditionelle Japan. Bygget i 1397 og genopbygget i 1955 efter en brand, har det været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1994. Det er beklædt med guld (bortset fra stueetagen) og indeholder relikvier af Buddha. Man kan besøge templet og haven ved at følge en afmærket rute.</p> <p><img alt="Guldpavillonen" src="/Avygeo/uploads/1/articles/thumb_pic_5de98a7b52a07.jpg" style="height:377px; width:570px"/></p> <p>Dette kvarter er meget rrigeligt på seværdigheder, da man også kan se templerne <strong>Jôshô-ji, Shôden-ji-templet</strong> med sin perfekte sandhave, den smukke zenhave <strong>Ryôan-ji</strong> osv. Vi havde ikke tid til at besøge dem alle, men vi prøvede i det mindste at se, hvordan disse steder så ud udefra.</p>

Kyoto har den store fordel at have bevarelse alle disse spor af sin storhed i perfekt vedligeholdte bygninger. Eksemplet med den nordlige bydel er derfor ikke enestående.

Dag 3

Inden vi fortsatte vores rejse gennem den japanske øgruppe, ville vi endelig helt uundgåeligt se bydelen Gion: Det er Kyotos mest berømte kvarter, kendt for at være byens hjerte og sjæl, intet mindre!!

Det er i Gion, at der hvert år afholdes to prestigefyldte festivaler, som I sikkert vil høre om: Gosan Okuribi i august og Gion Matsuri i juli. Alle deltager og nyder disse festlige stunder, som er en anledning til at mindes de vigtigste øjeblikke i Kyotos historie (f.eks. kampen mod pesten). Der er vogne, fløjtespillere, gadesælgere, og gaderne er spærret af for biltrafik.

Dette kvarter huser Shijo-broen, Maruyama-parken, templerne Chion-in, Kennin-ji, Shoren-in, Yasaka-jinja samt kabuki-teatre som Minami-za... Men denne del af byen er også utrolig berømt for sine berømte geishaer. Nå, men vi leder stadig efter dem. Jeg forestiller mig, at deres gøremål foregår temmelig diskret.

Jeg vil vende tilbage til kabuki og opfordre dig til at opleve det, hvis du har muligheden. Minami-za betragtes som fødestedet for denne kunstart. Kabuki er traditionelt japansk teater, hvor skuespillerne er kraftigt sminkede, og hvor både scene og kulisser bevæger sig. Kansai-regionen er i dag spydspidsen for genoplivningen af denne kunstart. I Pontocho-kvarteret finder man i øvrigt en statue af Okuni, der regnes for at være den helt centrale kvindelige skikkelse inden for kabuki.

Konklusion

Som du sikkert har forstået, er byen Kyoto et sandt friluftsmuseum, hvor du uden problemer vil kunne udfylde din rejse. Kulturelle forskelle og storslåede indtryk rammer dig med fuld kraft, lige så snart du sætter foden ud af flyet.

Jeg er virkelig blevet bjergtaget af denne opdagelse og vil opfordre dig til at gøre det samme. Dog skal du vide én ting: Det vil ikke være helt nemt at få venskaber op at stå med de japanere, du møder på din vej. De vil ikke bare stoppe op for at sludre med dig, selvom de hverken er onde eller ubehagelige. Den eneste løsning ser ud til at være at blive introduceret til folk gennem udstationerede, der bor derude, ellers er det lidt svært at skabe kontakt. I den forbindelse: Hej til Philippe, Haiko og børnene!

På gensyn forhåbentlig.