Neko cafeer i Japan vs. Paris' kattecaféer

Under min rejse til Japan var jeg utrolig begejstret for at prøve de såkaldte Neko Cafeer, som jeg havde hørt så meget om. Jeg har allerede en kat derhjemme, men en café fuld af katte kunne jeg simpelthen ikke modstå!!! Lidt tid efter min hjemkomst åbnede Café des Chats dørene i Paris. Den katteelsker, jeg er, havde intet andet valg end også at tage derhen for at prøve det og sammenligne...

Første oplevelse: Cat Cafe Nekokaigi i Kyoto

Caféen ligger i en ret anonym kontorbygning, helt ind i elevatoren, hvor en lille kattepote på tegningen viser os etagen. Ved ankomsten bliver reglerne forklaret (vask hænder, tag skoene af, ingen blitzfotografering, undlad at fodre dem osv.), hvorefter vi får tildelt et skab til vores personlige ejendele.

Priserne afhænger af den tid, man tilbringer på caféen, ud over prisen på de drikkevarer, man køber undervejs. Vi går derfor ind i hovedlokalet, et stort og ret åbent rum med futons langs væggene og store tæpper med kradsetræer i midten. Det fungerer rigtig godt, fordi man har et godt overblik over hele rummet og dermed også alle kattene.

Det var lidt mærkeligt i starten; man kigger lidt på de andre gæster... en kvinde, der ser ud til at være fast gæst, med et tæppe over knæene og sin "sedvanlige" kat. Et ungt par, som ikke kommer kattene så nær, men som ser ud til at more sig gevaldigt over at kigge på dem. Og så min tante og jeg, der, til vores store fortvivlelse, bliver snoppet af kattene. Af respekt for kattene må man nemlig hverken løbe efter dem eller samle dem op med "magt". Så man må væbne sig med tålmodighed og frem for alt et stykke legetøj i håbet om at tiltrække deres opmærksomhed. Tålmodigheden betaler sig dog, og vi ender hurtigt med at være i rigtig godt selskab.

Folk, der ikke bryder sig om katte, vil nok finde konceptet lidt tåbeligt, men personligt var jeg bare lykkelig! Jeg elskede, at caféen havde en mappe med en lille profil for hver enkelt kat, så man kunne finde ud af, hvem de er, og hvor de kommer fra. Stedet er roligt og derfor afslappende, det er beroligende at nusse med kattene, og det er frem for alt utrolig afstressende midt i en ellers tætpakket rejseplan! Kort sagt: Jeg var solgt!

Anden oplevelse: Cafe Maneki-Neko i Hiroshima

Jeg var glad for at prøve endnu en kattecafé, for jeg opdagede hurtigt, at de findes i alle afskygninger!

Denne café mindede mere om en traditionel café eller bar med en lang disk ved indgangen. Man bemærker dog hurtigt, at halvdelen af disken er indtaget af store, pelsede totter! Hvis jeg husker rigtigt, blev prisen her også beregnet efter tidsforbrug, men med en drikkevare inkluderet.

Caféen bestod faktisk af fire værelser i forskellige størrelser: indgangen med barområdet, et mindre rum med kattebakker og et stort kradsetræ til de katte, der havde brug for lidt mere fred og ro, samt to andre rum, der udelukkende var indrettet med futons og puder. En helt anden stil altså, men bestemt også hyggelig.

Det gode ved denne café var mangfoldigheden blandt kattene (den foregående havde adopteret søskende, så selvom de var søde, lignede de hinanden meget mere). Stemningen var lidt mere moderne med musik og en fornemmelse af at være på besøg hos nogle venner, der bare har rigtig, rigtig mange katte! En rigtig dejlig oplevelse, som endda blev fulgt op af en lille gave ved udgangen (et lille sojakande-lignende fad, hvis jeg husker rigtigt, formet som et kattehoved). Skønt!

Tredje oplevelse: Café des Chats i Paris

Jeg må indrømme, at mit ret kritiske syn på denne café i høj grad var præget af mine besøg på de to tidligere caféer i Japan, og da jeg besøgte dette sted i åbningsfasen, kan nogle ting naturligvis have ændret sig siden!

Jeg havde hørt om denne kattecafé, som skulle åbne i Paris, i et stykke tid, så jeg bookede bord så hurtigt som muligt for at se denne lokale fortolkning af Neko-caféerne.

Ved ankomsten bliver vi informeret om caféens regler, som minder en del om dem, jeg kendte i forvejen: man må ikke forstyrre sovende katte, ikke tvinge dem op osv. Til gengæld er der ingen garderobe eller skabe: vi beholder altså vores sko på, hvilket med det samme undrede mig på denne regnfulde dag, hvor vi kom til at gå ind med våde sko og svine det gulv til, som kattene lever på (og som besøgende som mig har lyst til at sætte sig ned på for at komme i øjenhøjde med kattene!).

Vi træder ind i det første rum (caféen er i to etager): små firkantede borde, der giver det et præg af en helt almindelig café, med den ene forskel, at der her er lige så mange kattegæster som menneskegæster! Vi bliver vist til rette i det andet rum i kælderen, hvor vi bestiller varm chokolade og Oreo-cupcakes, som smagte rigtig godt.

Endnu en gang blev jeg lidt overrasket over møbelvalget, blandt andet den store enkeltmandsofstol og det massive træbord, som virkelig tager meget plads op i lokalet… Det er lidt en skam, for der mangler plads til gæsterne, og ikke mindst til at interagere med kattene! Jeg savnede de gode gamle futoner fra Japan, hvor man sad i øjenhøjde med kattene! Det endte med, at jeg satte mig på gulvet på trods af våde skoaftryk, for jeg kunne simpelthen ikke modstå dem, kattens druk var for stærk!

Konklusion på sammenligningen

Så min dom… måske lidt hård, men jeg synes, at tilpasningen af disse neko cafe var for meget… café! Jeg følte, det mere var en café med katte end en café for katte, forstår I forskellen? Priserne på drikkevarer var ret høje (men det smagte rigtig godt, det må man give dem!). Jeg ville hellere have haft en prismodel som »7 euro for en time inklusiv en drikkevare«; regningen ville have været den samme i sidste ende, men man ville have haft en følelse af at betale for kattene frem for for drikkevarer!

Nå, jeg er måske ikke helt blid ved denne café, for jeg ville have foretrukket en oplevelse, der lå tættere op ad de japanske originaler. Ikke desto mindre synes jeg, at katteelskere stadig bør prøve det, man er jo ikke alle sammen så heldig at kunne rejse til Japan, så man kan Lige så godt nyde det, der tilbydes lokalt! Og hvis man lader være med at sammenligne, nyder man det helt sikkert også mere, for når alt kommer til alt er kattene jo utrolig søde, og det er jo netop derfor, man kommer der!