Kinkaku-ji: anmeldelser, pris og praktiske råd

Jeg var i Japan, da jeg var 8 år, men jeg har en uforglemmelig erindring om det gyldne tempel i Kyoto. Jeg kiggede på haven, mens jeg fulgte efter mine forældre den dag, og jeg husker, at jeg så det gyldne tempel for enden af en trappe og var fuldstændig bjergtaget af dens skønheid. Jeg besluttede mig for at gå ned ad trappen for at følge mine forældre, og mens jeg gik ned, mærkede jeg, at nogen prikkede mig på skulderen. Jeg vendte mig om og opdagede en smukt sminket maiko i traditionelt tøj, som kiggede på mig. Jeg var dybt imponeret, vendte mig om mod min far, som fandt sit kamera frem, og... klik klik! Billede af mit portræt med en geisha-lærling hænger stadig derhjemme, og dette minde vil for altid være forbundet med det gyldne tempels fine skønhed i Kyoto :)

Kinkaku-ji var et næsten mytisk sted for mig, efter jeg havde læst Den gyldne pavillon af Yukio Mishima. At se det i virkeligheden var et ret bevægende øjeblik. Den gyldne bygning, der spejler sig i dammen, fyrretræerne og haven omkring... Alt der er storslået. Der er ganske vist mange besøgende, men jeg forstår godt, hvorfor dette tempel har fascineret så meget.

Guldtemplet i Kyoto ligger lidt væk fra centrum i den nordvestlige del af byen. Besøget tager højst 45 minutter. Man går rundt om dammen, hvor templet ligger, dækket af bladguld og med en føniks på toppen. Guldfularven spejler sig i vandet. Det er endnu smukkere med træernes efterårsfarver. Det er helt sikkert det smukkeste tempel i Japan.
Det er også her, vi spiste de bedste okonomiyaki. Efter besøget tog vi til en te-ceremoni og i onsen for at blive i den zen-agtige stemning.

Kinkaku-ji udstråler raffinement og historie. Det er en fornøjelse at gå en tur i haven og betragte bygningen fra alle vinkler. Dens spejling i vandet er perfekt til et flot feriebillede. Eneste minus: stedet er meget turistet. Hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg tage derhen tidligt om morgenen. Jeg besøgte det om foråret, og det er den ideelle årstid (sammen med efteråret) til at nyde det!

Det er klart, at et besøg ved Kinkaku-ji-templet, Den Gyldne Pavillon, er et must, når man er i Kyoto. Jeg var så heldig at besøge det med rigtig få turister midt om sommeren (altså "heldig" og så alligevel ikke, for sommeren i Japan... man skal være lidt gal...). Så det var et rigtig dejligt og roligt besøg, det er en kæmpe oplevelse for øjnene, og bygningen er super godt vedligeholdt. Jeg foretrak nu alligevel Sølvpavillonen frem for den. Godt at vide: man kan lege fuldstændig turist og hoppe på Sky Hop-bussen, som sætter dig af næsten lige ved døren til templet. En lille, uprætentiøs og traditionel café tilbyder mega gode is et par meter fra indgangen.

Kunne være et super fedt og zen-agtigt sted til at koble helt af og få nye kræfter, men de enorme mængder af mennesker og den endeløse strøm af besøgende gør det mere til en turistattraktion end et rigtigt tempel.
Ærgerligt, for pavillonen og dens omgivelser er virkelig fulde af charme.

Gemt væk i en japansk have med små bakker, farverige planteopsætninger og vandbassiner beboet af store japanske karper, er Kinkaku-ji et absolut must i Kyoto.
Jeg tror ikke, jeg har set en smukkere have i Japan, selvom det er sandt, at jeg langt fra har besøgt dem alle sammen.

Den japanske have, der omgiver dette temple, søen ved dens fødder og omgivelserne omkring guldpavillonen er fantastiske at besøge. Selve templet er også et besøg værd, både udefra og indefra.

Ved bredden af en sø i en kuperet park indrettet i japansk stil vil dit første syn af denne fantastiske pavillon gøre et stort indtryk.
Det er et buddhistisk tempel, som man kan besøge. Forvent at dele dette besøg med en masse turister. Hvis du håber på et åndeligt øjeblik, bliver du derfor måske omgivet af en ldt for mange mennesker.

For at gøre en lang historie kort, så er templet siden oprettelsen i det 14. århundrede brændt ned flere gange og er altid blevet genopbygget. Så nej, branden i Notre-Dame de Paris betyder ikke enden på dette symbol. Katedralen vil altid udstråle sin aura til de næste generationer.