Uden at puste til territoriale stridigheder kan vi nok blive enige om, at Loire-Atlantique steder har en umiskendelig duft af Bretagne. Forlad Nantes, der hviler ved sin flod, og kør mod vest af motortrafikvejen N165. Sæt kursen mod syd af N171, lad Saint-Nazaire ligge med sine dokker og La Baule med sine hoteller med havudsigt. Navnet Le Pouliguen vækker måske din tørst efter ægte bretonsk stemning, men du bør vente med at besøge denne hyggelige havneby, til du har smagt på dens mere oceaniske bror: Le Croisic.
Ruten dertil drejer skarpt mod syd ikke langt fra Guérandes gamle bymure. Hvis dette navn på vejskiltene ikke har sagt dig noget hidtil, går det op for dig, når saltmarkerne dukker op på begge sider af vejen. Det er herfra, den berømte fletsalt, der pryder det halvsaltede smør og alverdens karamel- og saltsmøris, stammer.
Efter en behagelig tur gennem saltarbejdernes land markerer krydsningen af jernbanen, hvor TGV-toget stadig vover sig frem, din ankomst til Le Croisic-halvøen. Lidt længere fremme byder en sidste rundkørsel på et valg mellem direkte rute og vejen ad Côte Sauvage (Kysten). Tøv ikke, snup omvejen, og du vil ikke blive skuffet: Denne kyststrækning vender stik syd og vækker sanserne til livs med glitrende bølger, havgus og dybe, lukkede vige.
Havet udøver en næsten magisk, bretonsk-lignende besættelse på dig, mens kystvejen blidt buer mod højre, således at du, da du kører ind i Le Croisic, slet ikke opdager, at du har rundet spidsen af halvøen og nu er på vej den anden vej igen. Den lille by er opført udelukkende i granit og skifer i ægte armorikansk stil og vogter trofast over sin havn. Men den sande skat gemmer sig lidt længere væk, hinsides de ankrede fiskerbåde: Det er "le traict" (udtales "trê"), eller rettere traicter (den store og den lille). Set fra luften danner disse to vige de asymmetriske ventrikler i et hjerte, der slår i takt med tidevandet. Ligesom ved Arcachon eller Mont Saint-Michel-bugten blotlægges dette lavvandede område, for derefter hurtigt at blive opslugt igen af havvandet, der strømmer ind gennem den smalle passage mellem halvøen og Pen Bron-spidsen mod nord.
At observere livets gang i traicterne kræver tålmodig fordybelse, evnen til at blive siddende på det samme sted i timevis og lade naturen gennemsyre ens sanser, fuldstændig ligeglad med ens eget ubetydelige jeg.
Når du har forberedt dig på denne næsten meditative oplevelse ved at guffe et par pandekager eller lidt skaldyr i Le Croisic, kan du begive dig ud på den uendelige mole, der næsten lukker af for indsejlingen til traicterne. Find et godt stop undervejs på dette fremspring, læn dig op ad granitdigerne ud mod havet, eller lad benene dingle over stenene på molen mod traicterne, og betragt bugtens liv. Ved lavvande finkæmmer et utal af vadefugle mudderet på jagt efter smådyr. Når der er højvande, især om vinteren, søger pelagiske væsener ly i traicterne for at hvile ud efter havets rasen. Mon ikke du er heldig at få øje på nogle lunder? Ja, lunder. Vi skal ikke her spilde tid på at rette på det billede, din hjerne automatisk fremmaner, når du tænker på en pingvin (faktisk er det en pelikanlignende alkefugl). Slå det hellere op på Wikipedia.
Et andet fantastisk udsigtspunkt til at indsuge atmosfæren er toppen af det fremspring af saltmarker, der adskiller de to traicter: Et sted kaldet Sissable, som ifølge de seneste oplysninger (maj 2014) stadig ikke er markeret med nogen vejskilte. Når du kører tilbage mod Guérande ad D245, skal du tage Route des Marais til venstre lige efter Batz-sur-Mer og spejde efter de eneste træer i miles omkreds (ca. 2 km væk i fugleflugtslinje), ved hvis fod der ligger en bygning i moderne arkitektur. Hvis det lykkes dig at finde den rigtige vej derhen, kan du parkere bilen på den lille P-plads foran Sissables private ejendom og nyde udsigten over Grand Traict til venstre eller Petit Traict til højre. Sent på eftermiddagen, mens solen bager dig i kinderne på sin gang mod havet, vil du være sikker på at skrive et ægte naturøjeblik ind i hukommelsen, af den slags, der får dig til at indse din egen ydmyge plads i den store, uudgrundelige helhed. Medmindre du bare har lyst til endnu en pandekage.
3 ans d'étude à Nantes mais j'avoue n'avoir jamais eu l'occasion de visiter le Croisic, malgré tout le bien qu'on m'en a dit :(