Cinéscénie i Puy du Fou: Fantastiske skuespillere og frivillige

Som jeg skrev i mit indlæg med titelet <a href="https://www.avygeo.com/fr/carnets-voyage/54-week-end-au-puy-du-fou-la-folie" target="_blank">To dage i Puy du Fou i Vendée</a>, var jeg helt vild med Grand Parc i <a href="https://www.avygeo.com/fr/guide/lieux-interet/64180-puy-du-fou"><strong>Puy du Fou</strong></a>. Men jeg havde ikke haft tid til at fortælle jer om <strong>Cinéscénie</strong>. I dag skal der gøres bod på det!

Cinéscénie er et absolut must på din rejse til eller omkring Vendée, og Puy du Fou er virkelig turen værd, uanset om det er for parken, Cinéscénie eller begge dele. Pladserne er begrænsede, så jeg vil råde dig til at bestille dine billetter i god tid. Her er et link til at <a href="https://www.avygeo.com/fr/out/9-link" target="_blank"><strong>bestille dine billetter online på parkens officielle hjemmeside</strong></a>.

Cinéscénies historie

Historisk set var det først og fremmest Cinéscénie, der <strong>så dagens lys i 1978</strong>. Ifølge den bog, der kan købes på stedet (og i alle gode boghandlere i Vendée) om tilblivelsen af dette spektakulære show, var det Philippe de Villiers, der besluttede at føre projektet ud i livet.

Han valgte at lægge det ved <strong>slottet i kommunen Les Epesses</strong> i Vendée, nærmere bestemt på stedet kaldet Puy du Fou. Området ligger i det bakkede landskab i Vendée nær Cholet. Det var en del af det historiske "militante Vendée" under De Vendéiske Krige, som udspillede sig mellem 1793 og 1796.

<<strong>Slottet i Les Epesses</strong>, som det fremstår i dag, og som er blevet integreret i showet, blev opført i renæssancestil efter ordre fra François II du Puy du Fou i begyndelsen af det 16. århundrede. Han stod den franske konge Frans 1. nær og var blevet udnævnt til guvernør i Nantes. Slottet bærer stadig præg af den brand, det blev udsat for af den berygtede "helvedeskolonne" under general Boucret i tiden omkring De Vendéiske Krige.

Dette slot erstatter Renaud du Puy du Fou gamle middelalderborg. Resterne af denne kan stadig ses i Grand Parc, hvor de har fået nyt liv som scenografi for showet *Le Bal des oiseaux fantômes* (Spøgelsesfuglenes bal).

Et kæmpe show båret af 1.200 frivillige "puyfolais"

I dag fungerer <strong>mere end 1.200 frivillige "puyfolais" på et 23 hektar stort område</strong> som skuespillere på forestillingsaftenerne. Alle disse frivillige lægger tid og kræfter i en lang række forskellige opgaver: Nogle guider biler og busser på de enorme parkeringspladser, andre passer billetsalget, andre igen bestyrer butikkerne, nogle har specialiseret sig i den tekniske del af showet, og andre har sluttet sig til sikkerhedsteamet...

Kort sagt er der nok at se til, og nogle har endda flere kasketter på: De smider billetviser-uniformen for i stedet at trække i dragten som en vendéisk oprører, der stormer en republikansk soldaterkolonne. <strong>De får desuden opbakning fra det fastansatte personale</strong>, herunder hestestuntmen, sceneinstruktører og forskellige teknikere.

Hvordan bliver man frivillig puyfolais?

Hvis du overvejer at være med, skal du vide, at <strong>det er meget svært at komme ind i den lukkede klike af puyfolais</strong>: Man skal sende en ansøgning til sekretariatet for foreningen Puy du Fou, enten pr. telefon på +33 820 09 10 10 eller med posten (adresse: 30, rue Georges Clemenceau, BP 25, 85590 Les Epesses). For at blive frivillig <strong>er det et krav at have en fadder</strong>, hvilket vil sige, at du skal kende en puyfolais, som kan vise dig vejen og hjælpe dig med at tilegne dig den rette ånd. Din fadder vil derefter anbefale dig til andre i foreningen. Så gælder det om at skrive en motiveret ansøgning og... ellers bare vente! Ventelisten er meget lang. Det er næsten som en hel indvielsesproces, ikke? Titlen som ægte Puyfolais skal gøres fortjent...

Jeg kan lige så godt sige det som det er: Jeg søgte for et år siden og venter stadig. Men jeg tropper stædigt op og bevarer troen!

I modsætning til Grand Parc, hvor medarbejderne er lønnede (eksempelvis dyrepassere, dyrlæger, hestestuntmen osv.), er Cinéscénie drevet af frivillige, og stemningen er helt fantastisk! Min "fadder" har vist mig rundt bag kulisserne, og det gav mig et unikt indblik i det enorme maskineri, Cinéscénie i sandhed er. Jeg var dybt imponeret over <strong>sceneteamet</strong>, <strong>pyroteknikerne</strong>, <strong>lyssætterne</strong> og den enorme professionalisme hos alle disse ildsjæle, der lægger så mange timer i det, og som selv efter tyve år stadig har den samme motivation og det samme brændende ønske: at sikre, at showet forløber perfekt, og give en uforglemmelig oplevelse til de <strong>14.000 tilskuere per forestillingsaften</strong> (og mere end ti millioner i alt siden starten!).

Handlingen i Cinéscénie

Showet fortæller historien om en vendéisk familie, <strong>Maupillier-familien</strong>. Karakteren er i øvrigt inspireret af <strong>Jacques-Louis Maupillier</strong>, en ung mand der meldte sig til den vendéiske hær, og som blev udødeliggjort af <strong>marquise de La Rochejaquelein</strong>, der tegnede ham med våben i hånd. Vi følger historien generation for generation, hvor det hver gang er barnebarnet, der oplever de dramatiske scener, som udspiller sig for øjnene af ham i de enkelte tableauer.

Det hele begynder i begyndelsen af det 20. århundrede under en «veillée», en traditionelig aftenbjesk eller samling, hvor familier og naboer mødtes omkring ilden for at snakke, fortælle historier, og hvor man nogle gange fik besøg af en historiefortæller eller en omvandrende kræmmer. Han kom med nyt om, hvad der skete i landet og i regionen.

En gigantisk scene på 23 hektar

Foran sit publikum fortæller den gamle købmand historien om forfædrene til den unge dreng, der lytter opmærksomt. Og i det samme øjeblik, som i en drøm, kommer den enorme scene på treogtyve hektar til live. Det markerer starten på en perlerække af levende tableauer, bragt til live af frivillige i tidsstypiske kostumer.

På den måde rejser vi gennem århundrederne, begyndende i middelalderen og helt frem til Anden Verdenskrig.

Ridderne rider hen over scenen i fuld fart og dyster i ridderturneringer, præcis som jeg drømte om som barn.

Skuespillerne kommer alle vegne fra, og der er simpelthen så meget at se, at man uundgåeligt misser nogle af detaljerne.

Hele scenetæppet bliver taget i brug: slottet er en integreret del af kulissen, scener udspiller sig i baggrunden som i en film og skaber en perfekt balance i showet. Selve søen bruges af danserne til deres koreografier. Man fornemmer hurtigt, at idémændene bag har gennemtænkt scenografien, og selvom det er amatører, der står på scenen, er der en stolthed og et krav om professionalisme i deres "deltagelse". Øje for detaljen er intet mindre end imponerende.

En magisk oplevelse!

Der bliver taget innovative teknikker i brug for at skabe åndeløse special effects.

Lys, lasere og fyrværkeri afløser hinanden, mens der undervejs i showet projiceres billeder op på vandvægge.

Skuespillerne bevæger sig til musik komponeret af Nick Glennie-Smith, en britisk filmmusikkomponist. Kendere vil sikkert vide, at han har arbejdet på film som «Pirates of the Caribbean», «We Were Soldiers» og «Løvernes Konge 2». Hans musik kan i øvrigt købes på cd i selve parkens butikker.

Ligesom det er tilfældet med musikken, har et væld af kendte stemmer givet liv til karaktererne: Robert Hossein, Jean Piat, Philippe Noiret, Alain Delon, Suzanne Flon, Michel Duchaussoy osv. Disse stemmer, der gjalder gennem natten, giver forestillingen et helt særligt skær: Man lader sig rive med af eventyret, også selvom man normalt ikke er den store historienørd. Jeg husker stadig tydeligt det hjerteskærende råd «Giv nåde til de fanger!» fra den vendéanske general Bonchamps, da han lå døende på slagmarken ved Cholet i en lammende stilhed, lige efter kampens larm og våbnenes ramlen.

Magien er startet og stopper først, når de en time og fyrre minutter lange forestilling er forbi.

Superlativerne står i kø for at beskrive denne såkaldte «Cinéscénie». Man må bare erkende, at showet er storslået og magisk. Når musikken forstummer, det sidste fyrværkeri er bragt til ophør, og ekkoet dør ud, sidder man tilbage med en følelse af ikke at have fået nok, af noget, der sluttede alt for hurtigt.

Som der står på Puy du Fous officielle hjemmeside: «Cinéscénie er verdens største nattevandringsshow med en 23 hektar stor scene. Hver forestilling kræver 1.200 skuespillere, 120 ryttere, 100 teknikere, 6.000 kostumer, 800 fyrværkeriartikler og 140 vandstråler».

Praktiske råd

1. Husk varmt tøj (nettene kan være kølige, selv midt om sommeren) og tag regntøj med, hvis vejret trækker op til uvejr. I værste fald sælges der ponchos på stedet. Et andet alternativ, som jeg så nogle af mine naboer benytte: de havde stukket benene ned i nogle store plastik-affaldssække... Det så faktisk ud til at virke ret godt!
2. Er du lidt slem til lænden, kan det anbefales at medbringe en lille siddehynde. Der er nemlig en del ventetid, da man venter på, at det bliver helt mørkt, før showet går i gang.
3. For udenlandske gæster (og dem er der mange af!) er det muligt at følge forestillingen via et headset med oversættelse.
4. Vær forberedt på, at det kan tage sin tid at komme ud af parkeringspladserne (som ellers er gratis). Det kan være rart at tage det roligt og vente på, at trafikken letter over en varm drik.
5. Hvis det ikke er dit første besøg, og du gerne vil nørde detaljerne i de levende tableauer, kan det varmt anbefales at medbringe en kikkert. Er det derimod dit første besøg, vil der være så meget at se på, at du får mest ud af at have et så bredt synsfelt som muligt. Til gengæld er kikkerten fin til at fordrive ventetiden med.
6. Tag tøj på, du kan bevæge dig i, så du kan række armene i vejret uden at flænse trøjen: Hver eneste aften er der konkurrence i «hulahop-bølgen» (du ved, den menneskelige bølge man kender fra fodboldstadions)!! Så hvis du vil have din tribune til at vinde, skal du være både udstyret og motiveret!
7. Puy du Fous officielle hjemmeside tilbyder pakkeløsninger med både overnatning og billetter til showene. Her er en side, der kan hjælpe dig med at vælge hotel og planlægge dit ophold.

En uundgåelig oplevelse

Afslutningsvis må jeg indrømme, at jeg var fuldstændig blæst bagover af forestillingen. Siden jeg var der, har jeg talt varmt om det til alle omkring mig og sendt en hel del af stedet: alle, der har set forestillingen, var enige om, at den er storslået! Man genfinder barnets sjæl og genopdager oven i købet øjeblikke af Frankrigs historie gennem Vendées egen.

Denne billet henviser også til den, der handler om Grand Park ( To dage i Puy du Fou i Vendée ), for selvom de to eventyr er forskellige, er de ikke desto mindre komplementære. Hver især kan de sagtens opleves hver for sig, men de passer perfekt sammen. Så hvis du har muligheden, så prøv at gøre begge dele, det er virkelig anstrengelsen værd! Jeg kunne også godt lide Asiangirls indlæg (hej til dig!), hvor hun deler sin anmeldelse af det store juleshow præsenteret af Puy Du Fou.

NB: For en god ordens skyld skal Cinescénie ikke forveksles med aftenforestillingen med titlen "Les orgues de feu" ("Ildorglerne"), som opføres om aftenen i udvalgte perioder. Den er en del af attraktionerne i Grand Park og har intet at gøre med det, jeg har beskrevet i dette indlæg. Det er et eventyrligt show, der blander musik og dans i en poetisk atmosfære komplet med specialeffekter med vand og ild. Den er bestemt også et besøg værd!

Fotokredit øverst på siden: Alain Monéger