Gol-hoppet, bungyjumpets vilde forgænger!

Legenden om Pentecôte

Vi kender alle bungee-jumping i sin moderne form, men vidste du, at visse stammer i Vanuatu praktiserede det længe før, det blev genopfundet, og under helt andre forhold!

"På <strong>Pentecôte-øen</strong> i Vanuatu fortæller man, at en mand for længe siden forfulgte sin kone efter et ægteskabeligt skænderi. Da hun ikke vidste, hvordan hun skulle undslippe ham, klatrede hun op i toppen af et banyantræ og hovred sig ud i tomheden... I ren og skær desperation kastede manden sig efter hende, men han havde ikke set, at hans kone havde bundet lianer om sine fødder, før hun hoppede. Hun overlevede, men det gjorde han ikke."

Siden den dag er mænd begyndt at praktisere det, de kalder "<em><strong>Gol-springet</strong></em>" for at bevise over for kvinderne, at de ikke længere lader sig narre, og for at genbekræfte deres virilitet.

Med tiden er Gol-springet blevet et obligatorisk ritual, der markerer overgangen til voksenlivet for unge drenge og en rangstigning for mændene. Men det er også en offerceremoni til jorden for at bede om en god yams-høst.

Men hvad er det, man kalder "Gol-springet"?

Det hele begynder med opførelsen af et trætårn, som generelt er <strong>mellem 20 og 30 meter højt</strong>. Kvinder må ikke deltage i dette byggeri, og adgang er forbudt for dem. Tårnet har flere afsatser, hvorfra de unge springer, de starter fra den laveste og slutter af på den højeste.

De mænd, der skal have æren af at springe, skal selv ud og vælge og skære den lian, der skal fungere som deres elastik. En velvalgt lian er en lian, der ikke knækker under springet (det lyder måske indlysende, men der sker jævnligt ulykker, hvor en forkert valgt lian brister), og, meget vigtigt, den skal være lang nok til, at <strong>springerens skuldre strejfer jorden ved foden af tårnet</strong>.

I dag er denne ceremoni blevet mere og mere turistet, men den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Både mænd og kvinder er iført traditionelt tøj (lavet af kokospalmeblade). De synger for at ledsage springerene. Jeg husker også tydeligt alvoren i øjeblikket, for efter hvert spring holder folkemængden vejret, indtil springeren rejser sig igen.