gaper

Denne nationalpark er svær at komme til, men anstrengelserne er det hele værd. Den byder på vidunderlige landskaber med tusindvis af nuancer i farveforløb, bjerge (snedækkede eller ej), laguner, vandfald, skov, pampa, Grey-gletsjeren... Som om det ikke var nok, er den fuld af dyr, der ikke er bange for noget, dusinvis af fuglearter, ildere, ræve, kondorer, huemuler... og jeg kunne blive ved! Storslået park, som man ikke må gå glip af, hvis man har muligheden, men husk at tage varmt tøj med!

Punta Arenas i sig selv har ikke vildt mange seværdigheder, ud over måske dens frihandelszone og glæden ved at vide, at man er næsten "verdens ende". Fra Punta Arenas er der flere naturparker, man kan besøge, som er mere værd at se, ligesom Fuerte Bulnes er et besøg værd på grund af sin historie.

Hvis du er ankommet fra La Paz og Andesbjergene, vil dit besøg i Tarija give dig et fuldstændig nyt syn på tingene! Livsstilen er slet ikke den samme, og på grund af nærheden til Argentina og historien kunne Tarija faktisk lige så godt have været en del af Argentina, og det kan man mærke! I Tarija må man ikke gå glip af et godt glas vin på en udendørs terrasse med en "parilla", en grill med kød og indmad. Absolut værd at køre efter!

Salar de Uyuni er meget kendt, ret turistet, og det er der en god grund til! Det er ganske enkelt storslået. På trods af at det er turistet, formår man fuldstændig at nyde saltørkenen i fuldstændig ro og mag. Gid endelig ikke glip af solopgangen, mens man spiser morgenmad midt ude i ingenting, tabt i det enorme saltlandskab!

La Paz er en utrolig by på mange måder, først og fremst dens geografiske placering, som verdens højest beliggende hovedstad i over 4000 meters højde visse steder. Den begyndte i en dalbassin og bredte sig derefter op ad skråningerne for at nå de andinske højsletter, hvor den nu hedder El Alto. La Paz er en hvirvelvind af liv, bilerne, gadesælgerne, busserne, det larmer, der bliver skubbet, markederne, farverne, kvartererne. Skal undgås hvis man ikke kan lide liv og glade dage, men et must for alle andre!

Bortset fra den smukke udsigt over søen (især ved solnedgang) virkede Cerro Calvario ret uinteressant for mig, især fordi der er ekstremt snavset (affald hele vejen op ad stigningen), hvilket gør, at den lille gåtur ikke engang er behagelig.

Jeg ved ikke, om det skyldtes, at jeg havde tilbragt 3 måneder på Altiplano uden at se en dråbe vand og med at spise mere eller mindre velbevarede kartofler, men da jeg ankom til Copacabana, mærkede jeg en bølge af velvære stige op i mig. Undgå den ene turistgade, som ikke har særlig meget autentisk over sig, og foretræk i stedet at spise lækre og billige ørreder ved bredden af søen i de små improviserede restauranter. I stedet for at gå op på Cerro Calvario (som er ret snavset), vil jeg anbefale "la puerta del sol" ved solnedgang (som ligger på bjerget på den anden side af Copa).

Saqsaywaman er en af de vigtigste ceremonielle fæstninger, der er fundet fra inkatiden. Ifølge arkæologerne krævede det 20.000 mænd og 50 års arbejde at opføre den. Man mener, at det var her, vintersolhvervet blev fejret, og tusindvis af mennesker samledes for at bede solen om at vende tilbage snart. Byggeteknikken for murene er simpelthen utrolig, stenene er tilhugget, så de stables oven på hinanden uden nogen form for mørtel og passer fuldstændig perfekt sammen. Ifølge arkæologerne skulle det være inkas mest vellykkede værk hvad angår præcision og teknisk finhed i byggeriet. Bare det er imponerende, og når man dertil lægger, at stenene er enorme, og at nogle af dem vejede over 300 ton... D…

Se hele anmeldelsen

Cusco er en charmerende by med sine små toppede brostensgader og bygninger, der svinger mellem det koloniale og det inka-agtige. Man finder rester af gamle bygningsværker overalt, ruiner både i og uden for byen (særlig stor ros til Saqsayhuaman). Jeg ærgrer mig bare lidt over at miste det autentiske præg, når man ser flere turister end lokale pr. kvadratmeter, og når man hører flere "foto, one dollar" end "hola, que tal"...

Machu Picchu... et religiøst tilisted og residens for mindst en af inkakejserne, formodentlig opført i det 15. århundrede. Stedet byder på flere muligheder, enten bare at se selve byen, se byen og bestige Huayna Picchu (et bjerg med en serie trapper, hvor man kan få udsigt over stedet fra oven), og endelig se byen og bestige Machu Picchu-bjerget (et andet, højere bjerg, som er kendt for at være sværere at bestige, men som giver en 360 graders udsigt). Det var sidstnævnte mulighed, vi valgte, hårdere, men mindre besøgt. Personligt kan jeg ikke tage det imponerede væk fra stedet, men for mig ødelægger turistmylderet og den forretningsmæssige side lidt af stemningen på et ellers magisk og mys…

Se hele anmeldelsen

Sidste beboede by i Argentina, og faktisk ikke den sydligste, i modsætning til hvad man skulle tro. Puerto Williams i Chile ligger nemlig et parogtyve kilometer længere nede på en anden ø. På vejen ned mod denne berømte, mytiske by og ud fra det, vi havde fået at vide, forestillede vi os en ret almindelig by, der bare var kendt for sin beliggenhed. Da vi endelig ankom, fik vi os en positiv overraskelse. Arkitekturen er lidt rodet, men på trods af det er omgivelserne, når man først vænner sig til kulden, simpelthen pragtfulde. Den ligger klemt inde mellem snedækkede Andesbjerge og gletsjere, der løber ud i det mægtige Atlanterhav. Mødet mellem disse to giganter efterlader et ubeskriveligt in…

Se hele anmeldelsen