Belvédère-parken, Tunis' grønne lunge med frit udsyn over byen
På højdedragene over Tunesiens hovedstad breder Belvédère-parken sig som en oase på 110 hektar, hvor de svale trætoppe står i skarp kontrast til byens larm. Parken blev anlagt i slutningen af det 19. århundrede på en tidligere olivenlund og er formet som en engelsk have med bakkede landskaber, buskads, græsplæner og skyggefulde alleer.
På toppen spejder en arabisk-andalusisk koubba ud over Tunisbugten, mens familier og spadserende søger til flygt for den brændende Middelhavssol nede i læ af træerne.
En parisisk have under den tunesiske himmel
I 1892 overlod det franske protektorats myndigheder ansvaret for at indrette denne bakke til Joseph Laforcade, der på det tidspunkt var overgartner i Paris. Opgaven var ambitiøs: at forvandle 110 hektar olivenlund til en anlagt landskabspark. Plantningen stod færdig i 1897, men parken forblev lukket i mere end et decennium for at give vegetationen tid til at slå ordentlig rod. Det var først i 1910, at den officielt slog dørene op for offentligheden.
Den engelske have udmærker sig ved sin botaniske mangfoldighed: alppo-fyrretræer, majestætiske palmer, kæmpestore figentræer, duftende eukalyptustræer og ældgamle oliventræer udgør et palet af middelhavsflora. De asfalterede veje gør det muligt at køre igennem parken i bil, hvilket er en sjælden detalje, der også gør den til en populær genvej for indbyggerne i Tunis, når de vil undgå trafikpropperne i midtbyen.
Koubben, et arkitektonisk smykke med enestående udsigt
På parkens højeste punkt troner Kobbet El Haoua, bogstaveligt talt luftens pavillon. Dette arkitektoniske mesterværk fra det 17. århundrede blev ikke bygget her fra start, men prydede engang Rose-paladset i La Manouba. Kolonialmyndighederne fik det skilt ad sten for sten for at genopføre det i Belvédère-parken, hvor det fik et nyt liv.
Koubben breder sine arkade-gallerier, slanke søjler, farvede glasmosaikker og gennembrudte stukpaneler ud. Fra terrassen kan blikket fange parkens trætoppe, før det søger mod Tunisbugten og i det fjerne de blå konturer af bjerget Djebel Boukornine. Pavillonen er stadig et fredfyldt tilflugtssted, hvor ro og sval luft går op i en højere enhed.
En park med mange ansigter
Arkitektoniske og kulturelle skatte
Ved parkens indgang holder Musée d'Art Moderne til i det fhv. maurisk-inspirerede kasino, der blev indviet i 1901. Denne elegante bygning lagde tidligere scene til koncertoptrædener med Édith Piaf og Dalida, før den i 1970'erne husede udstillinger med værker af Picasso og Miró. I dag fungerer den som officersklub og minder om Tunis' kulturelle guldalder.
En midha, et rituelt vaskerum fra det 18. århundrede flyttet hertil fra Souk el-Attarine i medinaen, bidrager til stedets historiske dybde. Den huser nu Børn- og Naturklubben, som er et pædagogisk initiativ dedikeret til miljøbevidsthed.
Områder til afslapning og fritid
Parken byder på talrige åndehuller. Den kunstige sø med sit liv af ænder tiltrækker børnefamilier, mens de andalusisk-inspirerede caféer serverer iskold limonade under de enorme gummitræer. Legepladser dukker op langs stierne, og sælgere af is og traditionelt bagværk vækker glæde hos de mindste.
Borgerne i Tunis kommer her for at løbe en morgentur, dyrke yoga i det fri eller blot slænge sig på græsset på de glohede dage. Denne grønne lomme fungerer som en livsvigtig iltmaske, når varmen lægger sig tungt over hovedstaden.
Det gode råd: Besøg parken sidst på eftermiddagen for at nyde det gyldne lys over Tunisbugten fra koubbens terrasse. Medbring en picnickurv og slå dig ned under fyrretræerne til et øjebliks fuldkommen ro langt fra byens stress og jag. Parken er særlig dejlig om foråret og efteråret.
Dyreparken og hensynet til dyrevelfærd
Dyreparken blev anlagt mellem 1963 og 1969 af tyske landskabsarkitekter fra Köln, breder sig over tretten hektar og tager imod omkring en million besøgende årligt. Den viser arter fra det afzifiske dyreliv: flamingoer, elefanter, løver, aber og halsbåndsbjørne. Ikke desto mindre er forholdene, som dyrene holdes under, genstand for løbende kritik. Der er igangsat renoveringsarbejder i de senere år for at løfte levevilkårene for beboerne, men der er stadig et stykke vej endnu.
Andre oplysninger:
- Parkens højdepunkter: frodig vegetation, historisk arkitektur, enestående panoramaudsigt, tilgængelighed
- Mulige aktiviteter: gåture til fods eller i bil, picnic, naturobservation, udendørs yoga, besøg på museet for moderne kunst
- Godt at vide: Foreningen af Belvédère-venner, der blev stiftet i 1989 og støttes af WWF, arbejder for at bevare denne kulturarv og har som mål at få den optaget på listen over verdenshistoriske haver