Esplanade de l'Europe: Montpellier med et strejf af antik grækenland ved bredden af Lez
En massiv kolonnade i beige beton, græsplæner der skråner blidt ned mod en flod, og i det fjerne regionsrådets glasfacade, der fanger det middelhavske sollys. Det er det første indtryk, man sidder tilbage med af Esplanade de l'Europe, der er højdepunktet i Antigone-kvarteret og endepunktet for en næsten en kilometer lang gågade, som skærer igennem et af de mest dristige arkitektoniske projekter i det 20. århundredes Frankrig.
Hvorfor skal du besøge Esplanade de l'Europe?
Det hele begyndte med en radikal politisk beslutning. I slutningen af 1970'erne gav borgmester Georges Frêche den catalanske arkitekt Ricardo Bofill i opdrag at opføre et nyt kvarter på en tidligere militærgrund og dermed åbne Montpellier mod øst og floden Lez. Arkitekturen var bevidst provokerende med ren neoklassicisme, riflede søjler, proportioner inspireret af det gyldne snit og gader opkaldt efter de olympiske guder. Antigone skabte dengang lige delene splittelse og fascination.
I dag har kvarteret båret mærkatet Architecture contemporaine remarquable (mærkat for bemærkelsesværdig nutidig arkitektur) siden 2018. Esplanade de l'Europe udgør pladsens absolutte centrum, hvor de halvcirkelformede bygninger danner et amfiteater ud mod floden. Set fra luften danner hele kvarteret form som en nøgle.
Halvcirklen og dens detaljer
Foran esplanaden bugter bygningerne sig i en langsom, symmetrisk kurve, der indrammer udsigten mod Lez. Den beige beton, der er tonet for at ligne sten, brydes af monumentale søjler, friser og entablementer, som ikke forsøger at skjule deres ophav: Det er beton, fuldt ud erkendt og fremhævet. Om aftenen afslører det lave lys reliefferne, som middagssolen ellers fladere helt ud.
Når du går mod esplanaden fra Place du Nombre d'Or, passerer du flere kopier af berømte skulpturer som Sejrsgudinden fra Samothrace, Venus fra Arles og Diana med hinden. Disse kopier er ikke tilfældige, idet Bofill og Frêche ønskede at forankre kvarteret i en fælles middelhavskultur, der er synlig og tilgængelig for alle.
Et godt råd: Læg vejen forbi om natten mindst én gang. Gadelygterne forvandler facaderne og giver esplanaden en næsten teateragtig stemning, som er helt anderledes end om dagen. Der er fri adgang døgnet rundt.
Et levende rum frem for et friluftsmuseum
Esplanade de l'Europe er ikke frosset fast i en museumsagtig nostalgi. Græsplænerne er flittigt brugt af familier, løbere og studerende. Siden 2007 har det internationale ekstremsportsevents FISE (Festival International des Sports Extrêmes) hvert år indtaget bredderne af Lez og esplanaden med over 600.000 besøgende over flere dage, hvorefter stemningen ændrer sig fuldstændigt.
På hverdage vender roen tilbage. Det er her, man for alvor forstår projektets størrelse: et offentlig byrum i stor skala, som er skabt til at blive brugt og ikke bare betragtet. Hos Avygeo mener vi, at det netop er det, der adskiller Esplanade de l'Europe fra de store franske boligbyggerier, for her kan man lægge sig i græssen, drikke en kaffe på en udendørs servering og se børnene lege. Den urbane utopi har slået rod.
Hôtel de Région og bredden af Lez
På den anden side af Lez over for esplanaden afrunder Hôtel de Région Occitanie (det regionale administrationskontor for Occitanie), som Bofill tegnede sammen med Claude Joubert med færdiggørelse i 1989, udsigten med en monumental glasfacade. Dens udsigtsterrasse er undertiden åben for offentligheden ved særlige arrangementer. Restauranterne langs bredden har direkte udsigt til hele dette kompleks.
En tur langs Lez til fods eller på cykel er en naturlig forlængelse af besøget ind i kvarteret Port Marianne, som er endnu et udstillingsvindue for moderniteten i Montpellier.
Det er vi vilde med
- Et sammenhængende og unikt byprojekt i Frankrig, der bærer mærkatet Architecture contemporaine remarquable
- Fri adgang, velplejede græsplæner, caféer og butiksliv i gadeplan
- Løbende arrangementer hele året rundt (FISE, Antigone des Associations, markeder)
- Direkte forbindelse til letbanen og cykelsti langs Lez
Værd at vide
- Den neoklassiske betonarkitektur kan virke overvældende eller lade nogle stomi
- Under FISE-festivalen er esplanaden meget støjende og tætpakket
- Der er begrænset skygge på selve esplanaden midt på sommeren, så det anbefales at lægge besøget tidligt på dagen eller om aftenen
Jeg blev ret overrasket, da jeg opdagede dette kvarter, som har en helt speciel arkitektur inspireret af antikken. Jeg følte mig fuldstændig sat et andet sted hen. Selvom det ikke er en stil, jeg bryder mig særlig meget om, er det absolut værd at se.