Øjeblikket i Kykladerne: 10 dage fra Santorini til Mykonos

Enh ulykke bærer kimen til en stor glæde i sig…

Således har den nuværende sundhedskrises ulykke i det mindste haft den fordel, at den har lært os at rejse anderledes, knap så langt væk, men mod destinationer, der er lige så åndeløse. Det gælder for eksempel <strong>Kykladerne</strong>, en græsk skat gemt væk i den sydlige del af Det Ægæiske Hav. Blot navnet vækker ofte mange spørgsmål, første gang man hører det: <em>Hvad er Kykladerne? Hvor ligger de? Hvad har det med Grækenland at gøre?...</em><img alt="L'archipel des Cyclades en Gr&#xE8;ce" src="/Avygeo/uploads/4125/articles/thumb_pic_6154757308b48.jpg" style="height:204px; width:570px"/></p>

Kort sagt: Spørgsmål, som man let kan besvare med blot et par berømte navne som <strong>Santorini</strong> eller <strong>Mykonos</strong>, hvorefter enhver vil tænke: »Åh ja, det kender jeg,« og i sit indre se disse snehvide kubistiske huse med blå skodder, kirkerne med de blå kupler, vindmøllerne, der fanger meltem-vinden, eller landsbyerne med snævre gyder og utallige trapper, hvor arbejdende æsler og dovne katte venter på dig under en næsten altid solklar himmel…

For det er netop det, Kykladerne er: maleriske, postkort-værdige landsbyer med en uforlignelig ægthed, eller mere officielt en øgruppe beliggende 75 kilometer sydøst for det græske fastland, som omfatter 24 beboede øer, der dykker ned i Det Ægæiske Havs uendelige blå og ligger strøet ud i en cirkel omkring den <strong>hellige holm Delos</strong>, hvor guden Apollo og hans søster Artemis ifølge mytologien blev født.

Mytologi eller den yderste sandhed? Én ting er sikker: Den overvældende skønhed og den udsøgte charme i denne konstellation af paradisøer er intet myte. De fortjener sandelig et stop, som helt bestemt vil give dig en følelse af fuldstændig miljøskift!

<img alt="Coucher de soleil sur les Cyclades" src="/Avygeo/uploads/4125/articles/thumb_pic_61547bc69c393.jpg" style="height:428px; width:570px"/>

Men hvordan vælger man, hvilke øer man skal besøge blandt alle dem, der udgør kyklade-arkipelet, når man kun har omkring ti dage til rådighed?

Til en varighed som denne, og hvis det er dine første skridt i Kykladerne, virker det ideelt at vælge tre øer, hvis du vil opdage hver enkelt af disse perler uden at stresse. Og hvilke destinationer kunne være bedre end <strong>Santorini</strong> og <strong>Mykonos</strong> via <strong>Paros</strong> for at få øjnene fulde og opnå et fantastisk indtryk af det, Kykladerne har at tilbyde? Disse tre øer samler nemlig alene alle de kriterier, der gør denne øgruppe til en af de mest eftertragtede destinationer for turister i dag: afslapning, romantik, fest, ægthed og drømmestrande.

Kort sagt: ord der vækker drømme, men som først kan blive til virkelighed, når du har besvaret dette afgørende spørgsmål: <em>Hvordan kommer man til Kykladerne?</em>

Det er her, min rolle kommer ind i billedet for at give dig nogle praktiske råd til at nå frem til denne idylliske destination og vise dig dens smukkeste perler.

<h2>Hvordan kommer man til Kykladerne?</h2>

Til det spørgsmål har du to muligheder:

<h3>Med fly</h3>

De fleste af øerne i Kykladerne har efterhånden deres egen lufthavn, ligesom vores tre udvalgte øer: Mykonos, Santorini og Paros. Desuden flyver adskillige charterselskaber (f.eks. <strong>EasyJet</strong>, <strong>Olympic Air</strong> osv.) direkte dertil i sommermånederne, og det til tileltalende priser!

<img alt="" src="/Avygeo/uploads/4125/articles/thumb_pic_6154763d71bb3.jpg" style="height:296px; width:570px"/>

<h3>Med færge</h3>

Færgen er klart <strong>den mest økonomiske måde</strong> at nå øerne på. <em>Men hvor tager man den fra?</em> Det hele foregår faktisk i <strong>Pireus-havnen</strong>. Hvis du lander i Athens lufthavn, skal du blot tage metroen til Pireus. Hvis du, som jeg og mine venner, har besluttet at køre i eget køretøj hele vejen fra Frankrig, skal du bare køre direkte til Pireus-havnen, hvor <strong>Blue Star Ferries</strong> samt mange andre (<strong>Seajets</strong>, <strong>Golden Star Ferries</strong>, <strong>Hellenic Seaways</strong> osv.) tilbyder daglige forbindelser mellem Athen og Kykladerne. Men vær opmærksom på: Selvom færgen er den billigste løsning, er den også den langsomste! For at give dig en idé følger her nogle eksempler på rejsetider og priser:

Overfart fra Athen (Pireus-havnen) til Paros:

<ul><li>Med <strong>Blue Star Ferries</strong> tager det 4 timer, og billetprisen kan variere fra 20 € til 100 €.</li> <li>Med <strong>Golden Star Ferries</strong> tager det 3 timer, og billetprisen kan variere fra 48 € til 58 €.</li> <li>Med <strong>Seajets</strong> tager det 2 timer og 50 minutter, og billetprisen kan variere fra 49 € til 65 €.</li> </ul><p>&nbsp;</p>

Overfart fra Athen (Pireus-havnen) til Santorini:

<ul><li>Med <strong>Blue Star Ferries</strong> tager det 5 timer og 30 minutter, og billetprisen kan variere fra 20 € til 115 €.</li> <li>Med <strong>Golden Star Ferries</strong> tager det 5 timer og 20 minutter, og billetprisen ligger generelt omkring 70 €.</li> <li>Med <strong>Seajets</strong> tager det 4 timer og 30 minutter, og billetprisen kan variere fra 70 € til 90 €.</li> </ul>

Disse varigheder og priser er naturligvis kun ment som pejlemærker. For at få et mere konkret overblik og booke din rejse kan du gå direkte ind på websiderne FerryHopper eller DirectFerries for at sammenligne og bestille ledige færger mellem øerne.

Men husk nu endelig ikke at udelukke flymuligheden, som kan spare dig for masser af tid uden at tømme din bankkonto totalt! Det er trods alt lidt federe at flyve i 1 time for at nå til Santorini end at sejle i 5 timer!

Når spørgsmålet om transporten til Kykladerne er ude af verden, gælder det om at finde ud af, hvordan man kommer rundt mellem øerne.

Hvordan kommer man rundt mellem øerne i Kykladerne?

Ikke overraskende er svaret på det spørgsmål naturligvis at tage FÆRGEN, som stadig er den foretrukne transportform i Kykladerne. Du kan enten bestille billetterne online på forhånd eller købe dem direkte på stedet hos de forskellige rederier, vi netop har nævnt.

Men pas på: Hvis du booker dine billetter online, skal du UUNDGÅELIGT afhente dine boardingpas i det pågældende rederis skranke mod fremvisning af din bekræftelses-e-mail. Det er op til dig...

Uanset om du booker billetterne online eller køber dem på stedet, vil du dog nemt kunne finde de forskellige rederiers skranker i "bymidten" på de enkelte øer.

Nå ja, en ting mere! Før vi runder dette emne af (og selvom det måske virker indlysende for nogle), bør du vide, at du kan tage en bil med om bord på mange af færgerne (billetten bliver naturligvis dyrere!). Jeg siger det bare, hvis du har besluttet at leje en bil dernede, eller hvis du, ligesom mig, rejser i dit eget køretøj hele vejen fra Frankrig.

Hvis du derimod rejser på "blotte ben" med blot dine to arme og ben som transportmiddel, må jeg minde dig om, at du kun har 15 minutter før færgetid til at komme om bord. Da stemningen på færgekajerne kan være lidt kaotisk med menneskemængder og biler, der venter på forskellige skibe, får du et godt råd: Sørg for at være i god tid, og hold godt øje med de skibe, der lægger til, så du ikke misser dit eget!

Når disse formaliteter er på plads, kan du gribe dit bedste kamera og gøre dig klar til at forevige alle de vidundere, jeg har fortalt dig om. Vi starter vores rejse på Santorini, en guddommelig ø, der klamrer sig til kanten af en nedsunket, men stadig aktiv vulkan...

1/ Santorini

Alle vil være enige, og det kan jeg personligt skrive under på: Ankomsten til Santorini med færge er et af højdepunkterne, ja, jeg vil sige DET absolut største højdepunkt, på en rejse til Grækenland. Det øjeblik, hvor denne øs sære, takkede silhuet dukker op i et landskab, der er taget ud af en science fiction-film. Mit første møde med det sted, som fønikerne med rette kaldte "kallisté" (eller "den smukkeste"), var et sandt chok. De eneste adjektiver, der meldte sig i mit hoved for at beskrive panoramaet foran mig, var "overjordisk", "spektakulært", "magisk", "unikt", "apokalyptisk" og "fascinerende"... Hvilke andre ord kunne man dog finde på at bruge, når man står ved foden af denne gigantiske, rødbrune, sorte og grå pimpstensklint på flere hundrede meters højde, som rejser sig som en mur op af havet? Hvad skal man sige til denne enorme, mørke klippe med en hvid krone af små huse på toppen, der dykker ned i et intenst blå hav?

Tro mig, magien på dette små-mystiske sted begynder i det sekund, du ankommer med båden, længe før du overhovedet har sat fod på land, og den fortsætter længe efter... Ikke mindst når du går i land og bliver sat af lige ved foden af den trappe, der er hugget ind i klippen. Herfra kan man klatre op til Firá (Santorinis hovedstad) til fods eller på æselryg, præcis som i gamle dage. Så venter der dig en svimlende og bjergtagende opstigning, som får dig til at tænke: hvilken overnaturlig verden er jeg havnet i? Heldigvis er der i dag bygget en svævebane til de travle eller mere magelige af os, men selv på denne måde forbliver turen op langs vulkanens kam en helt ekstraordinær og overvældende oplevelse...

For ja, Santorini er ikke bare en almindelig landmasse, der stikker op af vandet. Det er faktisk en ø dannet af krateret af en sammenstyrtet vulkan (mere almindeligt kendt som en "

caldera

") efter et gigantisk udbrud i slutningen af det 16. århundrede f.kr. Den centrale del af vulkanen kollapsede, så havet strømmede ind i dens krater, hvilket forklarer øens nuværende halvmåneform bestående af stejle klipper af brun klippe og sort asse, hvor flere små byer rejser sig som vagtposter, heriblandt

Firá

og

Oía

, som er to absolutte must-sees på Santorini.

Firá og Oía, Santorinis levende postkort…

Hvor den første klamrer sig til kanten af klippen og er spækket med pastelfarvede huse, der tilbyder en enestående udsigt over calderaen, byder sidstnævnte, Oía, som du kan nå til fods fra Firá på en betagende gåtur på omkring to timer, på alt det, man forventer af en kykladisk landsby: kalkede hulehuse og små ortodokse kirker med blå kupler, alt sammen i en labyrint af gyder, hvor man stadig jævnligt kan støde på mennesker, der bruger æsler til at udføre arbejde og offentlige opgaver, som er umulige at klare i bil (såsom skraldesandsopsamling!). Det er bare skønt at vandre her uden et bestemt formål, bare for at nyde skønheden på stedet og dens helt unikke farver, jeg tænker især på det intense hvide, der står i kontrast til husenes klare blå skodder eller bougainvilleaens flammende fuchsia, uden hvilken Oía ikke ville være Oía…

Og Oía kunne ikke være det paradis, som alle har set på billeder mindst én gang, uden sin unikke og yderst romantiske solnedgang, som hele øen synes at samles om hver eneste aften for at beundre himlen farvet i lyserødt og vandet malet som en sublim akvarel.

Men som ethvert rigtigt paradis er dette offer for sin egen succes, især om sommeren, hvor millioner af turister og par, der fejrer deres kærlighed, vælter ind i flokke og kæmper om de bedste hotelværelser og de bedste borde på restauranterne, som ikke tøver med at skrue priserne i vejret, når turistsæsonen rammer! Men det er vel spillereglerne for turisme, ikke?

Én ting er sikker: For at undgå denne massive strøm af besøgende og de skyhøje priser er der intet som at vælge lavsæsonen til at nyde Firá, Oía og mange andre landsbyer, for Santorini kan koges ned til mere end blot disse to ikoniske byer. Det er også:

• Et

  vinland

  , som du kan gå på opdagelse i ved at vandre op til landsbyen

  Pyrgos

  , hvor adskillige vinkældre ligger spredt her og der, og hvor du kan smage den berømte

  Vinsanto

  , en verdensomspændende anerkendt sød vin;
• Et af de mest interessante

  arkæologiske udgravningssteder

  på hele øen og i hele Grækenland, som du kan besøge i den forhistoriske by

  Akrotiri

  , der daterer sig tilbage til den minoiske periode (2700 til 1200 f.kr.) og er blevet bevaret på næsten ulastelig vis takket være det vulkanske udbrud, der begravede den i et lag af asse og pimpsten, som har fungeret som et "konserveringsmiddel" gennem århundrederne;
• Enestående strande med sort vulkansk sand (

  Perissa-stranden

  ,

  Perivolos-stranden

  osv.), rødt sand (

  Kokkini Ammos

  eller

  Røde Strand

  ) eller hvidt sand (

  Hvid Strand i Firá

  );
• Gode taverner med frisk fisk, hvor du selv går ud i køkkenet og udpeger din frokost i den lille

  Amoundi-havn

  ved foden af Oía;
• Og endelig en vulkan med sort vulkansk sten (

  Nea Kameni nationale naturgeologiske park

  ), som kan nås fra den gamle havn i Firá eller Athinios på 30 minutter (regn med 30 til 50 €/person afhængigt af båden), og som vidner om øens vulkanske oprindelse, der, langt fra hvad det ser ud til, er alt andet end i dvale... Beviset: Mellem januar 2011 og foråret 2012 blev 10 millioner kubikmeter magma tilføjet til magmakammeret, og øen hævede sig med et par centimeter, hvilket vækker frygt for et udbrud på mellemlang sigt... Hvis det monstre endda skulle finde på at vågne op i bare 30 sekunder, anslås det, at hele øen Santorini ville forsvinde! Men efter de mange udbrud, der har ramt den gennem årene, er det et godt bud, at Santorini ville genopstå af sin aske, ligesom den altid har gjort...

Nå, i stedet for at pine sig selv ved at forestille sig det værste og spekulere i denne øs usikre fremtid, hvad sige I så til at genoptage vores rejseplan, denne gang med kurs mod Paros, en mangesidet ø, der sjældent efterlader sine besøgende uberørte...

2/ Paros:

Selvom det første glimt af Paros i det fjerne naturligvis er mindre spektakulært og mindre overvældende end opdagelsen af Santorini, har færgeankomsten til den lille hovedhavn Parikiá alligevel noget helt særligt og charmerende over sig. Det gør denne destination til en af de absolut største favoritter blandt rejsende i Kykladerne.

En favorit for det første på grund af øens utrolige mangfoldighed af landskaber. Mellem frodige sletter, dale spækket med vinmarker og olivenlunde, bjerge og det dyrebare, kridhvide marmor, som øen har været berømt for siden antikken, samt skønne strande med krystalklart vand og maleriske, blå-hvide landsbyer og havne, er Paros en vindende kombination af alt det bedste, Kykladerne har at byde på.

En favorit for det andet på grund af det utallige udvalg af aktiviteter, man kan kaste sig over. Er du til vandsport, byder programmet blandt andet på dykning (Monastiri-stranden), surfing (Santa Maria-stranden), kitesurfing (Punta-stranden), windsurfing og brætsegling (Golden Beach), alt sammen takket være meltemi, den berømte sommervind over Det Ægæiske Hav.

Foretrækker du aktiviteter på landjorden, skuffer Paros heller ikke. Øen har et væld af vandreruter, herunder den berømte Byzantinske Sti, der forbinder landsbyen Lefkés med Prodromos. Den tager omkring en time at gå, men vil du have mere vandring, har jeg præcis det rette sted til dig: Paros-parken (eller "Paros Park") på øens nordspids. Denne 80 hektar store park byder på kystvandringer langs 3 forskellige afmærkede stier, som har den fordel at tilbyde fantastiske kystudsigter og føre dig forbi det yndige Paros-fyr. Disse ture kræver ikke store færdigheder som erfaren vandrer, men de tager lidt tid, regn med ca. to timer om at gå hele parken rundt. Men mellem os, hvad er to timer mod løftet om en betagende gåtur...!

En favorit for det tredje på grund af de herlige strande, som Paros flyder over med. Det tiltrækker om sommeren mange turister, der kan føle sig lidt på bar bund over det store udvalg af kyststrækninger. Man kan let blive forvirret, når man ved, at Paros tæller ikke færre end 15 strande langs sin kystlinje! Men det store antal betyder også, at der er noget for enhver smag: fra store, fine sandstrande til familier til små, afsidesliggende vige for dem, der søger fred og ro, alle kan finde det, de leder efter. Lad mig give dig en lille oversigt, der kort beskriver hver af disse legendariske strande:

• Kolimbythres, med sine store klippeblokke, der lidt leder tankerne hen på Seychellerne;
• Lageri-stranden, med fint sand og klart vand, ret stille og afslappet;
• Monastiri (Paros Park), hvor du finder en restaurant og kan prøve vandsport;
• Naoussa-stranden, som ligger tættest på badebyen af samme navn;
• Santa Maria, en meget lang sandstrand med et privatlivs-område. Ideel til surfing og windsurfing;
• Pisso Livadi-stranden, kendt for sin familievenlige atmosfære;
• Logaras, som også er meget besøgt af familier;
• Punda, med en klub der spiller musik for et overvejende ungt publikum;
• Messada, en strand for naturister;
• Golden Beach, en af Paros' største strande, som lægger sand til de internationale mesterskaber i windsurfing;
• New Golden Beach, for elskere af surfing og windsurfing;
• Faragas, en dejlig, halvprivat strand. Lavt vand og meget besøgt;
• Lividia-stranden, den tætteste på Parikiá;
• Parasporos, hvor du kan leje liggestole og parasoller;
• Agia Irini, en fredfyldt strand, da den kun kan nås via en grusvej;
• Pounta, hvor kitesurfere kommer for at træne, ikke rigtig egnet til badning.

 

Endelig er der de to badebyer, Parikiá og Naoussa, som er et absolut must for rejsende, der besøger Paros, i hvert fald for dem, hvis ferie primært handler om strandliv og fest. For det er netop det, det handler om i Parikiá, hvor man taber regnskoven over de utallige souvenirbutikker, mere eller mindre autentiske tavernaer og de mange barer, pubs og diskoteker, der er fuldt ud gearet til turisme.

Hvad angår Naoussa, går nogle franskmænd så vidt som til at kalde den Paros' "Saint-Tropez", så oversvømmet er den lille by af restauranter, trendy barer og luksusbutikker. Men uanset hvad, og på trods af den massive turismeudvikling, har de to små fiskerihavne heldigvis formået at bevare en del af deres sjæl og traditioner. Det ses tydeligt på de maleriske brostensbelagte gyder, de gamle kirker (basilikaen Panagia Ekatontapyliani i Parikiá), de historiske mindesmærker (Kastro, det byzantinske museum, det arkæologiske museum og den antikke nekropol i Parikiá), de blå skodder og de typiske hvide huse, det ultimative symbol på Kykladerne og et bevis på, at intet kan rokke ved denne øgruppes ægthed! Hvis du alligevel skulle være i tvivl, vil de l군의 og hjertevarme indfødte samt deres uspolerede natur altid minde dig om virkeligheden og bevise, at turismen ikke har udvisket øernes oprindelige sjæl.

Og Mykonos vil bestemt ikke modsige dig!

3/ Mykonos :

Det er efterhånden ingen hemmelighed: Mykonos er den mest trendy og festlige af de græske øer, hvor verdenskendte DJ's spiller op, og hvor millioner af besøgende fra alle tænkelige baggrunde, lande, sociale lag og seksuelle orienteringer strømmer til hvert eneste år, hvilket gør Mykonos til en af Grækenlands mest kosmopolitiske og åbensindede øer!

Man kan måske fristes til at tro, at øen er blevet "kunstig" på grund af sit hektiske, overfladiske natteliv og sin høje turisttæthed, som regnes for den højeste i Grækenland. Men man skal blot fare vil i labyrinten af snoede gyder, oprindeligt bygget til at vildlede de pirater, der truede øen i det 18. og 19. århundrede, for at forstå den fascination, som Mykonos udøver på sine besøgende, og opdage, at det sted, man kalder det "græske Ibiza" på grund af sit jetset-miljø, slet ikke har mistet sin legendariske charme!

Beviset herfor er denne række af fem vindmøller (ved Kato Myli), der holder vagt over havnen, de små, kridhvide terningformede huse med balkoner og blå skodder, de små kirker, her iblandt Panagia Paraportiani (som betragtes som indbegrebet af kykladisk arkitektur), de hyggelige havne og de maleriske kvarterer som Alefkandra, der bliver kaldt "Lille Venedig" på grund af sine træhuse på pæle, som dypper sig i havet. Det viser med al tydelighed, at Mykonos har formået at bevare sin autentiske og særpregede karakter og dermed forbliver en af de smukke kykladiske øer, men også en af de mest fotograferede, ligesom den berømte pelikan "Petros" (nu afgået ved døden, men erstattet af tre andre pelikaner), som er Mykonos' uadskillelige maskot og symbol, uden hvilken øen ikke ville være det skønne og fascinerende sted, som besøgende river væk til en hver pris.

Men som enhver anden ekstremt populær ø byder Mykonos på pebrede regninger og masser af liv og glade dage i højsæsonen!

Kort sagt er Mykonos et fantastisk valg, hvis du kan rejse uden for højsæsonen, hvis du tager dertil for at feste, og hvis du har et solidt budget at gøre godt med!

Ellers bør du overveje at sætte kursen mod andre øer, der er mindst lige så tiltalende og dragende, men langt mere rolige og budgetvenlige, og dem er der absolut ingen mangel på i Kykladerne. Med deres utroligt varierede ø-profiler kan øgruppen sammenlignes med et gigantisk, åbent katalog af oaser, hvor hver eneste side fortjener at blive bladret om på til en enestående rejse ind i hjertet af dem alle!