Costa Rica på 15 dage: Den perfekte rejseplan

I Costa Rica starter tørtiden i december, og det ville jeg udnytte til at opleve dette land, der er kendt for sin frodige natur og rige biodiversitet. Jeg forberedte min rejseplan grundigt, fordi jeg ville se alle landets smukkeste steder på 15 dage. Jeg brugte lang tid på at planlægge, udvælge de vigtigste seværdigheder og sammensætte en rute, der optimerede transporttiden. Jeg deler det hele med jer herunder. Jeg håber, det kan hjælpe dig med at arrangere en uforglemmelig rejse på egen hånd for at opdage de costaricanske naturskatte.

Ankomst til San José

Jeg lander i San José, Costas Ricas hovedstad, sidst på eftermiddagen, og efter at have overstået tolden kan jeg endelig gå ud og tage bussen, mens solen begynder at gå ned.

Mit ophold starter ikke for godt med en buschauffør, der er så ubehøvlet, at efter jeg har spurgt ham, om bussen kører til det centrale San José, og han nærmest skælder mig ud over, at jeg ikke stiger hurtigt nok på, ender jeg i centrum af Alajuela (og jeg aner ikke, hvor denne by ligger). Heldigvis kan jeg med hjælp fra en sød dame straks tage en bus, der faktisk kører til San José.

Endnu bedre: Alle er venlige, da jeg ankommer, og klar til at hjælpe mig med at finde vej. Jeg går derfor til mit hotel hele vejen ad hovedgaden for at fornemme stemningen, som stadig er præget af Black Friday-ånden (ja, det findes også i Costa Rica!). Jeg foretager mig ikke noget særligt den aften ud over at hvile mig for at være klar til en tidlig vækning.

Dag 1: Poás-vulkanen og dens omegn

Poás-vulkanen

Jeg har forudbestilt denne udflugt gennem GetYourGuide, da der ikke er så meget at lave eller se i San José, og det viser sig at blive en ret dejlig første dag!

Vores første stop er Poás-vulkanen, da formiddagen er det bedste tidspunkt at betragte den på uden for mange skyer. Vi får en enestående dag (hvilket ikke var tilfældet for nogle rejsende, jeg mødte senere!), hvor vi har et helt klart udsyn til vulkanen. Den består faktisk af 2 kratere, hvor det første er det mest imponerende med sit stenede og stadig rygende landskab. Det andet er fyldt med vand og er faktisk en sø, som man næsten ville få lyst til at tage en dukkert i, hvis ikke det var for svovlugten!

Vulkanen ligger i en nationalpark, og vi går en lille tur ad en anlagt sti, hvilket er smukt, selvom det eneste dyr, vi møder, er et egern. Vi gør holdt ved en souvenirbutik, hvor vi får smagt på nogle lokale produkter, men det skyldes mest, at nogle medlemmer af gruppen forlader os her, mens andre støder til.

Doka-kaffeplantagen

Herefter tager vi til Doka-kaffeplantagen for at få en god og meget mættende frokost. Mens vi venter på, at alle bliver færdige, kan man gå en tur i et sommerfuglehus. Derefter følger vi en guidet tur med forklaringer om kaffedyrkning. Det er interessant; jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt over, hvor kaffen kommer fra, og hvordan den bliver tilberedt. Med alle de espressoshots og kaffebønner overtrukket med chokolade, jeg har smagt, tager jeg derfra med et ordentligt energiboost!

Sarchí

Vi gør et kort stop for at se katedralen i Grecia og derefter Sarchí for at se den største oxcart (oksekærre, landets vartegn). Hvad angår markedet i Sarchí, havde jeg snarere forventet et stort åbent marked (a la Otavalo i Ecuador), men det er faktisk en værkstedsbutik. Vi kan se kunstnere i sving med at male, og butikken er virkelig stor. Da jeg vender tilbage til byen, er det allerede mørkt, så jeg tager blot på en kort gåtur for at se Teatro Nacional, som er meget smuk.

Dag 2: Monteverde (Santa Elena)

Orchid Garden

Jeg tager bussen tidligt om morgenen for at køre til Santa Elena de Monteverde. En sjov lille landsby, hvor det altid regner lidt, selv i fuld solskin! Jeg udnytter eftermiddagen til at besøge Orchid Garden, hvor man kan se verdens mindste orkidé... gennem et forstørrelsesglas naturligvis! Nogle vil mene, at 10 USD var for dyrt, men personligt får jeg en privat rundvisning, hænger lidt ud bagefter for at tage mine billeder, og jeg er rigtig glad for det.

Nattur med fokus på det lokale dyreliv

Om aftenen tog jeg på en nattetur fuld af møder med det lokale dyreliv. Lige fra start så vi en slange, og kort efter både en olingo og en jærv. Dovendidyrene var for langt væk til, at man kunne se andet end en lille pote. Vi så fugle, frøer (heriblandtrødøjede løvfrøer), andre slanger, insekter... men det absolut bedste var, da en myresluger besluttede sig for at give os et rigtigt show ved at vandre rundt oppe i et træ i ret lang tid. Man ved jo som bekendt aldrig, hvad man kommer til at se, men jeg nød virkelig turen.

Dag 3: Selvatura Park

Det var den dag, jeg frygtede mest, for jeg skulle prøve zip-lines!

Jeg vil ikke uddybe det så meget, da jeg har skrevet en anden artikel, der udelukkende handler om dette eventyr. Men kort sagt prøvede jeg en bane med svævebaner, et Tarzan-spring, en tur på hængebroer, et besøg i et sommerfuglehus og en fotoshoot-session i kolibriparken. Sidstnævnte var super hyggeligt, fordi der var horder af dem! Og så fik jeg set min første næsebjørn, en art der ofte hænger ud i det område...

En rigtig travl dag fuld af eventyr (og personlige udfordringer)!

 

 

Dag 4 til 6: Arenal (La Fortuna)

Dag 4

For ikke at spilde hele dagen i en bus havde jeg besluttet at booke en tur, der inkluderede bus, hest og båd til Arenal. Jeg blev lidt overrasket, da jeg stort set blev efterladt ude på vejen, mens resten af bussen kørte videre uden mig, fordi jeg var den eneste, der havde valgt denne løsning.

Hestedrømme ved Arenalsøen

pyt med det, min guide stod klar med vores heste. Jeg var ikke specielt tryg ved at ride (hvilket jeg kom til at betale dyrt for i form af ømme muskler dagen efter!), men det var en rigtig fin tur, til dels langs bredden af Arenalsøen. Min guide var super flink, og da jeg var alene afsted, fik vi snakket sammen under hele turen. Inden vi skiltes ad, holdt vi en pause, hvor vi spiste de bedste ananas, jeg nogensinde har smagt!

Termiske bade i Titoku Hot Springs

Bagefter tog jeg en lille båd over søen, hvor jeg endnu en gang kunne nyde synet af de tågehyllede bjerge. Jeg vil ikke skrive så meget om de hoteller, jeg boede på, undtagen her, for selvom jeg ikke fik lavet så meget i Arenal på grund af vejret, var det næsten en attraktion i sig selv at bo på Hotel Las Flores, hvor min vært Florindo (en ældre herre med masser af energi!) tog imod mig, som var jeg en del af familien.

En af de store attraktioner ved Arenal er de varme kilder, Hot Springs, der opvarmes af vulkanen. Han tilbød derfor at køre mig derhen, »fordi der ikke er nogen fortove, og det kan være farligt, når det først er mørkt«. Hvor var det sødt af ham, og jeg udnyttede hans tilbud til at prøve Titoku Hot Springs. Det er helt sikkert et af de mindste steder, men det er flot anlagt og meget behageligt til en første gangs oplevelse. Da jeg ankom sent, gav receptionist mig endda en lille rabat. Det var helt perfekt, for jeg havde ikke tænkt mig at tilbringe timevis derinde, men jeg nød virkelig øjeblikket med afslapning i de varme bassiner!

Dag 5

Samme problem som dagen før: vejret er ikke særlig nådigt, så det er hverken muligt at se vulkanen eller det azurblå vand i vandfaldet Rio Celeste...

La Fortuna-vandfaldet

Sammen med nogle venner, jeg mødte i Monteverde, beslutter vi alligevel at tage ud for at se La Fortuna-vandfaldet. Efter en lille gåtur op ad bakke og en ret lang trappenedgang (og husk, at man jo også skal op ad dem igen!), når vi frem til det flotte vandfald (hvor man kan se folk svæve på zip-line ovenover!). Hagen ved det er, at man ikke kan bade lige ved siden af, og der hvor man rent faktisk kan... er vandet iskoldt! Kort sagt blev vi der ikke ret længe, og jeg ærgrede mig lidt over de 10 USD, jeg havde betalt bare for at se et vandfald.

Paradise Hot Springs

Derefter søgte vi mod de varme kilder igen, denne gang til Paradise Hot Springs. Ikke særlig dyrt og inklusiv et måltid mad (dog uden at være prangende). Det var større end det, vi besøgte dagen før, men ikke overfyldt, hvilket var perfekt. Der var to store opvarmede pools samt en masse mindre bassiner, der var varmere (næsten kogende!) og andre, der var kolde. Det eneste minus var malingen, der var skallemet af i bassinerne, hvilket gav et lidt slidt indtryk. Men det holdt os ikke tilbage fra at tilbringe timevis med at plaske rundt!

Dag 6: Baldi Hot Springs

Uden tvivl den mindst interessante dag, med tanke på at regnen fortsatte, og at vi var lidt uforberedte. Til sidst ankom en anden kvindelig solo-rejsende til mit hotel, og for at få lidt afveksling endte jeg i en anden varm kilde, sandsynligvis den mest berømte af dem alle, Baldi Hot Springs. Jeg forstod hurtigt hvorfor: Det er enormt. Fuldt af bassiner i alle temperaturer, en børnepark, rutsjebaner til de lidt større... men der er naturligvis også flere mennesker!

Dag 6 til 8: Tamarindo

D6: Strand og solskin sidst på dagen

Nå, jeg var efterhånden ret træt af regnen og tøj, der aldrig tørrede (luften er meget fugtig)! Man forventer jo trods alt solskin i Costa Rica, ikke? Så det var på tide, at jeg tog ud for at finde noget.

Jeg sagde derfor farvel til Florindo og begav mig ud på en lang bustur med 3 skift, før jeg nåede frem til destinationen, Tamarindo, på Stillehavskysten. Jeg var så tørstig efter sol og varme, at jeg på et øjeblik fik bikini på og smurte mig ind i solcreme for at nyde det sene eftermiddagssolskin (solen går tidligt ned i Costa Rica!). Der lå restauranter og barer langs hele stranden, men uden at det tog overhånd. Det var ret hyggeligt, og om aftenen fik jeg en solnedgang til venstre og en regnbue til højre!

D7: Zipline-tur

Dagen efter tog jeg på en ny zipline-tur (jeg fortæller mere om det i min artikel om emnet), hvilket optog en god del af dagen. Da jeg kom tilbage fra turen, skyndte jeg mig endnu en gang ud for at nyde det sene eftermiddagssolskin.

D8: Min fødselsdag

Dagen efter var det min fødselsdag! Så jeg fik en temmelig travl dag. Jeg drak lige så mange cocktails, som jeg slugte liter vand, mens jeg prøvede kræfter med surfing (ikke særlig med et overbevisende resultat!), fik viklet en boa om halsen (slangen, ikke det fjerede sjal!) og nød en times afslappende massage på stranden. Helt fantastisk!

Dag 9 & 10: Santa Teresa, strand, surf og afslapning

Jeg ville prøve nogle andre strande, så jeg tog en shuttlebus til Santa Teresa, omkring hundrede kilometer længere mod syd, for at undgå en alt for besværlig bustur. Da jeg var installeret og havde fået noget at spise, begav jeg mig mod stranden... som praktisk talt var øde. Fedt! Det samme var solnedgangen.

Dagen efter var der lidt mere liv, men det var stadig ikke overfyldt. Der bliver holdt surftimer, da bølgerne er større her. Det er hyggeligt at sidde og kigge på alle de surfere, der strømmer til sidst på eftermiddagen. Især når man selv har prøvet det og indser, hvor svært det faktisk er!

Alt i alt er der ikke et utal af ting at lave i selve Santa Teresa; de fleste tager derop for at surfe, eller som mig, for bare at slappe af på stranden i rolige omgivelser.

Dage 11 & 12: Montezuma

D11: Strand og udsætning af skildpadder

Stadig med det formål at prøve andre strande tog jeg shuttlebussen til Montezuma, en naboby til Santa Teresa.

Lige foran mit hostel lå der en lille strand med groft sand, hvilket var fint, indtil mit værelse var klar. Derefter blev jeg anbefalet at gå gennem byen for at komme til en større hvid sandstrand. Der var heller ikke mange mennesker der, undtagen sidst på dagen, hvor et skildpaddereservat frigiver unger til havet. Meget sødt! Bølgerne er endnu stærkere her, så man skal stadig passe på, når man svømmer.

D12: Cabo Blanco Nationalpark

Dagen efter havde jeg lyst til at bevæge mig lidt, så jeg tog til Cabo Blanco Nationalpark. En vandretur på mindst 4 timer tur-retur, hvis man tager den længste rute. Det kræver sin mand, da det går meget op og ned, før man når frem til en dejlig strand... og derefter skal nå tilbage inden lukketid.

Jeg var heldig at få et glimt af en familie af coatis (næsbjørne), nogle kapucineraber, en agouti, og krydsede derefter vej med en lang gul slange og en dådyr. Det var lidt hårdt, men jeg var glad for at have gjort det, især fordi jeg næsten var alene hele vejen derop. Jeg må sige, at jeg var ret glad for, at mit hostel havde hængekøjer, hvor jeg kunne slappe af ved ankomsten!

Dag 13: Quepos

Transportdag… det virkede ellers som en god idé at tage bus og båd for at komme til <strong>Quepos</strong>. Alt gik fint (bussen til <strong>Paquera</strong>, en dejlig time med færge til <strong>Puntarenas</strong>), men bagefter begyndte jeg at <strong>fortryde, at jeg ikke havde taget speedbåden</strong> til 30 USD direkte til Quepos! Da jeg først var gået fra borde i Puntarenas, gik jeg mod busterminalen med mine tunge tasker, fordi jeg havde fået at vide, at der var 200 meter… hvilket viste sig at være 2 <em>kilometer</em>… og så missede jeg bussen til Quepos med 15 minutter og måtte vente 2 timer på den næste. Jeg ankom derfor lidt sent og i regnvejr, og var godt træt.

<h2>Dag 14: Manuel Antonio Nationalpark</h2> <p><img alt="Et dovendyr i Manuel Antonio" src="/Avygeo/uploads/37/articles/thumb_pic_54aec9de91b91.jpg" style="float:left; height:250px; width:167px"/>Jeg tager bussen tidligt om morgenen for at besøge Costa Ricas mest populære park, <a href="https://www.avygeo.com/fr/guide/lieux-interet/60791-parc-national-manuel-antonio"><strong>Manuel Antonio Nationalpark</strong></a>, som stadig ligger på Stillehavskysten midt i landet.</p> <p>Undervejs møder jeg to rigtig søde franske piger, som jeg tilbringer dagen sammen med. Vi bliver en smule overraskede, da vi kommer ind i parken med dens 3 meter brede sti, elledninger hængende over hovederne på os og folk, der taler højt. Hvordan i alverden skulle man kunne se dyr under sådanne forhold? Det lykkes os dog alligevel at få øje på nogle: en <strong>lille flagermusunge</strong>, en familie af <strong>vaskebjørne</strong>, <strong>dovendyr</strong> (i en anstændig højde for en gang skyld) og <strong>aber</strong> (kapucineraber, edderkoppeaber og brølaber).</p> <p>Folk har desværre fodret dyrene, for aberne tøver ikke med at stjæle maden direkte ud af rygsækkene! Der er nogle smukke strande og ret imponerede udsigtspunkter fra oven. Ganske vist mere turistet, men alt i alt alligevel rigtig hyggeligt.</p> <h2>Dag 15 &amp; 16: Drake Bay</h2> <p><img alt="En egernabe fra Corcovado" src="/Avygeo/uploads/1/articles/thumb_pic_5a908e8157a0a.jpg" style="height:380px; width:570px"/></p> <p>Endnu en gang tager jeg en shuttlebus, da jeg skal langt mod syd i landet. Vi bliver sat af i <strong>Sierpe</strong>, hvor vi tager både for at nå frem til <strong>Drake Bay</strong>(stadig ved Stillehavet). Inden afgang var jeg så heldig at opleve en flok <strong>røde ara-parakitter</strong> lette, helt storslået! Efter en <em>wet landing</em> (landing med fødderne i vand) ankommer jeg til mit overnatningssted for at opdage, at jeg ikke længere har mit pas på mig. Historien ville blive alt for lang at fortælle, men lad os bare sige, at halvdelen af landsbyen må have set mig græde den dag! (Heldigvis fik jeg det tilbage dagen før min afrejse… puh!).</p> <h3>Dag 15: Flodtubing</h3> <p>Om eftermiddagen havde jeg booket en tur med <strong>flodtubing</strong> (sejlads på store badedæk ned ad floden). Jeg var lige ved at aflyse på grund af mine problemer med papirerne, men heldigvis gjorde jeg det alligevel. Det var virkelig rart, til tider spændende når der var små strømfald, og ofte afslappende, når man bare flød med strømmen og observerede naturen omkring sig (i mit tilfælde i regnvejr under en god del af turen).</p> <p>Om aftenen havde jeg planlagt en ny nattevandring med hende, der kaldes <strong>“The Bug Lady”</strong>, men jeg var desværre nødt til at aflyse for at få ordnet det tabte pas.</p> <h3>Dag 16</h3> <h4>Corcovado Nationalpark</h4> <p>Okay, jeg snyder lidt, for jeg havde talt om en 15-dages rejseplan, men jeg har tilføjet en 16. besøgsdag for at gøre det helt fuldendt.</p> <p>Dagen efter tog jeg derfor til <a href="https://www.avygeo.com/fr/guide/lieux-interet/88083-parc-national-corcovado"><strong>Corcovado Nationalpark</strong></a>, igen med busselskabet/bureauet <a href="https://www.avygeo.com/fr/out/74-link" target="_blank"><strong>Get Your Guide</strong></a>. Jeg havde store forventninger til dyrelivet, da alle siger, at det er en af de bedst bevarede parker osv. Vi sejler derhen i båd med temmelig mange bølger, hvilket gav lidt action. Under turen så vi <strong>alle 4 abearter</strong>, der findes i Costa Rica. Et <strong>dovendyr</strong> sov højt oppe i et træ, og vi fandt desværre ikke det sovende tapir. Vi så masser af <strong>farvestrålende fugle</strong> og <strong>insekter</strong>. Vi sluttede besøget af med et lækkert måltid tilberedt af vores guider. På vejen tilbage var landskabet utrolig smukt med sit turkisblå vand… og vi var så heldige at blive eskorteret et stykke af vejen af delfiner!</p> <h4>Natten i bioluminescerende plankton</h4> <p>Tilbage på hotellet nød jeg at slappe af i hængekøjen oven på den lange gåtur, det er det rene lykke!</p> <p>Om aftenen, for at slutte af med manér, havde jeg booket en natlig svømmetur for at se det <strong>bioluminescerende plankton</strong>. Når man bevæger sig i vandet, “lyser” planktonet op, og det føles som om, man får tusindvis af stjerner til at fremkomme! Vi var kun to om at skabe denne magi, og jeg ville virkelig ønske, at der var kommet en vandscooter forbi for at aktivere en endnu større mængde plankton!!! Det var alligevel en helt særlig oplevelse, der på fornemmelses vis satte punktum for denne begivenhedsrige rejse…</p> <h2>Tilbage til San José og derefter Paris</h2> <p><img alt="Lille flyver!" src="/Avygeo/uploads/1/articles/thumb_pic_5a908e975f7ee.jpg" style="height:321px; width:570px"/></p> <p>Ikke rigtig nogen decideret aktivitet, men jeg fløj tilbage til <strong>San José</strong>, og det var absolut første gang, jeg fløj med et fly med kun 20 sæder! Det var en oplevelse i sig selv, turen gik hurtigt, og udsigten var fantastisk. I mit tilfælde kunne jeg bare blive i lufthavnen og tage mit fly mod Paris få timer senere.</p>