Oplev Saintes og byens 14 kvarterer

Saintes, en by i departementet Charente-Maritime, er dronningen af Saintonge, som var navnet på provinsen før den franske revolution. Byen har været beboet siden oldtiden og kan prale af en rig kulturarv præget af gallerne, romerne og middelalderen. Du finder her også nyere monumenter, museer, musikfestivaler og kulturelle begivenheder. Som et tidligere stop på pilgrimsruten til Santiago de Compostela er Saintes i dag en populær destination for rejsende, der elsker historie og kulturarv.

Hvordan orienterer man sig for at besøge Saintes?

Denne by er som et puslespil med 14 brikker, der griber ind i hinanden. Hver del har sit eget navn, og tilsammen udgør de Saintes.

Her er brikkerne: Les Boiffiers, Les Tourneurs, L'Ormeau de Pied, La Recouvrance, La Fenêtre samt Saint-Rémy, Saint-Vivien, Saint-Eutrope, Saint-Pierre og desuden Saint-Pallais, Saint-Sébastien de Bouard og til sidst La Récluse, Le Maine-Saint-Sorlin og Bellevue… Puh ha! Lad os få vejret!

Brikkerne er spredt ud, det er op til dig at samle puslespillet... Er det svært? Slet ikke (smørret fra Charente inspirerer mig vist...), her er nogle spor; pas på, det går stærkt, og du skal holde dig til. Gør jer klar (på bogmærkerne...) parat? Så går det løs.

Saint-Eutrope

Lidt vest for Saint-Pierre-kvarteret ligger Saint-Eutrope-kvarteret, hvor du kan spotte silhuetten af dens basilika. Kvarteret gemmer også på resterne af et priorat og nogle gamle etageejendomme op ad skråningen. Gennem små gader (kaldet "venelles") kommer du ned til Vallon des Arènes i lavningen, hvor du finder resterne af det romerske amfiteater og en park ved navn Parc des Arènes. Længere væk er Rue Victor Hugo kvarterets primære handelsgade.

Derefter kommer forstaden Berthonnière, som er omgivet af Saint-Eutrope-højen mod vest og Capitol-højen mod nord. Området lå engang uden for bymurene og rummede adskillige gæstgiverier og herberger for pilgrimme (dem til Santiago de Compostela, naturligvis). Gaderne i forstaden fører dig mod Place Saint-Louis, Place de l’Aubarrée og Place Blair, som alle tre vender ud mod Frihedssøjlen, der har tronet her siden revolutionen. Square Goulebenéze slår en stor bue mellem Place Blair og floden.

Les Boiffiers og Bellevue

Etageejendomme, almene boliger og parcelhuskvarterer udgør kvartererne Les Boiffiers og Bellevue. Avenue de Saintonge forbinder dem med resten af byen.

Går det an? Følger du stadig med? Pas nu på ikke at miste en brik undervejs! Lad os fortsætte...

La Recouvrance

Inden for det område, der afgrænses af Cours du Maréchal Leclerc, Cours Genet og vestomfartsvejen, finder du kvarteret La Recouvrance. Det rummer et gymnasium, et tidligere seminarium og Yvon Chevalier-stadionet. Og så glemmer jeg helt indkøbscentret... ja ja, man skal jo have noget at spise...

Vandtårnet i Recouvrance er udsmykket med freskoer malet af den samtidige kunstner Michel Genty. Gør holdt her, det er virkelig et smukt syn.

Saint-Vivien

Saint-Vivien-kvarteret er en gammel forstad, som kan dateres tilbage til antikken. Saint-Saloine-termerne har erstattet de ældre romerske termer i Saint-Vivien.

Saint-Pallais-kirken på højre bred og dens omgivelser udgør den ældste del af kvarteret, sandsynligvis begyndelsen på byens urbanisering i antikken. Kvarteret er forbundet med resten af byen via en bro, der ligger i forlængelse af Germanicus-buen. Her er både en basilika og et benediktinerkloster, Abbaye aux Dames.

Og for at runde sporene af: Hold ud kig efter bindingsværkshuse, den gamle bys smalle stræder, parker og springvand... og rådhuset.

Hvad angår stationen, blev området ødelagt under de Allieredes bombninger under Anden Verdenskrig og genopbygget fra 1951 og frem under ledelse af flere arkitekter, herunder André Morisseau, i 1960'erne og 1970'erne. Stationen ligger tæt på Bellevue- og Les Boiffiers-kvartererne, som du forhåbentlig har fået placeret på kortet... Ikke det???? Nå ikke? Haps haps haps! Hov hov...

Den gamle middelalderby

Den gamle middelalderby lå omkring det nuværende Rue des Jacobins. Hvor de fleste huse er opført i bindingsværk, foretrak nogle af byens spidser at bygge i sten. Glem endelig ikke Saint-Pierre-katedralen, klostergangen, bispepaladset og Hôtel-Dieu, det ville næsten være majestætsforbrydelse!

Borgen troner beskyttende over byen og husede skiftevis repræsentanter for hertugen af Akvitanien og den franske konge. Byens fæstningsværker, der blev forstærket flere gange, viser dig vej mod byens vigtigste forstæder gennem portene Porte Aiguière og Porte Evesque. Her lå talrige gæstgiverier og herberger for pilgrimme (stadig dem på vej til Santiago) side om side med garverier.

Omkring det middelalderlige centrum ligger forstæderne Saint-Vivien, Saint-Saloine og Saint-Macoult, der hver er centreret om deres respektive kirker, og endelig forstaden Saint-Pallais, som domineres af sin sognekirke og især af Abbaye aux Dames, regionens vigtigste religiøse bygning.

De store urbaniseringsarbejder

Til at skinne igennem ved middagsselskabet…

Intendanten Guéau de Reverseaux stod bag de store renoveringsarbejder. Med et ønske om at "gøre byen mere luftig" udarbejdede han en ny vejplan, hvis udførelse blev betroet ingeniøren Duchesne, og beordrede desuden nedrivning af den gamle bymur samt anlæggelse af store boulevarder. Mellem 1772 og 1776 blev der udført adskillige reguleringsplaner i midtbyen, mens boulevarderne så dagens lys i 1785.

Arbejdet, der blev afbrudt af revolutionen, blev genoptaget og fortsatte næsten hele det 19. århundrede. Brede, træbeklædte avenuer blev anlagt på de gamle voldes plads: Cours National (1815), Cours Reverseaux (1835) og derefter, på den anden side af Charente-floden, Avenue Gambetta. Rige cognacforhandlere lod opføre imponerende herskabsværelser (Château Rouyer-Guillet, Villa Musso, Maison Martineau), mens byen fik monumentale offentlige bygninger (rådhus, retsbygning, Théâtre Gallia) samt mere diskrete af slagsen (École Nicolas Lemercier).

Nå, nu burde du være næsten færdig… Og tøv ikke med at lægge dette puslespil igen, bare for fornøjelsens skyld. Nå ja, jeg glemte det, havet er ikke langt væk, der er 20 minutter, og så kan du brede håndklædet ud!