Uruguay, det lille land der gør tingene i stor stil
Forestil dig et sted hvor køerne er fire gange så talrige som indbyggerne. Hvor enhver gåtur gennem byen foregår med termokanden under armen og mate-koppen i hånden. Uruguay er Sydamerikas bedst bevarede hemmelighed, klemt inde mellem sine gigantiske naboer, og dyrker en helt særlig livsstil. Montevideo, landets hovedstad, har blot 1,3 millioner indbyggere. Til sammenligning huser Greater Buenos Aires 18 millioner lige på den anden side af Río de la Plata.
Den ideelle destination for rejsende der søger ro
Landet henvender sig til dem der elsker fred og ro, til kødglade madører, uerfarne ryttere og fans af øde strande. Befinder du dig her med familien, finder du en sjælden sikkerhed i Latinamerika, og som par møder du en diskret form for romantik langt væk fra masseturismen. Søger du vilde nattelivsaktiviteter, årtusindgamle templer eller tropiske jungler, finder du bedre rammer i Brasilien eller Argentina.
Uruguay skal ikke bare besøges, det skal nydes. Landet ruller 660 km atlanterhavskyst ud for dig samt estancias, hvor tiden står stille, og Tannat-vinmarker, der giver de argentinske vine kamp til stregen.
Turistinfrastrukturen er fortsat beskeden uden for kystbyerne. Spansk er næsten et krav, når du bevæger dig væk fra Punta del Este. Vejene er fremragende, men afstandene kan godt narre utålmodige rejsende. Forvent alligevel omkring 4 timer i bil fra Montevideo til Cabo Polonio, landsbyen helt uden elektricitet.
Et mindre blødt budget end ventet
Uruguay er det dyreste land i Sydamerika. Regn med 2.000 til 3.200 UYU (omkring 370 til 600 kr.) per dag som backpacker, og 4.000 til 6.000 UYU (omkring 750 til 1.120 kr.) for et mere middelmådigt komfortniveau. Overnatning svinger mellem 1.600 UYU (omkring 300 kr.) for et enkelt hotel og 6.000 UYU (omkring 1.120 kr.) for et 4-stjernet etablissement. Priserne stikker fuldstændig af i Punta del Este i januar, hvor de let kan fordobles.
Montevideo og Colonia: To ansigter af den samme flod
Montevideo vil overraske rejsende, der er vant til de latinamerikanske megabyer. Ciudad Vieja byder på art deco-bygninger præget af tidens tand, caféer hvor tjeneren kender hver eneste gæst, og skyggefulde pladser, hvor tonerne af La Cumparsita stadig hænger i luften. Mercado del Puerto udgør byens gastronomiske centrum: Under den metalkonstruktion fra det 19. århundrede syder parrillas, og candombe-musikerne slår på deres trommer.
Rambla, denne 30 km lange kystpromenade, indbyder til en morgentur side om side med lokale motionister og søndagsfamilier. Papegøjer flyver mellem træerne, og kolibrierne samler nektar fra hibiscusblomsterne. Det føles næsten som det sydlige Europa, bare mere afslappet.
Colonia del Sacramento
2 timer og 30 minutters kørsel mod vest ligger Colonia del Sacramento, som syner fastfrosset i rav. Dens historiske bydel, der er optaget på Unescos verdensarvsliste, breder sine brostensbelagte gader ud mellem portugisiske kolonihuse og spanske ruiner. Calle de los Suspiros lever fint op til sit romantiske navn. Kravl op i fyrtårnet fra det 19. århundrede for at skue ud over Río de la Plata, der er så bred, at man let forveksler den med havet. Gamle biler parkeret hist og her fuldender denne tidløse kulisse.
Vennetip: Colonia kan snildt opleves som en dagstur fra Buenos Aires med færgen. Men tager du en overnatning, kan du nyde de legendariske solnedgange, når turisterne er taget hjem igen.
Atlanterhavskysten: Fra glamour til verdens ende
Punta del Este agerer den sydlige halvkugles svar på Saint-Tropez. Yachter, gourmetrestauranter og glastårne ud mod havet trækker velhavende argentinere og brasilianere til hver eneste australske sommer. Den ikoniske skulptur Los Dedos, de kæmpemæssige fingre der stikker op af sandet, er blevet landets store postkortmotiv. Få kilometer derfra klatrer Casapueblo, det hvide bygningsværk skabt af kunstneren Carlos Páez Vilaró, ned ad klippevæggen som en middelhavskage med flødeskum.
Men den virkelige magi sker længere mod øst. José Ignacio har bevarelse sjælen fra en gammel fiskerby på trods af tilstrømningen af kendisser og kendte kokke. De gyldne sandstrande, hippe strandbarer og gyldne solnedgange over Atlanterhavet gør stedet til et must. Surferne vil nok foretrække La Paloma eller Punta del Diablo, en landsby med farverige huse, hvor hovedgaden stadig er af stampet jord.
Cabo Polonio, hippieuafhængigheden
Cabo Polonio fortjener et kapitel for sig selv. Denne landsby med knap 95 faste beboere gemmer sig bag 7 km sandklitter og kan udelukkende nås med 4x4-lastbil eller til fods. Her er der ingen almindelig elektricitet, intet indlagt vand og ingen asfaltveje. Husene drives af solpaneler og vindmøller. Om natten oplyser stearinlysene kystens mest stjerneklare himmel.
Tusindvis af søløver indtager klipperne ved fyrtårnets fod. Atmosfæren svajer mellem hippiekollektiv og traditionel fiskerby. Om sommeren liver lejrbål nætterne op, mens hængekøjer svajer foran skæve hytter med regnbuefarvede tage. Det er ikke et rejsemål for alle, og komfortelskere bør springe det over. Til gengæld finder andre her fuldstændig digital afkobling, hvilket er sjældent i vores overforbundne verden.
Vennetip: Sørg for at medbringe kontanter, da der ikke findes hæveautomater i Cabo Polonio. Landsbyens eneste købmand har kun åbent få timer om dagen og fungerer på den gamle måde, hvor man beder om hver enkelt vare ved skranken.
Det indre Uruguay: Estancias og gauchoer
Landets indre afslører en anden side, nemlig de enorme estancias, hvor gauchoerne viderefører århundredgamle traditioner. Uruguay har 12 millioner stykker kvæg mod 3,5 millioner indbyggere. Kvæget hersker enevældigt over de grønne bakker i departementet Lavalleja eller sletterne ved Tacuarembó.
Flere estancias tager nu imod rejsende. San Pedro de Timote har 200 års historie bag sig og tilbyder 31 værelser samt tre swimmingpools i luksuriøse landlige omgivelser. Estancia Los Plátanos er mere rustik og intim med blot tre værelser, og den giver et fuldendt indblik i gauchoernes hverdag. Her deltager man i kvægvaccination, fåreklipning eller blot rideture gennem de ældgamle palmetræer, som ingen rigtig kan forklare tilstedeværelsen af.
Aftenerne trækker ud omkring bålet, hvor asadoen steger langsomt i timevis. Grappa med honning runder måltidet af. Vækkeuret her er ikke en telefon, men sangen fra spurvlevibenene.
Ukendte vinmarker og terroirs
Uruguays vinproduktion står ufortjent i skyggen af nabolandene Argentina og Chile. Druesorten Tannat, med rødder i det sydvestlige Frankrig, har dog fundet et nyt hjemland her, hvor den folder sig fuldt ud. Vinmarkerne samler sig omkring Carmelo og i de bakkede områder tæt på Montevideo.
Området omkring Carmelo i den vestlige del af landet kombineret vinsfeatsbesøg, vinsmagning og ophold i lodges midt i rankerne. Steder som Finca Narbona forener vinproduktion, lokal gastronomi og charmerende indkvartering. Langs de proppede turiststrøg ved Mendoza nyder man her de mere eksklusive flasker i små selskaber.
Er du til eventyr, byder Valle del Lunarejo i det nordlige Uruguay på slugter og subtropiske skove, som du ikke finder andre steder i landet. Vandreturene her afslører et overraskende rigt dyre- og planteliv.
Uruguay på tallerkenen: Kunsten at mestre ild og mate
Det uruguayanske køkken gør sig ikke i grøntsagsfinesser. Kødet er konge, og asadoen er dens trone. Denne rituelle grill stikker langt dybere end vores sommergrillfester: oksekødsstykkerne steger i 2 til 3 timer over trækul, eller rettere sagt gløder af træ, aldrig kul. Tira de asado, de langtskårne ribben, smelter bogstaveligt talt på tungen. Den lokale chorizo, den sødlige morcilla med appelsinskal og de grillede chinchulines ledsager denne kødfulde fest.
Chivitoen indeholder ikke en ounce ged, på trods af navnet som betyder killing. Denne gigantiske sandwich stabler grillet oksemørbrad, skinke, smeltet ost, spejlæg, tomat, salat og mayonnaise mellem to skiver brød. Chivito canadiense tilføjer endda bacon og oliven. Det er et solidt måltid, der forklarer, hvorfor uruguayanerne slår verdensrekorden i oksekødsforbrug per indbygger.
Maten fortjener en særskilt omtale. Denne infusion af yerba mate drikkes af en kalebas med et metalsugerør og fyldes løbende op med varmt vand fra den allestedsnærværende termokande. Uruguayere sipper den på gaden, på kontoret og på stranden. At takke nej til en mate rækkes ud mod dig svarer til at afvise et håndtryk. Smagen er bitter og jordsmonnsagtig, og den vinder ikke alles hjerter i første forsøg.
Hvornår skal du rejse til Uruguay?
Den australske sommer fra december til marts er højsæson ved kysten. Temperaturerne ligger mellem 25 og 30°C, og til tider mere. Januar samler flest argentinske og brasilianske turister på stranden. Priserne skyder i vejret, og overnatningsstederne i Punta del Este og José Ignacio er fuldt bookede ugevis i forvejen.
Foråret fra september til november giver det ideelle kompromis: blomstrende landskaber, milde temperaturer og fornuftige priser. Estanciaerne slår dørene op til fåreklipning og lammesæson. Efteråret fra marts til maj tiltrækker dem, der søger ro, med sit gyldne lys og øde strande.
Vinteren fra juni til august er mild, men fugtig. Montevideo er behagelig at besøge trods køligheden. Termalkilderne i Salto og Paysandú i det nordvestlige Uruguay kommer for alvor til deres ret på denne årstid med deres naturlige varmtvandspools.
Karnevallet i Montevideo er det længste i verden med seks ugers festligheder mellem januar og marts. Det er absolut turen værd på grund af optogene med murgas, de satiriske trupper med afro-uruguayanske rytmer.
Hvordan kommer du til Uruguay?
Der er ingen direkte flyforbindelser fra København eller Kastrup til Montevideo. Mellemlandingerne går oftest over Madrid med Iberia eller Air Europa, São Paulo med LATAM eller Air France, eller via Buenos Aires. Regn med 15 til 20 timers samlet rejsetid afhængigt af forbindelserne. Priserne svinger mellem 3.700 og 9.000 kr. for en returbillet, hvor du finder de bedste tilbud i lavsæsonen omkring marts og september.
Et oplagt alternativ er at flyve til Buenos Aires og tage færgen over Río de la Plata. Selskabet Buquebus forbinder Buenos Aires med Colonia på 1 time eller Montevideo på 3 timer. Priserne svinger mellem 220 og 930 kr. alt efter bådens hastighed og sæsonen. Den løsning gør det muligt at kombinere to hovedstæder på samme rejse.
Rejser du på dansk pas, behøver du ikke visum ved turistophold under 90 dage. Et gyldigt pas er rigeligt.
Hvordan kommer du rundt i Uruguay?
Biludlejning giver dig fuld frihed i dette lille land med gode veje og flydende trafik. Regn med omkring 370 til 520 kr. per dag for en standardbil, og benzin koster cirka 11,20 kr. per liter. Internationale udlejningsselskaber er til stede i Carrasco Lufthavn. Der køres i højre side, vejnettet er velholdt, og afstandene er overkommelige: 270 km adskiller Montevideo fra Punta del Este, og der er 180 km til Colonia.
Netværket af fjernbusser dækker landet effektivt til lave priser. En bustur mellem Montevideo og Punta del Este koster omkring 45 kr., og Montevideo-Colonia koster cirka 52 kr. Selskaber som COT, COPSA eller Turil tilbyder komfortable busser på hovedruterne. Hjemmesiden URUBUS gør det let at sammenligne køreplaner og priser.
Til Cabo Polonio fører der ingen veje. 4x4-lastbiler med tilnavnet »los camiones« kører gennem klitterne fra nationalparkens indgang. Selve turen er en oplevelse, hvor man holder fast på ladet, mens klitterne glider forbi.
Indenrigsflyvninger er sjældne og dyre i et land, hvor man kan nå det hele med et par timers kørsel. Taxaer og køretjenester som Uber fungerer fint i Montevideo og Punta del Este til rimelige priser.
