Amanohashidate: anmeldelser, pris og praktiske råd

Amanohashidate, sandtangen der udfordrer blikket

Klokken er halv syv om morgenen. Et let tæppe af tåge svæver over Miyazu-bugten, mens fyrretræerne langsomt dukker frem af tusmørket. Om under en time vil de første besøgende læne sig forover og kigge på landskabet mellem deres ben. Denne særprægede stilling, kaldet matanozoki, har været en del af ritualet i over tusind år.

Hvorfor besøge Amanohashidate?

Denne 3,6 kilometer lange sandtange, der spærrer Miyazu-bugten af, hører til blandt de Nihon Sankei, som er Japans tre mest berømte landskaber ved siden af Miyajima og Matsushima. Den konfucianske lærd Hayashi Gahō optog stedet på denne liste i det 17. århundrede. Mere end 8.000 japanske fyrretræer rejser sig her med deres krogede silhuetter mod Aso-indhavets blå vand.

Ifølge shinto-mytologien brugte guddommene Izanagi og Izanami denne landtange som en stige til at stige ned fra himlen. Mens Izanagi sov, faldt stigen ned i havet. Dens navn, som betyder »broen til paradis«, fører denne legende videre.

Udsigtspunkterne og traditionen med matanozoki

To udsigtspunkter byder på vidt forskellige perspektiver. Mod syd ligger Amanohashidate View Land på toppen af Monju-bjerget. Man kommer dertil med skilift eller monorail på få minutter fra stationen. Udsigten bærer navnet Hiryūkan, »flyvende drage«, fordi sandtangen ser ud til at stige mod skyerne, når man betragter den med hovedet nedad.

Kasamtsu-parken på nordsiden

På den anden side af bugten byder Kasamatsu-parken på det omvendte perspektiv: Shōryūkan, eller »den stigende drage«. Det er her, at traditionen med matanozoki menes at være opstået. Sky Deck, som er en gangbro med et gulv af hærdet glas, tilføjer en smule højt-til-loftet-svimmelhed til oplevelsen. Fysikeren Atsuki Higashiyama modtog i øvrigt en Ig Nobel-pris i 2016 for videnskabeligt at have undersøgt, hvordan denne kropsholdning ændrer opfattelsen af afstande.

Kryds sandtangen til fods eller på cykel

At gå på dette sandbånd omgivet af fyrretræer tager omkring 45 minutter. Cykeludlejning i begge ender gør det muligt at skære den tid ned til et kvarter, men det rolige tempo er klart at foretrække. Stien snor sig mellem de knudrede stammer med Aso-indhavets rolige vand på den ene side og Miyazu-bugten ud mod det Japanske Hav på den anden.

Gå ikke glip af følgende på turen:

• Kilden Isoshimizu, der er optaget blandt Japans hundrede bedste vandkilder, hvor der mirakuløst springer frisk vand frem midt i en saltvandszone
• Det lille tempel Amanohashidate-jinja, som er kendt for at opfylde kærlighedsønsker
• Kaisenkyo, en 36 meter lang drejebro der svinger 90 grader for at lade både passere

Templerne i de to ender

Chion-ji og visdommen fra Monju Bosatsu

Mod syd, få skridt fra stationen, huser templet Chion-ji en af de tre store statuer af Monju Bosatsu, der er visdommens bodhisattva. Templet blev grundlagt i 808 og tiltrækker studerende, der kommer for at bede før deres eksamener. Deres omikuji har form som traditionelle foldereventyr, som de besøgende hænger op i fyrrenålene omkring templet. Den toetagers pagode blev opført i 1501 og udgør Miyazus ældste træbygning. Den optræder på det berømte maleri med tusch af Sesshū, som opbevares på Kyoto Nationalmuseum.

Vennetip: Smag på chie no mochi, som sælges fra de fire små boder foran templet. Denne lille risbolle med fyld af røde bønner skulle angiveligt videregive Monjus visdom. Tradionen kan spores tilbage til det 14. århundrede.

Helligdommen Motoise Kono-jinja

I den nordlige ende gør helligdommen Motoise Kono-jinja krav på en direkte forbindelse til Ise-storhelligdommen. Ifølge traditionen opholdt guddommene Amaterasu og Toyoukehime sig her, før de rejste videre til Shima-halvøen. Templet Nariai-ji, som kan nås med skybus fra Kasamatsu, byder på et ekstra panorama over sandtangen fra sin beliggenhed 300 meter oppe.