Kejservillaen Shūgaku'in: da en abdiceret kejser formede bjerget
Rismarkerne bølger i morgenbrisen, indrammet af gamle fyrretræer. I det fjerne iagttager Hiei-bjerget det hele i stilhed. Året er 1656, og den 60-årige kejser Go-Mizunoo går i gang med sit livs værk: at forvandle denne bakke i det nordøstlige Kyoto til et perfekt samspil mellem menneske og natur.
Hvorfor skal du besøge kejservillaen Shūgaku'in?
Denne kejservilla skiller sig markant ud fra Edo-periodens overvældende paladser. Go-Mizunoo blev tvunget til at abdicere af Tokugawa-shogunatet og valgte at bruge sine sidste årtier på at skabe et sted, hvor landskabet er vigtigere end arkitekturen. Villaen er kulminationen på japansk aristokratisk kultur, på linje med sin samtidige modstykke Katsura. De tre terrasserede haveanlæg benytter en dristig landskabsteknik kaldet shakkei eller lånt landskab. De omgivende bjerge bliver en integreret del af haven, så grænsen mellem menneskeskabt værk og vild natur udviskes.
De tre villaer: en kontemplativ vandring
Den nedre villa og Jugetsu-kan-pavillonen
Ruten begynder ved bakkens fod. Pavillonen Jugetsu-kan blev genopført i 1824 og fungerede som et hvilested for kejseren, før han gik op ad skråningerne. Dens ophøjede tatamimåtter og skyvedørsmalerier signeret af mestre fra Kanō-skolen vidner om tidens raffinement. Hvem mon har skrevet kalligrafien på indgangsskiltet? Go-Mizunoo selv.
Den midterste villa og de berømte kasumi-dana-hylder
En sti kantet af fyrretræer fører gennem rismarker, der stadig dyrkes af lokale landmænd. Den midterste villa rummer kasumi-dana, som er en af Japans tre mest berømte hylder. Dens fem forskudte hylder leder tankerne hen på tågeskyer, der driver hen over horisonten. En sejlivet legende knytter sig til de karpeprydede skyvedøre: De malede fisk skulle have for vane at stikke af om natten, hvilket tvang gardinerne til at dække dem med et net.
Den øvre villa og panoramaet fra Rin'un-tei
Anstrengelserne ved opstigningen belønnes ved pavillonen Rin'un-tei, der ligger 150 meter oppe. Det stampede jordgulv blander røde og sorte småsten i et mønster kendt som hifumi-ishi. Terrassen, der er åben på tre sider, åbner op mod Yokuryū-chi-dammen nedenfor, som blev anlagt ved at lede en bjergbæk om. På dage med klart vejr kan du se hele Kyoto og helt til bjergene mod vest.
Hold øje med under besøget:
- Broen Chitose-bashi, der forbinder de to øer i den øvre dam
- Lønnetræsdalen, som er et spektakulært syn i november
- Rådyr og hejre, der krydser rismarkerne
Et besøg der kræver sin planlægning
Det kejserlige husholdningskontor begrænser adgangen strengt med 50 personer pr. guidet tur, og reservation er obligatorisk. Denne begrænsning bevarer en sjælden atmosfære i Kyoto. Ingen souvenirbutikker og ingen store menneskemængder. Kun lyden af grus under fødderne og fuglesang. Ruten på tre kilometer tager omkring 80 minutter og kræver gode sko.
Godt råd: Formiddagstiderne kl. 9 eller kl. 10 giver det blødeste lys på den øvre dam. Om sommeren kan du forsøge at tilmelde dig på stedet kl. 11 til eftermiddagsturene, da lavsæsonen ofte efterlader ledige pladser.
Jeg havde booket et smedekursus i nærheden, og da jeg ledte efter aktiviteter i området, faldt jeg over villaen. Og sikke et dejligt bekendtskab! Rundvisningen varer omkring 1 time og skal bookes på forhånd på den samme hjemmeside som Det Kejserlige Palads og Katsura-villaen. Den øvre villa var min yndlingsdel af besøget, fordi den byder på en utrolig udsigt over Kyoto og endda helt til Osaka! Og stemningen er så fredfyldt med både dam og bjerge. Det er virkelig et dejligt besøg, som jeg vil anbefale, hvis du er i det kvarter, for den ligger ganske rigtigt lidt afsides.