Hertugernes palads, der blev til et kunstmuseum
De skulpturelle sørgende figurer stirrer på dig fra seks århundraders dybde. Opstillet under de sorte marmorflader sørger disse enogtyve hætteklædte munke over Vestens mægtigste fyrster. På Musée des Beaux-Arts de Dijon, der holder til i det tidligere hertugpalads i Bourgogne, ånder historien ud gennem hver eneste sten, hvælving og galleri. Det er ikke et almindeligt museum, men en paladsramme, hvor femten århundreder med kunst og arkitektur mødes.
Hvorfor er dette museum et must?
Museet, der slog dørene op allerede i 1799, hører til blandt de ældste i Frankrig næst efter Louvre. Dens status skyldes i lige så høj grad samlingerne som rammerne: Palais des Ducs et des États de Bourgogne, et bygningsværk opført fra det 14. til det 19. århundrede, der blander sengotisk stil med klassisk elegance. I et århundrede var dette palads det bankende hjerte i en burgundisk stat, der konkurrerede med det franske kongerige.
Efter ti års omfattende renovering og en investering på 60 millioner euro (omkring 447 millioner kr.) genåbnede det moderniserede museum i maj 2019. Halvtreds sale viser nu halvandet tusinde værker frem, lige fra egyptiske dødsmasker til samtidskunst. Som en ekstra bonus er der gratis adgang til de faste samlinger.
Hertugernes gravmæler, den internationale gotiks svendestykker
Paladsets store sal huser de to mest berømte gravmæler fra slutningen af middelalderen. Filip den Dristige og hans søn Johan den Uforfærdede hviler under pragtfulde gravfigurer, omgivet af en procession af sørgende munke med en slående udtryksfuldhed. Hver enkelt har sin helt egen stilling: Den ene slører sit ansigt, den anden tørrer sine tårer, og en tredje læser i sin tidebog.
Disse skulpturer stammer fra Chartreuse de Champmol, en nekropolis grundlagt af Filip den Dristige i 1383 i udkanten af Dijon. Filips gravmæle blev udført af Claus Sluter og hans værksted mellem 1384 og 1410, mens Johan den Uforfærdedes og hans hustru Marguerites gravmæle blev skabt mellem 1443 og 1470. Forfatteren George R. R. Martin rejste selv over Atlanterhavet for at betragte dem og hente inspiration til hertugernes dramatiske historie.
En encyklopædisk samling fordelt på tidsaldre
Egyptisk og græsk-romersk oldtid
Elleve Fayum-portrætter byder dig velkommen, så snart du træder ind ad døren. Disse malede træansigter dækkede mumierne i det romerske Egypten i det 1. og 2. århundrede. Deres opsigtsvækkende realisme indfanger de afdødes blik med en sjælden intensitet. Museet rummer desuden græsk keramik, galliske mønter og romerske statuetter.
Middelalder og renæssance
Ud over hertugernes gravmæler udstiller museet en enestående samling af middelalderlige malerier. Italienske primitiver som Pietro Lorenzetti og Taddeo Gaddi står side om side med flamske mestre som Mesteren fra Flémalle. Samlingen af schweiziske og tyske malerier med Konrad Witz er enestående i Frankrig.
Renæssancen springer i øjnene med store navne som Tizian, Veronese og Guido Reni. Condé-salen med sine forgyldte træpaneler hylder mindet om Condé-familien, der var statholdere i Bourgogne. Statuesalen, der er udsmykket med et loft malet af den lokale kunstner Pierre-Paul Prud'hon, danner en monumental ramme om skulpturerne.
Fra det 17. til det 21. århundrede
De følgende århundreder glider forbi i en rød tråd. Philippe de Champaigne, Le Brun og Charles de La Fosse repræsenterer det store århundrede. Det 19. århundrede byder på romantikken fra Delacroix og Géricault, efterfulgt af impressionismen med Manet, Monet og Boudin. Burgundiske kunstnere, der ofte er lidet kendte uden for regionen, skinner i dedikerede sale: billedhuggeren François Rude, Jean-Baptiste Lallemand og Félix Trutat, et portrættalent der døde som 24-årig.
Det 20. århundrede er også repræsenteret med en sal dedikeret til kubismen samt lærreder af Nicolas de Staël. To moderne tilbygninger, herunder et forgyldt tag der rager op over paladset, fletter det 21. århundrede ind i hertugarkitekturen.
Et godt tip: Gå ikke glip af det nyligt restaurerede Bellegarde-galleri. Dets vinduer, som har været muret til i årtier, er blevet åbnet op igen og giver nu et lyst kig ud over byen. Det er et af museets mest fotogene rum, som der sjældent er trængsel i om eftermiddagen.
Et besøg i hele hertugpaladset
Museet optager kun en del af paladset. Det 46 meter høje Tour Philippe le Bon kan besøges med guide. De 316 trin fører op til en udsigtsterrasse, hvor panoramaet over Dijons skifertage åbner sig i fuld udfoldelse. Flore-gården, Gabriels pragtfulde trappe og Vagtstuen med sin kamin udskåret som stendine: Hver en krog fortæller historien om Bourgogne.
Museumsruten følger en kronologisk linje opdelt i otte afsnit. Værkerne vises i sale, der stammer fra deres egen tidsperiode, hvilket skaber en bemærkelsesværdig harmoni mellem indhold og rammer. Denne moderne udstilling i et historisk palads gør museet, som de lokale kalder MBA, til et af provinsens fineste museer.
Hvis du som mig besøger Dijon, så gå ikke glip af dette museum. Det er for nylig blevet renoveret og fremviser en uvurderlig samling. Udvalget af værker er bemærkelsesværdigt og spænder hele vejen fra antikken til det tyvende århundrede.
Man bliver helt svimmel over så stor en koncentration af kunst, så afsæt god tid!
Som en ekstra bonus er museet (ligesom alle andre museer i Dijon) gratis. Man betaler kun for at komme ind til de midlertidige udstillinger.