Besøg Sukkenes Bro
Byggeriet af broen
Beliggende i Venedig, over kanalen Rio de Palazzo o de Canonica, står Sukkenes Bro som et fast element i Serenissima. Broen blev opført i 1602 for at forbinde Doge-paladset med det nye fængsel, og den lukkede Ponte dei sospiri blev bygget helt lukket til for at forhindre fangerne i at se ud eller blive hørt udefra. Den er udstyret med en dobbelt korridor og to gitterforseglede vinduer, og dens formål var desuden at afværge flugtforsøg samt lede fangerne direkte ned i de underjordiske fængsler (i kældrene) eller op til torturkamrene.
Dens elegante barokarkitektur med hvid istrisk sten og rigt dekoreret marmor er skabt af Antonio Contin, der var nevø til Antonio Da Ponte (chefen for Venedigs saltkontor, som også står bag Rialtobroen).
En stil der stadig danner skole
Da Ponte della Costituzione, den fjerde bro over Canal Grande efter Rialtobroen, Accademia-broen og Ponte degli Scalzi, blev indviet i 2008, led den under sammenligningen med Sukkenes Bros mere ornamenterede udtryk. Den minimalistiske stil i glas, stål og armeret beton samt de mange trappetrin, der gør den svær at bestige for gangbesværede og ældre, udløste heftige debatter. Broen afspejler dermed den balancegang, byen konstant står over for, når den skal værne om sine traditioner og samtidig bevare modet og en markant smag for moderne kunst og design.
Hvorfor dette navn?
I dag leder ordet suk tankerne hen på romantik og forelskelse. Par kysser under den, når de sejler forbi i gondol. Lige i nærheden af Sukkenes Bro ligger det historiske Hotel Danieli, hvor gæster som Musset og George Sand tidligere har boet.
Oprindeligt henviste navnet dog til noget helt andet, nemlig det suk som fangerne udstødte, når de gik over broen og fik et sidste glimt af byen, før de blev ført ned i fængslets mørke.
J'ai vu le pont de l'extérieur, mais en lisant ton avis, je comprends que l'on peut visiter le pont de l'intérieur ? Est-ce bien cela ?
En tout cas, ça ferait bizarre, car ce pont tient son nom des soupirs poussés par les prisonniers qui l'empruntaient pour se rendre à la prison des plombs et qui y voyaient le monde extérieur pour la dernière fois.