Oplev Venedig på 3 dage på et lille budget

Venedig er måske de elskendes by, men det afholdt mig ikke fra at tage derhen helt alene! Nå ja, indrømmet, jeg er nok mest bare bange for, at byen synker i havet, før jeg finder en kæreste, der kan tage med mig, men det er en anden historie…

Pensionatet, potentielt et godt tip

Jeg ankommer til Marco Polo-lufthavnen lige efter frokost. Jeg har valgt at tage vaporettoen med selskabet Alilaguna for at komme ind til byen (27 euro for en returbillet, man skal jo spare, hvor man kan i Venedig!), hvilket tager omkring 1 time. Da jeg er kommet på plads på mit pensionat, som er et værelse i en familiens lejlighed, tager jeg mig et par minutter til at spise en sandwich ved en kanal, mens jeg betragter gondolerne.

Der er alle mulige slags familiereensioner, og nogle er lige så dyre som hotelværelser. Men hvis man kigger sig godt for og er ude i god tid, kan man altså gøre nogle gode handler i det centrale Venedig. Ellers kan du vælge overnatning på de ydre øer, som for eksempel Murano. Under alle omstændigheder er det som sædvanligt bedst at sammenligne priser, før du booker, for eksempel på søgemaskinen Kayak.

Sandwichen er spist, energien er genopladet, og så er det ellers af sted for at opdage Casanovas by.

Dag 1: Centrum og de store seværdigheder

Jeg starter naturligvis min første dag med at gå mod Piazza San Marco, der flyder over med folk og duer. På trods af det er det bare smukt at stå midt på pladsen med Markuskirken, dens kampanile og Doge-paladset. Jeg undgår at snuppe en kaffe der, så jeg ikke brænder hele weekendbudgettet af på en enkelt kop på pladsen, selvom det er fristende med de små orkestre, der spiller klassiske melodier for dem, der tør trodse pladsens cover charge. Vi bevæger os tættere på Canal Grande for at få et glimt af kirken San Giorgio Maggiore på den anden bred, og få skridt derfra ligger Sukkenes Bro, som for mange turister er de elskendes bro, selvom det altså var dødsdømte fanger, der gik over den... Ifølge sagn og tro har denne gangbro fået sit navn fra de suk, som fangerne udstødte, når de kastede et sidste blik på byen, før de blev ført til deres vinduesløse celler i Blykamrene.

Derefter vandrer jeg lidt på slump gennem de små gader med det overordnede mål at nå frem til Rialtobroen, bare for lige at have strejfet de mest berømte seværdigheder fra start. Man farer altid lidt vild i Venedig med de snævre gader og blindgyder, men det er jo også det, der gør, at man falder over de fineste små perler. Jeg driver lidt mere tilfældigt langs kajen i Dorsoduro-kvarteret, før jeg vender tilbage for at slappe af på værelset, for i aften står den på opera! Nå ja, ikke en klassisk storopera, for det er som regel tårnhøjt prismæssigt, selv hvis man sidder bagerst i salen med et halvt udsyn! I stedet har jeg fundet et alternativ på nettet: Musica a Palazzo. Her overværede jeg *La Traviata*, opført af tre sangere og et lille orkester på fire musikere inde i et privat palads i en helt intim og dæmpet atmosfære (og det kostede alligevel 70 euro).

Dag 2: Udflugt til Burano

På min anden dag har jeg planlagt at besøge de omkringliggende øer, så jeg investerer i et 24-timers vaporetto-kort (20 euro for en voksen). Jeg ville gerne have startet ved Cimitero di San Michele, men der var allerede lukket (husk at tjekke helligdage, der lukker de ved middagstid!). Ærgerligt, for jeg havde hørt, at det er et utrolig smukt sted, selvom der er tale om en kirkegård. Jeg fortsatte derfor direkte mod Murano. Øen er nydelig, men selvfølgelig spækket med souvenirbutikker med alverdens glasting, som øen er blevet verdenskendt for. Uanset om man køber noget eller ej, er det hyggeligt at kigge på! Er man heldig, kan man endda være heldig at kigge forbi, mens en glaspuster er i sving. Imponerende at overvære. Jeg fandt dog intet specielt, jeg gad købe, så jeg satte kursen videre mod øen Burano.

Denne gang faldt jeg pladask for det, jeg var nærmest forelsket! En lille ø, hvor alle huse er malet i klare farver med blomster over det hele, og mit absolutte højdepunkt var den store, orange persekat, der så ud til at regere landsbyen fra sin vindueskarm. Efter at have taget mig god tid til at dase i de regnbuefarvede gader (og fotografere cirka hver eneste gade), vendte jeg tilbage til Venedig med planer om at tage til øen San Giorgio Maggiore for at bestige kampanilen og nyde udsigten over området… men på grund af dårlig tidsstyring ville kirken lukke, før jeg nåede derop. Som plaster på såret trøstede jeg mig med en god portion pasta og en lille kande rødvin…

Dag 3, museum og de sidste gåture

På den tredje dag havde jeg tænkt mig at indhente det forsømte ved kirkegården, men regnen ville det anderledes. Jeg startede derfor med Peggy Guggenheim Collection i håb om, at solen ville vente på mig, når jeg kom ud. Jeg er normalt ikke den store museumsgænger, men jeg nød det (nå ja, ikke det hele, moderne kunst er altså lidt speciel!!!), og selve museet er utrolig charmerende med sin terrasse ud mod Canal Grande og sin hyggelige indre gårdhave.

Efter en frokost på en lille siciliansk restaurant, hvor jeg opdagede magien ved cannoli (en tubeformet, friturestegt kage fyldt med ricotta og drysset med flormelis, som jeg klart foretrækker frem for tiramisu!), fortsatte jeg med en lang, frisk gåtur langs kajen for at nå frem til parken omkring Biennale di Venezia og videre op mod Venitian Arsenal. Efter at have drevet den af i byen lidt endnu, klaret de sidste indkøb og spist en sidste pizza på en udendørs restaurant, var det tid til at tænke på at hoppe på vaporettoen med retning mod lufthavnen…

NB: Nej, jeg tog ikke på gondoltur. Man kan altså sagtens overleve Venedig som single, men man behøver jo ikke at presse citronen! ;)