Madagaskar var en rejse, jeg havde ventet længe på. Jeg vidste, at farverne og landskaberne ville overraske mig. Men jeg må indrømme, at jeg ikke havde regnet med en så overvældende mangfoldighed.
Ambatofotsy
Ambatofotsy er en af de mest maleriske landsbyer i omegnen af Antananarivo. Den ligger blot få kilometer fra byen. Landsbyen skiller sig ud fra andre med sine gamle, traditionelle huse, snørklede gader og forsvarsmure kendt som Tambohos. Disse steder i det malagassiske højland udgør regionen Imerina. Tidens gang er til at føle på her, og man har en fornemmelse af at være trådt ind i en anden tidsalder. Det er derfor let at forstå, hvorfor graven for en af Madagaskars mest berømte digtere, Jean Joseph RABEARIVELO (1903-1937), findes her. Han har sandsynligvis fundet al sin inspiration på netop dette sted. "Ny Fasako fasako ihany, fa ny foko dia Fasana koa": "Min grav er altid min grav, men mit hjerte er en anden", lyder det på hans gravsten, som for evigt bevarer mindet om ham. Hvis du bevæger dig lidt nord for Ambatofotsy, tæt på landsbyen Manandriana, vil du også opdage Radama-murene (Tamboho de Radama). Hjørnetårne fra begyndelsen af det 19. århundrede befæster murene, hvis indre område engang fungerede som lager for den ris, der blev indsamlet via kongeskatten. Desuden er det også her i Ambatofotsy, at hotellet Le Carat har valgt at slå sig ned. Stedet er helt unikt, smukt og let at komme til.
Overnatning i Ambatofotsy og besøg i Gasikara-parken
Da jeg lagde vejen forbi, bookede jeg en bungalow på hotellet Le Carat. Ligesom de andre var den opkaldt efter en blomst. Man mærker en klar vilje til at bevare den malagassiske kultur her, hele stedet bærer præg af det.
Etablissementet var tidligere blot en restaurant med specialitet i vildtkøð, beliggende ud til landevejen. Ejeren var passioneret jæger, og det var først ti år senere, at stedet rykkede til sin nuværende placering. Le Carat ligger lige over for <strong><u>Ambodivary-søen</u></strong>, som ledelsen har udnyttet til fulde. Kanoer, motorbåde og vandcykler er blandt de måder, hvorpå man kan tage en tur på søen, og jeg må indrømme, at det er ret romantisk at betragte parrene sejle ud. Dette hotel har alle de rette forudsætninger for at glæde sine gæster. I receptionen byder en kæmpe model af parken velkommen i smuk indretning, møblerne er lavet af hårdt, endemisk træ, og en montre udstiller lokalt kunsthåndværk. <u>Le Carat</u> råder over ti værelser, og trappen, man skal benytte for at komme dertil, er både helt unik og storslået. 9 bungalows ligger desuden på række i to plan, og hvert værelse er utrolig godt udstyret. Hibiscus, dahlia, orkidé eller tulipan, hvilken blomst ville du vælge? Hver bungalow kan rumme tre til fire personer, så du kan sagtens tage på ophold med venner eller familie. Restauranten er også åben for alle og har en fantastisk udsigt over <strong><u>Ambodivary-søen</u></strong>.
Derudover er Le Carat også berømt for sin dyrebare <u><em><strong>Gasikara-park</strong></em></u>, som ligger på bakken lige over for. For at komme dertil skal man krydse den sø, der grænser op til hotellet: man sejler over i en robåd. Parken er designet til at genskabe <em>Madagaskar</em> på 3 hektar. Den er opdelt i tre dele, hvor man kan gå på opdagelse i øen via forskellige udstillingsrum. <u><em><strong>Rova de Rado-salen</strong></em></u>, af en af øens digtere døbt "Ny Any Aminay", lader gæsterne beundre modeller og vægmalerier, der guider dig igennem en tidsrejse. Du kommer forbi <u><em><strong>Manjakamiadana</strong></em></u> så vel som <u><em><strong>Dronningernes feriepalads i Tsinjoarivo</strong></em></u>. Du vil også opdage <u><em><strong>Voaharizeny-salen</strong></em></u>, som er dedikeret til dværgplanter. Her vises helt ukendte arter, klassificeret og katalogiseret efter provins. Parken fremviser de smukkeste steder, der har gjort Den Store Ø berømt, herunder <u><em><strong>Tsingy</strong></em></u> og <u><em><strong>Bemaraha</strong></em></u>. Det mest imponerede er dog måden, hvorpå scener fra madagassernes dagligdag er blevet gengivet: zebu-kvæg i malet cement, unikke boligformer fra hver region, malagassiske kvinder i fuld gang med husarbejdet og mange andre livsscener. Øverst i parken gemmer der sig en <u><em><strong>minizoo</strong></em></u>, hvor man kan møde alle mulige slags <u><em><strong>lemurer</strong></em></u>, Madagaskars helt store maskot, såsom den berømte kattedraemur. Andre dyr repræsenterer også øen, som f.eks. skildpadder og visse fuglearter.
Mit ophold på Hotel Le Carat var en enestående oplevelse. Personalet er charmerende og hjælpsomt, altid opmærksomt og klar til at lytte.
Ambatolampy: Porten til Ankaratra
Da jeg fortsatte mod Ambatolampy, gjorde jeg flere opdagelser, som jeg vil invitere dig til at tage med på. Landsbyen Ambatolampy ligger 68 km fra Antananarivo, cirka en times kørsel derfra. Den er porten til vulkanen Ankaratra, og her kan man besøge mange steder, der har spillet en vigtig rolle i Madagaskars kongelige historie. Rova de Tsinjoarivo, som ligger 167 meter over havet, rummer en tæt østlig skov og byder på et unikt udsigtspunkt. Lige ved Onive-vandfaldene lå der tidligere en landresidens for dronning Ranavalona I. Man byggede en Rova her i 1884, men hun nåede i alt kun at tilbringe tre ophold der.
Derudover er Ambatolampy også yderst berømt for sin håndværksmæssige produktion af aluminiumsgryder. Hvis du er nysgerrig som mig, vil du helt sikkert besøge et af de traditionelle værksteder, hvor der fremstilles køkkengrej. Det er virkelig bemærkelsesværdigt at se, hvad håndværkerne i Ambatolampy kan udrette med gamle biltoppe og gamle gearkassehuse! En enkelt dag er nok til, at de kan fremstille omkring tredive gryder i forskellige størrelser. Og så ligger der også et privat museum i Ambatolampy. Naturmuseet, La Cigale et la Mygale (Cigaden og Edderkoppen), udstiller alle mulige slags biller og sommerfugle fra Madagaskar såvel som fra andre lande. Men det mest fantastiske er at kombinere gensidig hjælp med kultur, for når man besøger museet, hjælper man unge madagassere med at få adgang til uddannelse.
Madagascar er en fantastisk, meget stor ø, som vælter sig i seværdigheder, der bare venter på at blive opdaget. For min del er en enkelt rejse ikke nok til at se det hele. Man er simpelthen nødt til at vende tilbage.
Une petite précision sur le village d'Ambatofotsy, il existe deux villages portant ce nom:
- celui où se trouve le tombeau de Jean Joseph Rabearivelo et qui est célèbre pour ses "tamboho" (près du village de Manandriana)
- celui où il y a l'hotel Le Carat (sur la RN7 ou Route d'Antsirabe).
Eh oui, un seul voyage ne suffit pas pour tout voir, je suis ravie que notre île vous a plu.