Det var min anden tur til Tyrkiet, så jeg havde lyst til at opleve en ny region. Efter lidt tøven faldt valget på Kappadokien, og selvom det betød, at jeg måtte fravælge andre lokale vidundere, har jeg ikke angret det et sekunder.
Vi ankom først på eftermiddagen til vores hotel, Rose Valley House, som ligger i ÇavusÂÂÂÂÂin. Efter en varm velkomst med gratis te tjekkede vi ind på værelset (og fik oven i købet en gratis opgradering, fedt!) og prøvede at finde en restaurant i nabolaget for at få lidt at spise. Turistsæsonen var lige ved at skydes i gang, og vi havnede på Word of Kebap, en restaurant, der mest af alt mindede om en privatliggende dagligstue. Det gav os et godt grin sammen med de andre turister, der stødte til os "i stuen". Det sted blev vores faste interne joke under opholdet, men maden var faktisk ganske udemærket, det må man sige!
Tilbage på hotellet besluttede vi os for at følge vores værts anbefaling og snuppe en lille 
vandretur i Rose Valley. Efter at være blevet kørt op til toppen i bil (topservice fra vores vært, kan man roligt sige!) og have fået et par gode råd med på vejen, var det bare om at følge stierne, der førte os tilbage til landsbyen. Det var en rigtig hyggelig introduktion til regionens landskaber. Turen tog omkring to timer og var nem at gå (et par steder kunne man skride lidt, men intet farligt), og vi udnyttede chancen til at knipse masser af billeder. Der er endda små caféer langs ruten, hvis man har brug for at forfriske sig. Vi endte midt i landsbyen, hvor vi slentrede lidt rundt, før vi gik tilbage for at slappe af. Vi havde ellers planlagt at se solnedgangen, men regn og skyer fik os til at ændre mening, så det endte med afslapning og en dejlig middag på hotellet.
Dagen efter var vejret lidt usikkert, så vi fik anbefalet "Red Tour: Cappadocia Tour", som indebærer mindre gang end "Green Tour". Vores hotel samarbejdede med Andromeda Agency, som virkede ganske fornuftigt (selvom det kostede et par euro mere end de priser, man fandt online?). På turen fik vi set følgende steder: Uçhisar-slottet, de forskellige bygninger (eller rettere: huler!) i Open Air Museum med deres klippemalerier, et stop i ÇavusÂÂÂÂÂin (vores berømte udsigtspunkt til solnedgangen!), PassabagÂÂÂÂÂ-dalen og Ürgüp med sine eventyr skorstene samt Devrant-dalen (også kendt som Imagination Valley), hvor klipperne ligner alt muligt forskelligt, alt efter hvad ens fantasi tillader. Det hele blev afbrudt af en inkluderet frokostpause. Vi besøgte også et keramikværksted i Avanos, hvilket var ret hyggeligt, da man overværede en demonstration, så nogle ret imponerende kreationer og frem for alt ikke blev presset til at købe noget. En tæppebutik var også på programmet, men det var frivilligt. Igen, hvis man ikke har noget bedre at give sig til,
er det interessant at lære et trick eller to. Salgspresset var lidt mere "opmuntret", men stadig ikke påtrængende. Derefter blev vi kørt tilbage til hotellet for at hvile benene oven på den ret travle dag! Vi gjorde endnu et forsøg på at se solnedgangen ved at bestige stien til udsigtspunktet, men... det var stadig for skyet til at få noget ud af det.
Dagen efter så vejret mere lovende ud, så vi kastede os over "Green Tour: Ihlara Tour". Efter et fotostop med panoramaudsigt over Göreme, besøgte vi den underjordiske by Derinkuyu, 
hvilket var ret unikt. Derefter fulgte en dejlig gåtur i Ihlara-dalen, som sluttede af med en velfortjent frokost. Vi fortsatte med endnu et udsigtspunkt ved Yaprakhisar (hvis landskaber angiveligt blev brugt som kulisse i de første Star Wars-film, da de ikke fik tilladelse til at filme på selve stedet), før vi kørte videre til Selime-klosteret. Et sidste hurtigt fotostop ved Pigeon Valley (Duedalen), og så sluttede vi af med det mindst interessante punkt: en butik, hvor de demonstrerede slibning af onyx (det gik endda an), men som i virkeligheden bare var en kæmpestor butik med høje (og ikke altid logiske) priser. Lidt 
ærgerligt at slutte af på en svagere note, men alt i alt en rigtig hyggelig dag. Vi kunne endelig tage tilbage og slappe af, og da vi ikke er nogen bangehalse, forsøgte vi os igen med stien op til ÇavusÂÂÂÂÂin i håb om en uforglemmelig solnedgang. Resultatet? Ja, det var pænt nok, men det er nok noget, vi glemmer igen!
En selskabs-sidste middag på hotellet, en sidste nat med bønnekaldet som vækkeur, og så var det tid til endnu en rejsedag med shuttlebusser, busser og fly. Men det var det hele værd, for jeg har aldrig set landskaber af så enestående en karakter, ikke engang i Tunesien, hvor jeg har set visse ligheder. Kort sagt: Tre dage i Kappadokien er stensikkert et must, når man besøger Tyrkiet!
Anbefalinger:
- Ankomsten var lidt trættende, da jeg fik den geniale idé at tage et fly fra Istanbul Sabiha Gökçen-lufthavnen (den fjerneste af de to) og lande i Kayseri-lufthavnen (den fjerneste fra Göreme) for at få en billigere flybillet med FlyPegasus (selvom man skal lægge 20 euro til i lufthavnstransport tur-retur...). Så hvis du har muligheden, så book et fly til Atatürk-Nevşehir for at spare transporttid (og -omkostninger)!
- Luftballonturene: Vi gjorde det ikke (min rejsefælle har højdeskræk...), men dem, der havde booket, måtte aflyse de 2 morgener, vi var der, på grund af regn. Så man skal have budgettet til det, og især godt vejr, ellers står man op i ottetid til ingenting.
- Vores overnatningssted, Rose Valley House i Çavuşin, var supergodt! Det er måske bedst at bo i Göreme, hvis man vil være midt i det hele, men vi var rigtig glade for vores lille base (når man ser bort fra minareten lige ved siden af). Fantastisk service, mulighed for at spise på stedet (og maden er rigtig god!), morgenmad inkluderet... og blandt de billigste i regionen!
- Vi prøvede nogle spisesteder i Çavuşin og fandt ud af, at det faktisk var bedre på vores hotel, og lidt billigere (20 TL pr. person for forret, hovedret, dessert og en stor flaske vand til deling). Men det var også hyggeligt at "prøve" andre steder.
Kommentarer (2)