Ha Giang Loop på 3 dage på scooter: det ægte Vietnam

<h2>Ha Giang Loop: Motorcykelruten for naturelskere</h2> <p>At tilbringe 3 dage på scooter på de snoede og stejle veje i det nordlige Vietnams bjerge? Farligt og bestemt ikke noget, der kan anbefales til uerfarne førere. Til gengæld er <strong>Ha Giang Loop</strong> et absolut must på din rejse til Vietnam for mere erfarne kørere, der søger <strong>spænding</strong> og <strong>bjergtagende landskaber</strong>!</p> <p>Jeg deler vores rute og indtryk fra disse 3 dage <strong>tabt midt i naturen</strong> og i <strong>små landsbyer isoleret fra resten af verden</strong> under vores rejse til Vietnam i februar 2023!</p> <h3>Ha Giang-regionen på UNESCO's verdensarvsliste</h3> <p><img alt="Ha Giang sur la carte du Vietnam" src="/Avygeo/uploads/20663/articles/thumb_pic_67601e7552f96.jpg" style="float:right; height:377px; width:180px"/></p> <p>Ha Giang er en bjergrig provins beliggende i det ekstreme nord af Vietnam med grænse til Kina. Dong Van-kalkstensplateauet i den nordlige del af Ha Giang-provinsen er blevet <strong>anerkendt som en UNESCO Global Geopark</strong>. Det er også hjemsted for <strong>17 forskellige etniske grupper</strong>, hvoraf de fleste tidligere flygtede fra nabolande og søgte tilflugt i højderne.</p> <p>Til højre ses et kort over Vietnam fundet på <a href="https://www.paradisvoyage.fr/guides-de-voyage/ha-giang" target="_blank" rel="nofollow">Paradisvoyage.fr</a></p> <p>Dette er manges yndlingsstop, tiltrukket af de overvældende landskaber men også af dem, der ønsker at komme tættest muligt på den vietnamesiske kultur. Man skal dog også være en god chauffør, der ikke er bange for at køre på stejle veje, da Ha Giang Loop traditionelt gøres... på motorcykel! Jeg forklarer det lige.</p> <h2>Første dag fra Ha Giang City til Dong Van: mellem stress og opdagelse</h2> <p>Vi ankom the sen eftermiddag til et hostel i Ha Giang City (fra Hanoi tager bussen cirka 5 timer). Det er <strong>udgangspunktet</strong> (og også ankomstpunktet, da turen er en sløjfe) for alle rejsende, der vil vove sig ud på det nordlige Vietnams mytiske veje.</p> <p>Der er mange hostels og gæstehuse i denne by og ved alle rutens vigtige stop. Nogle arrangerer <strong>alt-inklusive gruppe- eller individuelurejser</strong> (motorcykel, mad og overnatning i de 3 eller 5 dage på vejen), men du har også mulighed for at ordne det hele selv og booke hoteller online eller på stedet, som vi gjorde. Det er også muligt at opleve regionen ved at booke en <strong>scooterchauffør</strong>, en <strong>bil</strong> eller endda <strong>tage bussen</strong>. <strong>Husk dog på, at der kan ske ulykker uanset valgte transportform</strong> (vi så mange af dem).</strong></p> <p>Da vi ikke ønskede nogen bindinger, valgte vi at arrangere det hele selv. Vi sov på et rigtig hyggeligt hostel for 15 € pr. værelse med privat badeværelse. Dagen efter lod vi vores store rejsetasker ligge i et skab på stedet og tog kun det absolut nødvendige med. Vi lejede en 150 cc scooter direkte på hostelet, hvilket er det minimum, der anbefales for at have en vis kraft på disse snoede veje.</p> <p><strong><u>Bemærk</u></strong>: du skal bruge dit <strong>internationale kørekort</strong> (eller tilsvarende) for at køre i Vietnam. Og med det <strong>klassiske europæiske kørekort er det ikke tilladt at køre 150cc, men kun 100cc</strong>. Da udlejerne ikke tager det så tungt med kørekortet, lod de os alligevel leje en 150cc-motorcykel. Vi så dog mange politikontroller undervejs. Bliver du stoppet, skal du betale et stort depositum til køretøjsudlejeren, som skal komme og hente dig, plus en bøde til regeringen.</p> <p><img alt="Les Pikachu sont pr&#xEA;ts pour l'aventure ! " src="/Avygeo/uploads/20663/articles/thumb_pic_67601b0b593e0.jpg" style="float:left; height:267px; width:200px"/></p> <p>Efter et par instrukser var vi så klar til afgang med kortet i hånden (intet mobilsignal deroppe) på 3 dages eventyr i de vietnamesiske bjerge med vores Pikachu-hjelme valgt til lejligheden!</p> <p>Starten var lidt svær. Min kæreste skulle styre en motorcykel med lille kubikstørrelse med to passagerer ombord udover vores rejsetaske bagpå. Man skal lige vænne sig til køretøjet samt de smalle og stejle veje. Vejret var heller ikke på vores side. Vi var forberedt på kulde, men ikke på regn og tåge. Vi kørte derfor sikkert, men langsomt. Undervejs begyndte vi at slappe mere af og nyde det for alvor. Vi mødte mange mennesker på vejene, masser af turister, men også lokale beboere og børn, der vinkede til os. Vi var endda nødt til at stoppe på visse strækninger, da vietnameserne så ud til at arbejde på vejene. Og det er dem, der bestemmer, hvornår man må køre igennem! Det kan tage 10 minutter eller... en time!</p> <p><img alt="Les routes mouill&#xE9;es et pas tr&#xE8;s larges ne nous rassurent pas trop..." src="/Avygeo/uploads/20663/articles/thumb_pic_67601cd3cddff.jpg" style="height:267px; width:200px"/><img alt="Parfois on doit aussi rouler &#xE0; deux roues sur un semblant de route " src="/Avygeo/uploads/20663/articles/thumb_pic_67601d03bedba.jpg" style="height:225px; width:300px"/></p>

Samme aften skulle vi have sovet i telt med en fantastisk udsigt over bjergene. På grund af vejret aflyste vi vores overnatning og bankede på døren til et lille hotel i Dong Van for at tilbringe natten i tørvejr og få tørret vores gennemvåde tøj. Vi benyttede lejligheden til at gå på opdagelse. Byen har et rigtig hyggeligt lille historisk centrum med en livlig plads og super gode, traditionelle små restauranter.

Anden dag til Tinh Hà i et tykt tæppe af tåge

Dagen efter var vejret lidt mindre slemt. Det regnede næsten ikke længere, men der var stadig lige så tåget. Man kunne ikke se ret meget, hvilket gjorde kørslen endnu mere risikabel. Men det gør ingenting, eventyret er jo i gang! Man vænner sig til det og tænker, at man er rigtig heldig at få denne oplevelse. Det minder lidt om Ringenes Herre-stemning, og vi elsker det.

Denne del af ruten er den mest spektakulære. Vi stopper jævnligt for at nyde landskabet. Trods vejret er det ret vanvittigt. De snoede veje midt mellem markerne, de kolossale kegleformede bjerge, der snerter skyerne... Det er virkelig landskaber, man ikke ser derhjemme.

Om aftenen sover vi i et guesthouse i Tinh Hà. Atmosfæren er virkelig autentisk. Vi sover i et hus, der er bygget udelukkende i træ, med værelser og et delt badeværelse på første sal. Værelserne er slet ikke isolerede, men der er en kæmpe dyne til rådighed. Vi har bare en madras på gulvet som seng, hvilket er rigeligt efter en lang rejsedag. Værten forbereder en enorm middag til alle de tilstedeværende rejsende. Det er et godt tidspunkt at møde nye mennesker, udveksle historier og også smage "ruou can", den traditionelle vietnamesiske risvin. Det er en dejlig sidste aften til at afslutte dette ophold.

Sidste dag: midt blandt etniske mindretal, glemte små landsbyer og børn

Dagen efter tager vi en tur på det traditionelle marked i Tinh Hà. Standene er fulde af farver, og folk råber i gaden for at sælge deres kvæg. Det er virkelig en folkelig stemning. Himlen er ret klar, så vi udnytter det. Vi tager omveje for at køre ad sandomveje, hvor vi ikke møder nogen. Vi kommer igennem glemte landsbyer midt i bjergene. Indbyggerne bor i noget, der ligner hytter uden elektricitet. Vi møder små børn med små kurve af vidje på ryggen, der vinker til os, og mødre, der vasker deres små børn i floderne. Fattigdommen er slående og gør et dybt indtryk, men folks smil, hver gang vi kører forbi, varmer vores hjerter lidt.

Til sidst, på trods af vejret, vil vi sidde tilbage med noget helt ekstraordinært fra denne oplevelse. Vi elskede det så meget, at vi gerne vil gøre det igen på en tid af året, hvor det egner sig bedre, så vi kan se markerne fyldt med grønt og blomster. Det er dog stadig en farlig aktivitet, da hverken lejekøretøjerne eller vejene er skabt til dette klima og miljø. Man skal derfor være opmærksom og forsigtig. Hvis du passer på og ved, hvordan man kører: så bare afsted! Du vil ikke fortryde det!