At besøge Stintino
På spidsen af den halvø, som har givet byen navn, ligger Stintino langt væk fra storbyens larm og værner stædigt om sin rå natur. Det er blot en af dens mange sider, for her er rigeligt at komme efter. Helt mod sydvest på Sardinien opstod denne lille landsby i 1885, og intet i dens tidlige historie pegede på, at den en dag skulle blive et decideret ferieparadis. Den blev grundlagt, da en karantænestation (lazaret) og en straffekoloni blev oprettet på naboøen Asinara. Dengang blev 45 fiskefamilier tvunget til at flytte og dannede i fællesskab kooperativet »Communion des 45«. De gamle tunfangstanlæg står der endnu, men i dag er det stedets strande, der trækker overskrifter, og mange mener, at det er de smukkeste i hele Italien.
En malerisk lille landsby
Allerede på turen dertil slår panoramavejen tonen an og viser, hvilken fantastisk ejendommelighed der venter forud. Kystvejen byder på et syn af sjældent set skønhed, hvor du kører højt over havet og små bugter, før de lave huse dukker op. Pastelfarverne giver husene masser af karakter, og gaderne er utrolig hyggelige. Ved Rue Lepanto markerer krigsmindesmærket Plads for de 45, som er byens naturlige samlingspunkt. Lidt længere væk, nær Rue Sassari, står sognekirken Immaculate Conception fra 1930 med sit enkle tårn og lyserøde facader. Midtbyen er ret kompakt, og her finder du fine små butikker, lidt kunsthåndværk og rigeligt med spisesteder. Særligt ved Marinaen, som består af tre havne med hver deres eventyrlige rammer, er udvalget stort.
At sidde med udsigt til lystbåde, sejlskibe, fiskekuttere og bølgeskvulp er ren livsnyderi. Det lokale køkken byder naturligvis på masser af fisk og skaldyr, såsom frisk pasta med havets friskheder, hummersuppe med kartofler, blækspruttesalat og naturligvis grillet tun. Delikatesser som bottara di tonno (tørret tunrogn), desserten tumbarella med ricotta eller de traditionelle tiricche-småkager er værd at sætte tænderne i.
Vil du forstå den tæt knyttede historie mellem Stintino og fiskeriet, er Museo della Tonnara et besøg værd som en hyldest til fordums tider. Museet er indrettet som en ægte tunfabrik, hvor du kan følge fiskens vej og opleve en rørende udstilling med arkivfotos og gamle redskaber.
Paradisstrande
Stedets absolut største trækplaster er og bliver kysten. Flere strande med fint, hvidt sand skaber en næsten caribisk stemning, som forstærkes af det utroligt klare og turkisblå vand. Knap 2 km derfra ligger La Pelosa, som uden tvivl er en af Middelhavets smukkeste strande. Det er en enorm sandstrækning, der breder sig ud, med byens vartegn Torre della Pelosa, et aragonesisk forsvarstårn fra 1578, som et markant pejlemærke foran sig. Vandet er trygt og lavt langt ud, og rammerne er helt unikke. Lidt længere mod nord knejser La Pelosetta under klipperne ved Capo Falcone og det tilhørende næs, hvor terrassen 200 meter oppe byder på en uforlignelig udsigt. Rovfugle holder til her, og for naturelskere er Casaraccio-søen et godt sted at spotte skarver og terner. På Cala Lupo-stranden, som er lidt sværere at komme til, er du næsten alene i verden, og stedet er kendt for sit rige undervandsliv, ligesom ved Punta Negra di Stintino og dens typiske middelhavsvegetation. Asinara-øen er endnu et kapitel for sig med uberørt natur, sjældne dyrearter, smukke monumenter som slottet... og naturligvis fantastiske strande.
Hvornår skal du rejse dertil
Klimaet er mildt året rundt, men hvis du vil nyde strandene uden for mange turister, er maj, juni og september de ideelle måneder, hvor vandet samtidig er varmt nok til en svømmetur. La Pelosa er stuvende fuld i juli og august.
Sådan kommer du dertil
Den nærmeste lufthavn er Alghero-Fertilia, som ligger 35 km væk. Lokale busser kører dertil på omkring en time, og i turistsæsonen er der fem daglige afgangen. Rejser du fra Nice, kan du også tage færgen. Når du ankommer, er det en god idé at leje en bil, hvis du vil have frihed til at opleve resten af Sardinien.
