Én ø, to lande, 34 kvadratkilometer på den hollandske side
Caribiens mest usynlige grænse krydser denne ø uden grænsekontrol: et monument i vejkanten, og så skifter du land. Mod syd betaler man i dollars og taler engelsk. Mod nord bestiller man på fransk.
Er det en destination for dig?
Den hollandske halvdel lever af krydstogtskibe og fly. Næsten to millioner krydstogtturister går i land hvert år i Point Blanche, et kvarter fra hovedstaden. Øens rytme følger denne tidevandsbølge: Front Street er overfyldt om formiddagen og næsten tom kl. 18.
Det er en nem destination. Alt kan nås på tredive minutter i bil, der tales engelsk overalt, og overnatningsmulighederne spænder fra studielejligheder i Simpson Bay til resorts ved Dawn Beach. Forvent ikke at udforske en vild ø: strande er korte, trafikken er tæt, og kysten er tæt bebygget.
Destinationen er velegnet til:
- En første rejse til Antillerne uden besværlig logistik
- Dykning, kitesurf og katamaranture
- At opleve to stemninger, hollandsk og fransk, på en uge
- Krydstogtsanløb og korte ophold
Destinationen er uegnet til:
- Dem der søger en øde strand og stilhed
- Små budgetter: næsten alt importeres
- Vandrere, da der mangler højdemeter og lange stier
- Orkansæsonen fra juni til november
Budget: regningen for en ø, der importerer alt
| Hvad | Hvor | Varighed | Budget |
|---|---|---|---|
| Krydstogtsanløb, strand og Front Street | Philipsburg, Great Bay | 1 dag | 40 til 80 USD (omkring 275 til 550 kr.) per person |
| Ophold ved strand og lagune i studiolejlighed | Simpson Bay | 7 nætter | 1.200 til 1.800 USD (omkring 8.950 til 13.430 kr.) for to |
| Uge på et strandresort | Maho, Little Bay, Dawn Beach | 7 nætter | 2.500 til 4.500 USD (omkring 18.650 til 33.570 kr.) for to |
| Dåbsdyk eller vragtur | Great Bay | En halv dag | 90 til 150 USD (omkring 670 til 1.120 kr.) per person |
| Katamarantur til en naboø | Afgang fra Simpson Bay eller Philipsburg | 1 dag | 110 til 180 USD (omkring 820 til 1.340 kr.) per person |
| Lejebil | SXM Lufthavn | 1 dag | 35 til 60 USD (omkring 260 til 450 kr.) |
Praktiske realiteter
Elektriciteten skifter med landet: 110 volt og amerikanske stik mod syd, 220 volt og europæiske stik mod nord. Den samme ø, to adaptere. Den amerikanske dollar bruges overalt på den hollandske side, herunder til byttepenge, selvom den officielle valuta har været den caribiske gylden siden marts 2025.
Vejene er fine, men overbelastede i myldretiden, især omkring broen i Simpson Bay, som åbner flere gange om dagen for at lade lystbåde passere. Beregn god tid før en flyvetur. De kollektive busser findes uden faste køreplaner, så bilen forbliver den bedste løsning.
Er det farligt at rejse til Sint Maarten?
Øen er rolig for besøgende, hvor den største risiko er lommetyveri og indbrud i lejebiler. Lad intet ligge fremme på en strandparkering. Visse kvarterer i udkanten af hovedstaden bør undgås om aftenen, hvilket hotellerne gerne oplyser om.
Et godt råd: book bilen før ankomst, og tjek at forsikringen dækker begge sider af øen. Mange aftaler stopper ved grænsen, som ellers hverken har bom eller told.
Korte strande, men alle forskellige
Maho Beach er den mest berømte af en årsag, der intet har med sandet at gøre: flyene passerer få meter over hovederne, før de rammer rullebanen. Showet er værd at se én gang. Støjen afskrækker dog fra at tilbringe hele dagen der.
Til svømning foretrækker man Mullet Bay, den bredeste på vestkysten, eller Little Bay, der er læ for vinden. Dawn Beach på østkysten modtager Atlanterhavets dønninger og passer til erfarne svømmere. Great Bay foran hovedstaden er praktisk snarere end smuk.
Cupecoy runder listen af med gule sandstensklipper og små vige, fem minutter fra grænsen. Sandet forsvinder delvist ved højvande.
Dyk ned til en fregat sunket i 1801
Øens mest besøgte dykkested er vraget af HMS Proselyte, en britisk fregat der ramte revet ud for Great Bay. Der er kun kanoner, ankre og spredte spanter tilbage på 8 til 16 meters dybde, som er koloniseret af gorgonier.
Havbunden er lavvandet, strømmen svag og sigtbarheden god, hvilket giver fine forhold til et prøvedyk eller til at få genopfrisket selvtilliden. Flere arrangører sejler ud fra Bobby's Marina og Simpson Bay, som regel til to dyk om formiddagen. Snorkling foregår ved Little Bay og omkring bugtens små øer.
Et godt råd: hvis du aldrig har trukket vejret under vand, så prøv snuba, som ligger midt imellem snorkling og dykning med flaske. Luften kommer igennem en slange fra en flåde på overfladen, man går kun få meter ned, og der kræves intet certifikat.
Philipsburg, butikker og salt
Hovedstaden, Philipsburg, ligger på en sandtange mellem havet og Great Salt Pond, den sø der ernærede byen i tre århundreder. Her udvandt man salt, som blev eksporteret til Europa og Nordamerika. To parallelle gader er nok til at gå byen igennem.
Front Street har side om side guldsmede, elektronikforretninger og toldfri sprutbutikker, hvis åbningstider følger krydstogtsskibenes ankomst. Bagved er Back Street mere lokal og mindre poleret. Træpromenaden, boardwalk, som løber langs stranden og blev genopbygget efter orkanen Irma, er det bedste sted at spise frokost med udsigt over bugten.
For enden af halvøen vogter ruinerne af Fort Amsterdam over bugtens indsejling siden 1631. Det var den første hollandske militærpost i Caribien. Der er lave mure, frit udsyn og en pelikan koloni tilbage.
Kryds grænsen og hop til naboøerne
Den franske del, som er dobbelt så stor, nås på tyve minutter. Marigot har sit formiddagsmarked og færgekajer, og Grand-Case samler øens bedste restauranter på en enkelt gade ved vandet. Madforskellen er tydelig, og det er prisforskellen også.
Fra Philipsburg og Simpson Bay sejler både til Saint-Barthélemy på treogfyrre minutter og til Saba, en vulkansk klippe på 13 kvadratkilometer uden strand eller menneskemængder. Anguilla nås fra Marigot på den franske side på en halv time.
Sint Maarten på tallerkenen: to køkkener på én ø
På den hollandske side er maden caribisk og mangfoldig. Man spiser johnny cake, en stegt fladbrød serveret med fisk, barbecueribben og dilddrys eller friturestegte kugler. De små udendørs boder, kaldet lolos, serverer grillet kylling og ris medærter for omkring ti dollar.
Guavaberry, en likør lavet på vilde bær høstet i højderne, sælges i et hus på Front Street, der ikke laver andet. Smagen er på én gang skarp og sød. Man tager sjældent derfra uden en flaske.
Det franske køkken begynder ved grænsen: Grand-Case med strandgrill og kokke-restauranter. En aften der koster det dobbelte af en middag i Simpson Bay.
Hvornår skal du rejse til Sint Maarten?
- Fra december til april er luften tør, havet roligt og temperaturerne ligger mellem 25 og 29 grader. Det er højsæson: priserne stiger markant, og krydstogtskibene afløser hinanden. Februar og marts er de mest eftertragtede uger på året.
- Orkansæsonen løber fra juni til november med top i september og oktober. Mange hoteller og restauranter lukker i flere uger i denne periode. Øen husker tydeligt Irma, der ramte i september 2017, hvorefter genopbygningen tog år.
- Månederne maj, juni og november byder på det bedste kompromis: tålelig varme, blidere priser og korte regnbyger. Karnevallet på den hollandske del i april er værd at planlægge rejsen efter.
Hvordan kommer du til Sint Maarten?
Én enkelt lufthavn betjener hele øen: Princess Juliana, med koden SXM, hvis rullebane stopper lige ved Maho Beach. Air France flyver dertil fra Paris-Charles-de-Gaulle året rundt, og Air Caraïbes fra Paris-Orly fra oktober til maj. Regn med knap ni timers flyvning.
Fra Holland flyver KLM direkte til Amsterdam. Mellemlandinger via Pointe-à-Pitre, Fort-de-France eller et amerikansk knudepunkt udvider valget og er ofte billigere. En rejse via USA kræver en ESTA-godkendelse, selv ved simpel transit.
Den anden indgang er skibet: krydstogthavnen i Point Blanche og faste færger fra Saint-Barthélemy og Anguilla.
Hvordan kommer du omkring på Sint Maarten?
Bilen er den oplagte løsning med en kystvej, der går hele vejen rundt om øen. Et internationalt kørekort er ikke nødvendigt. Brændstof betales i dollars, og parkering kan være svær i Philipsburg på dage med krydstogtskibe. Der køres i højre side på begge sider af grænsen.
De kollektive busser, hvide minibusser markeret med deres destination, kører uden køreplan eller faste stoppesteder: man vinker dem blot ind, og turen koster to til tre dollar. Taxaer har faste takster pr. tur, som det er klogt at aftale inden afgang. Afstandene er korte, cirka tyve kilometer på tværs af øen.
