Chhatrapati Shivaji Terminus: anmeldelser og praktiske råd

Besøg på banegården Chhatrapati Shivaji Terminus

Banegården Chhatrapati Shivaji Terminus er hovedbanegården i Mumbai i Indien. Den blev opført fra 1878 og frem og har været optaget på UNESCOs verdensarvsliste siden 2004. Dens eklektiske arkitektur forener den victorianske nygotik med elementer fra traditionelle indiske paladser, herunder stenduplen, tårnene og rækken af spidsbuer, der pryder facaden. Arkitekten bag, F.W. Stevens, samarbejdede med indiske håndværkere om at realisere bygningsværket.

Et indisk-britisk arkitektonisk værk

Banegården står i dag som et centralt arkitektonisk vidnesbyrd om den indisk-britiske kulturarv. Bygningen indeholder elementer lånt fra den italienske gotik fra middelalderen, herunder de mange skulpturer, gargoiler og ornamenter med motiver af flora, fauna og menneskeansigter. Ved banegårdens indgang symboliserer to søjler med en løve (symbol for Storbritannien) og en tiger (symbol for Indien) forbindelsen mellem de to lande.

I den britiske periode hed stationen Victoria Station for at ære den britiske dronning, som fejrede sit guldjubilæum på selve indvielsesdagen. Den blev omdøbt til Chhatrapati Shivaji i 1996 af det regerende nationalistparti Shiv Sena til ære for en stor marathisk konge fra det 17. århundrede. I begyndelsen af 2000'erne opstod der et udtalt behov for at beskytte dette vartegn for både lokal og international kulturarv. Banegården er omgivet af en bufferzone på cirka 90 hektar, som beskytter bygningen mod byplansspekulation.

Mumbais port ud mod verden

Hver dag passerer mere end tre millioner mennesker igennem Chhatrapati Shivaji Terminus, herunder turister og pendlere på vej til arbejde eller til Mumbais bymidte. Siden etableringen, hvor der blot var fire jernbanespor, er banegården blevet udbygget betragteligt med syv nye forstadsspor og elleve spor anlagt uden for den oprindelige bygning.