Bocca della Verità: et antik marmormascaron der blev filmstjerne
Marmoret føles koldt mod håndfladen. Stenøjnene stirrer på dig, mens det åbne gab venter. Lige bag dig snor køen sig langs portikken til kirken Santa Maria in Cosmedin. Folk står i kø for at teste deres ærlighed foran det 1.300 kg tunge ansigt, som ifølge myten hugger hånden af løgnere. Ritualet er blevet gentaget hundredvis af gange dagligt, siden Gregory Peck i 1953 lod som om, han mistede hånden foran en skrækslagen Audrey Hepburn.
Hvorfor skal du se Bocca della Verità?
Denne pavonazzetto-marmorskive med en diameter på 1,75 meter kan dateres tilbage til det 1. århundrede e.v.t. Dens oprindelige funktion debatteres stadig blandt historikere, men den har formentlig fungeret som brønddæksel eller kloakrist til Cloaca Maxima, den store romerske hovedkloak der løb ud i Tiberen få meter derfra. Det skæggede ansigt med borede huller til øjne, næse og mund forestiller sandsynligvis Okanos, havets titaniske gud.
Navnet dukker op første gang i 1485. Maskaronen blev placeret under den nuværende portik i 1632 efter ordre fra Pave Urban VIII og har igennem århundreder opsamlet myter og legender. Filmen Prinsesse for en dag (med den originale titel Vacanze romane) katapulterede den op på verdenskortet. Audrey Hepburns ægte gys i den ikoniske scene var faktisk ikke planlagt, da Peck ikke havde advaret hende om sit spøg.
Legenden om løgnedetektoren
I middelalderen blev munden brugt som et redskab under retssager. Den anklagede skulle stikke hånden ind og sværge på sin uskyld. Visse historier nævner en bøddel, der gemte sig bag muren og stod klar til at hugge lemmet af, hvis dommen allerede faldt ud til skyldens fordel. En anden version fortæller om en kvinde anklaget for utroskab, der snød munden ved hjælp af et logisk finurligt trick og dermed beviste, at selv stenen kunne føres bag lyset.
Et godt råd: Mød op ved åbningstid kl. 9.30 eller sidst på eftermiddagen efter kl. 16. Køen kan nemlig nemt overstige en time i højsæsonen. Nøj dig ikke blot med billedet, men kig også indenfor i kirken og dens krypt, som de fleste turister overser.
Kirken Santa Maria in Cosmedin: den oversete skat
Basilikaen er opført i det 6. århundrede på resterne af Herkulestemplet og den gamle Statio Annonae, og den fortjener meget mere end blot et hurtigt selfie. Navnet stammer fra det græske ord kosmidion, der betyder smykket. Det græske samfund i Rom administrerede den i en lang årrække.
Kirkens cosmateske gulv fra det 12. århundrede viser fine intarsiaarbejder i polykromt marmor. Det syvetagers romanske kampaniletårn rejser sig 34 meter op i luften og hører til blandt Roms mest elegante. Under alteret gemmer Pave Hadrian 1.s krypt på tufblokke fra det antige Ara Maxima dedikeret til Herkules. I et glasrelikvieskrin hviler kraniet, der tilskrives Sankt Valentin, de elskendes skytshelgen.
Kvarteret omkring Forum Boarium
Piazza della Bocca della Verità samler flere bemærkelsesværdige ruiner på et lille område. Det runde og næsten intakte Hercules Victor-tempel kan dateres til det 2. århundrede f.v.t. Lige ved siden af fremviser Portunustemplet sin joniske arkitektur dedikeret til havneguden. Carlo Bizzaccheris Triton-fontæne har prydet pladsens midte siden 1715. Den firsidede Janus-bue, som er den eneste bevarede arkade af sin type i Rom, afslutter udsigten mod Velabrum.
Kort sagt er her de vigtigste monumenter at udforske i nærheden:
- Hercules Victor-tempel: en af de bedst bevarede helligdomme fra det antikke Rom
- Portunustemplet: et vidnesbyrd om flodhavnens livlige handel
- Janus-bue: 16 meter høj og opført i det 4. århundrede
- Hadrians krypt: åben på udvalgte dage, forhør dig på stedet
Nå, det er bare en skulptur formet som en maske. Ja, den er blevet berømt på grund af en film, og der er nogle legender forbundet med den, men den er bestemt ikke værd at køre efter i sig selv. Og slet ikke at stå i kø for. Kirken, som den sidder fast på, er til gengæld meget mere interessant.