Besøg Buckingham Palace
Buckingham Palace er den britiske kongefamilies officielle residens og hovedresidens for dronning Elizabeth II. Paladset danner rammen om kongelige familiebegivenheder, modtagelse af besøgende statsoverhoveder og fungerer som en stor turistattraktion med sine 775 værelser, herunder 78 badeværelser, 118 værelser til personalet, 52 værelser til kongefamilien og 19 repræsentationslokaler kendt som state rooms.
Om sommeren, når dronningen opholder sig i Skotland, åbnes visse rum for offentligheden:
- The Grand Staircase: en stor marmortrappe prydet med portrætter af kongefamiliens medlemmer.
- The State Dining Room: dronning Elizabeth IIs spisesale, der bruges til officielle middage.
- The Picture Gallery: en udstilling med malerier af kunstnere som Rembrandt, Rubens og Canaletto, værker af Van Dyck samt et familieportræt af dronning Victoria, prinsgemalen prins Albert og fem af deres børn.
- The Green Drawing Room: en forstue, hvor gæster og officielle besøgende venter før deres audiens hos dronningen.
- Tronsalen: salen til investiturceremonier og kongelige modtagelser, som også bruges til kongefamiliens officielle portrætter.
Paladset er omgivet af Londons største private have på 160 hektar, der er smukt anlagt med 350 arter af vilde blomster og huser et væld af fugle- og sommerfuglearter.
Vagtskifte
Vagtskiftet finder sted hver dag om sommeren og hver anden dag om vinteren kl. 11. Vaktskiftet foregår hver anden time. Selvom vagtskiftet er et populært syn, er der et fastlagt beredskab klar til at gribe ind, hvis Buckingham Palace udsættes for fare.
Paladsets balkon
Den berømte balkon behøver næppe nogen nærmere introduktion. Det er herfra, dronningen vinker til folket, kongefamiliens medlemmer viser sig ved officielle lejligheder, og nygifte par træder frem efter deres bryllup (prins Charles og lady Diana samt prins William og Kate Middleton).
Åbningstider
I september: fra kl. 9.15 til 18.30.
*Oplysningerne kan ændre sig
Buckingham Palace er en rigtig attraktion, man bliver bogstaveligt talt trukket hen til det (flokdyrsinstinktet, forestiller jeg mig, som turister følger man bare massen af sine Lige), og når man står der foran, bliver man ikke skuffet over turen. Når man tænker over det i ro og orden, tænker man, at der ikke sker noget ekstraordinært (en låge, upåklagelige og meget disciplinerede gardere, bortset fra det er det dét), og der sker ikke så meget. Men her er sagen: Stedets aura gør, at når man er der, mister man lidt hovedet. Man nyder det uden rigtig at vide hvorfor, og det er især det, jeg elskede under mit lille besøg i London.