Horta mod Tintin i Bruxelles

Bruxelles har efter min mening en enorm fordel: den formår at forene to af mine store passioner. Her finder jeg nemlig et utrolig stærkt udtryk af art nouveau-stilen, og samtidig huser Bruxelles både tegneseriemuseet og, tæt på, Hergé-museet, som er skaberen bag Tintins eventyr.

Hvis du, ligesom mig, holder af begge dele, eller bare den ene af dem, vil den belgiske hovedstad helt sikkert forkæle dine øjne!

For en god ordens skyld tager vi lige en lille opfrisker, hvor vi starter med arkitekturen, før vi bevæger os videre til den 9. kunstform: Art nouveau-arkitekturstrømmen opstod i slutningen af 1900-tallet (omkring 1890) og sluttede omkring 1920, hvorefter den gav plads til det, der blev kendt som art deco. Art nouveau er kendetegnet ved et opgør med industrialiseringen og den sjælløshed, hvor man blot kopierede gamle stilarter i stedet for at skabe noget levende. Arkitekterne (men også glarmestrene, glasmagerne, møbelsnedkerne, guldsmedene osv.) prioriterede derfor svungne linjer, der mindede om naturen og gav den dens plads tilbage midt i byen for at skabe et ægte univers for indbyggerne. I Paris er det bedste eksempel, ud over visse herskabsejusemmer og en masse brasserier, uden tvivl metroindgangene tegnet af Hector Guimard, selvom de ikke engang blev skabt i denne kunstarts absolutte storhedstid.

rundt om i verden, og endda også i Frankrig, opstod der flere skoler (især i Nancy). Der trivedes også helt særlige udtryk for denne bevægelse i Europa, især i Wien, Glasgow, Barcelona og... Bruxelles.

I Bruxelles var det således den belgiske arkitekt Victor Horta, der skød bevægelsen i gang ved bl.a. at opføre Hôtel Tassel på Rue Faider 6 fra 1892. Det blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2000 som symbol på »verdens første samlede syntese inden for arkitektur«. Desværre kan det ikke besøges indefra, men man kan i det mindste drømme sig væk ved at beundre facaden.

Frygt ej: Der findes et Horta-museum! Det har til huse i arkitektens eget private hjem og værksted på Rue Américaine 23/25. Victor Horta blev efterfølgende fulgt af andre belgiske arkitekter, herunder Paul Hankar, Henry Van de Velde, Paul Cochie, Philippe Wolfers og Privat Livemont.
 

For interesserede tilbyder visse rejsebureauer i dag deciderede art nouveau-ture i Bruxelles. Men hvis du ikke er bange for at gå lidt, og eventuelt snuppe en delebicykel (efter samme koncept som Vélib) til de steder, der er dårligst dækket af offentlig transport, har du rig mulighed for at sammensætte din helt egen rute. Du skal bare tage et kig på nettet, så får du hurtigt et overblik over tidens bygningsværker. Du skal dog regne med en gang imellem at bevæge dig væk fra det centrale Bruxelles, da flere af dem ligger i de nære forstæder. Men helt ærligt, det er turen værd. Til gengæld er mange af disse huse ikke åbne for offentligheden, men intet forhindrer dig i at stoppe op foran facaderne; det er folk derBefindende vant til.

Bruxelles byder altså på et væld af art nouveau-monumenter, som man kan besøge udefra eller indefra. Her er dem, jeg stødte på under mine vandringer, men der findes mange flere:

• Maison de Roosenboom, der ligger tæt på Hôtel Tassel på Rue Faider 83,
• Hôtel Solvay på Avenue Louise 224,
• Hôtel van Eetvelde på Avenue Palmerston 4,
• Hôtel Hannon på Avenue de la Jonction 1,
• Magasin Niguet på Rue Royale 13,
• det store varehus Old England, der ligger på hjørnet af Place Royale og Rue Montagne de la Cour, og som i dag huser musikinstrumentmuseet med en dejlig udsigt fra tagterrassen,
• Hôtel Otlet på Rue de Livourne 48,
• Hôtel Deprez-Van de Velde på Avenue Palmerston 3,
• Paul Hankars hus på Rue Defacqz 71,
• Paul Cauchies hus nær Parc du Cinquantenaire på Avenue des Francs 5 i Etterbeek (nu omdannet til museum og åbent for offentligheden den første weekend i hver måned eller efter aftale for grupper),
• herskabshuset Hôtel Saint-Cyr på Square Ambiorix 11,
• huset Les Hiboux på Avenue Brugmann 55 samt billedhuggeren Dubois' værksted på nummer 80 på samme auktionsvej/allé,
• magasinerne Waucquez, der i dag huser det belgiske tegneseriecenter (Centre belge de la bande dessinée), beliggende på Rue des Sables 20, som i stueetagen har et område dedikeret til Victor Horta.

Jeg glemmer helt sikkert nogle stykker... Man skal bare gå rundt med vidtåbne øjne for tilfældigvis at falde over en af disse skønne bygninger. Desværre blev en stor del af disse værker revet ned, da begejstringen for art nouveau lagde sig. I dag kæmper både byen Bruxelles og forskellige borgerforeninger for at beskytte denne kulturarv, ikke mindst mod ejendomsudviklere.

Og det er en perfekt overgang for mig: det belgiske tegneseriecenter huser en samling dedikeret til Hergé, skaberen af Tintin!

Nå, men lad os lige tage et hurtigt resumé her også: Hergé, hvis rigtige navn var Georges Remi, blev født i 1907 i Etterbeek, en kommune nær Bruxelles. Han viste tidligt talent for at tegne og skabte i 1929, i børnetillægget "Le petit Vingtième" til avisen "Le Vingtième Siècle", figuren Tintin, journalist ved avisen. Som opfinder af "den klare linje" fik han hurtigt succes, og figuren med toupeten blev lynhurtigt populær. Hans berømmelse overskred hurtigt de belgiske grænser. Tintins far vil endda blive betragtet som ham, der introducerede tegneserien til Europa. Han blev efterfølgende fulgt af andre forfattere, som han havde påvirket, og som var med til at skabe den belgiske skoles berømmelse. Mange mener, at Hergé ophøjede tegneserien til en kunstart (den 9. kunstart, som man siger) ved at give den officiel anerkendelse. Hergé nåede at udgive 23 Tintin-eventyr samt et ufærdigt posthumt et af slagsen: Tintin og Alph-Art. Han deltog også i en lang række projekter og skabte andre eventyr (Mads, Mette og Mikkeller eller Splint & Co.). Han kastede sig med varierende held ud i filmens verden ved at autorisere eller deltage i filmatiseringer af nogle af sine værker. Hans berømmelse var så stor, at general de Gaulle engang sagde til André Malraux: "Min eneste internationale rival er Tintin." Hergé døde af leukæmi i 1983 og modtog en massiv og varm hyldest fra hele det internationale samfund.

Lad os vende tilbage til det belgiske tegneseriecenter. Her finder man sjove udstillingsrum om Hergés værk, den berømte reproduktion af måneraketten og masser af elementer til at genopleve scener fra Tintins eventyr.

Når besøget er slut, kan man gå mod Tintin-butikken, som ligger på Rue de la Colline 13, lige ved Grand-Place. Her finder man alle de uundværlige ting (figurer, spil, tøj) samt albummene. Der er endda nogle eksklusive varer, som ikke kan købes andre steder! Jeg købte for eksempel de kvadratiske album fra France Loisirs for Moulinsart-forlaget, som i dag kun kan findes på nettet til helt urimelige priser for nogle af demes vedkommende.

Når armene er fulde af indkøb, kan man gå en tur mere i Bruxelles i Tintins fodspor. For at gøre det kan man søge lidt online, så finder man nok inspiration til en lille gåtur, der lader en dykke ned i nogle af Hergés album (f.eks. på følgende adresse: http://maps.google.be/maps/user?uid=201677403464380647352&hl=fr&gl=be&ptab=2 eller http://www.bruxelles-tourisme.be/contenus/parcours_tintin_a_bruxelles/fr/3801.html ). Hvis man tager til Uccle-kommunen ved det kulturelle og kunstneriske center, finder man for eksempel en bronzestatue af Tintin og Prinsesse / Haddock / Milou (Milou), som tidligere stod i Wolvendael-parken. Det er også muligt at gå forbi hotellets facader eller gader, der er gengivet i albummene, og som derfor har tjent som inspiration for forfatteren. På samme måde kan man spadsere forbi det tidligere hovedsæde for Editions du Lombard og Journal de Tintin på Rue du Lombard 55. Og hvis man fortsætter sin vej mod Place Bara, kan man støde på Tintin-bygningen, hvor skiltet med helten og hans trofaste Milou stadig troner.

Men det er ikke alt, på Rue de l'Etuve vil man være heldig at falde over en gengivelse fra den berømte reporters eventyr:

Kort sagt er der rigeligt til at pifte ruten op.

For alle dem, der er ægte fans og brænder for Hergés værk, kan de ikke forlade Belgien uden at aflægge et besøg på det helt nye Hergé-museum, der er opført i Louvain-la-Neuve i Bruxelles' forstæder. Det er en bygning med et exceptionelt design, som har været åbent for offentligheden året rundt siden juni 2009 fra tirsdag til søndag med varierende åbningstider alt efter dagene. Man kan selvfølgelig tjekke museets officielle hjemmeside: http://www.museeherge.com/

De, der ligesom mig ikke har en bil til rådighed og ikke ønsker at leje en, skal ikke gå i panik! Museet og byen Bruxelles er gået sammen om at stille en betalingsbus til rådighed for Tintin-fans. Den kører mellem Bruxelles og Louvain. Det er også muligt at tage derhen med tog, men det kræver nogle skift, som jeg må indrømme er en smule afskrækkende...

Uansett, bygningen som huser Hergés verker, er rett og slett storslått! Det tok mange år før den endelig sto ferdig, men resultatet står absolutt til forventningene. Museet er pedagogisk lagt opp, slik at alle, store og små, uavhengig av om man er fan av Tintin og Snowy eller ei, kan ha en morsom stund og få et par fine timer til å gå. De som har litt dårlig tid, kan nok klare unna besøket på to timer. Det er også verdt å merke seg at turen kan tas med en lydguide som er veldig godt laget, og som, forhåpentligvis fremdeles, er gratis! Det hører sjeldenhetene til ... Tintin-figuren preger selvsagt det meste, men han er langt fra den eneste som er representert; du kan se omtrent alt Hergé noensinne har produsert.

En restaurant der innredningen henter inspirasjon fra en avis som Le Petit Vingtième, med utdrag fra forsidene, byr på en koselig og smakfull pause. Og man kan selvsagt ikke reise derfra uten å ta turen innom butikken, som bugner av det meste som finnes av effekter knyttet til Hergés verk. Puristene skulle kanskje ønske at de fant sjeldne samlerobjekter her, men de må nok fortsatt lete etter kupp på nettet eller gjennom offisielle auksjoner hvis lommeboken tillater det, bokhandelen fokuserer hovedsakelig på nyere utgivelser. Ikke desto mindre er det fullt mulig å snuble over ukjente bøker om forfatterskapet eller tolkningen av det, selv for en dedikert Tintin-ekspert som undertegnede trodde han var!

Når det gjelder logistikken, må man imidlertid være ærlig: Hvis du tar turen utelukkende for museets skyld og ønsker å overnatte i nærheten, bør du passe deg. De to eneste hotellene (kanskje det har kommet flere til nå) som ligger i nærheten, virker på meg ganske dyre i forhold til komforten de tilbyr. Det henger nok også sammen med at museet arrangerer konferanser og kongresser, noe som nok gjør at hotellene har en lei tendens til å skru opp prisene. I tillegg vil jeg si at to dager på museet blir i lengste laget i forhold til hva som faktisk stilles ut.

Etter besøket bar det tilbake til den belgiske hovedstaden, hvor det mildt sagt passet perfekt med en liten matpause. Og i den sjangeren er Brussel helt ideell når sulten melder seg. Jeg stappet i meg småkaker med ansiktet til ... Tintin. Forretninger er tydeligvis overalt!

For å runde av: Hvem vinner kampen i Brussel, Tintin eller Horta? Hjertet mitt klarer ikke helt å velge. De to opplevelsene utfyller hverandre så til de grader, litt som det belgiske tegneseriesenteret, at det egentlig føles unødvendig å velge!

NB: For de som er interessert, sjekk gjerne ut min andre artikkel om Brussel ...