Vandreferie på Dominica, vandfaldenes ø

Vandring i uspoleret natur

At rejse til Dominica er lidt ligesom at træde i Christoph Columbus' fodspoor og opdage Caribien! Øen er den mest uspolerede i De Antiller, og dens natur er utrolig frodig: vandfaldene kan tælles i hundredvis, og regnskoven er helt overvældende.

Med en blanding af nysgerrighed tog jeg sammen med min partner af sted med båd fra Martinique til Dominica, den engelske fætter, der ligger klemt inde mellem Guadeloupe og Martinique. Denne ø er ret ukendt, medmindre man bor i det caribiske område. Alligevel fortjener den at blive opdaget, og dens indbyggere er blandt de venligste i verden.

Dominica har været uafhængig siden 1967, var tidligere en britisk koloni og er siden sin uafhængighed knyttet til Commonwealth. Man taler engelsk og især kreolsk. Med mit kendskab til martinicansk kreolsk (for ja, der findes flere slags kreolsk!) kunne jeg gøre mig nemt forstå。

Wotten Waven og dens varme kilder

Vi ankom med båd til Roseau, øens største by, selvom Portsmouth mod nord er hovedstaden. Det er en sand kulturchok-oplevelse! Her rager krydstogtskibene højere op end bygningerne. Der hersker en hyggelig og livlig stemning i denne meget farverige by, men vi foretrak at søge ud i det grønne ved at tage direkte til Roseau-dalen og Wotten Waven.

Det er området, der er kendt for sine naturlige pools med varmt vand, opvarmet af den vulkanske aktivitet, der præger øen. Mellem udflugter, svømmetur og mudderbade tilbragte vi tre dage her! En rigtig flot rute i dette område går i øvrigt til Boiling lake i nationalparken Morne Trois Pitons. Denne vandretur foretages bedst med en guide, og det er nemt at finde en i Wotten Waven. Turen tager ca. 5 timer (tur-retur) for at nå frem til den berømte kogende sø omgivet af vanddamp, et magisk syn er garanteret!

For at komme ovenpå efter denne ret krævende vandretur gik vi dagen efter til Trafalgar Falls, to vandfald på omkring 60 meters højde, som er nemme at nå til fods.

Scott's Head og dens storslåede undervandsverden

Soufrière og Scott's Head er to steder, der skal opleves på den sydlige del af øen. Vi nød en storslået dykkertur i Scott's Head Marine Reserve (koralrev, farverige fisk, havskildpadder, kort sagt helt eventyrligt!).

At overnatte i landsbyen Soufrière gør, at man kommer helt ind under huden på stedet og hurtigt bliver taget ind af de lokale, hvis man bliver mere end én nat! Vi fik gode tips til hyggelige små lokale restauranter og smukke vandfald i nærheden. Markedet er meget lokalt præget.

Vi prøvede også kræfter med dele af Waitukubuli National Trail, en vandrerute der krydser øen fra syd til nord (184 km!) gennem bjerge og frodig regnskov. Det er nemt at komme til start- og slutpunkterne for hver etape, så man kan nøjes med at vandre i nogle få timer. Pust!

Det siges, at øen har lige så mange vandfald som dage på et år! Det er nok ikke helt løgn. Hver en krog af skoven gennemskæres af smukke floder med det ene fantastiske vandfald efter det andet.

Det nordlige Dominica og dens vilde kyst

Den nordlige del af øen er meget mindre besøgt, selvom kystvejen op til Portsmouth er ret malerisk. Vi tilbragte en lille dag i det caribiske område, som bebos af de sidste efterkommere af carib-indianerne, der var øens første indbyggere længe før koloniseringen. Det var spændende at møde det folkeslag, der har givet navn til hele dette store øhavsdækkede maritimt område, som strækker sig helt til Mexico.

Dominica har sat sig fast i vores hjerter, vi kom mærket derfra, og vi drømmer allerede om at vende tilbage for at gå hele Waitukubuli Trail fra ende til anden (det tager trods alt 15 dage!).