Ouessant. Navnet alene sender saltvandssprøjt i ansigtet på dig, mens du endnu bare er i gang med at bestille overfarten hos rederiet Penn Ar Bed. Nu hvor det robuste skib forlader havnen i Brest, håber du, at det bare bliver til lidt sprøjt og ikke store kaskader af havvand. For "Den, der ser Ouessant, ser sit blod", siger sømanden, som kender Finistères udfordrende kyster ud og ind. Men oktober giver ofte den modige rejsende en fredfyldt pause med en omgang indiansk sommer, og det er meget vel i T-shirt og på et spejlblankt hav, at du lander i Le Stiff-havnen to timer efter afgangen fra Brest og efter et stop i Le Conquet og på øen Molène.
Set fra luften ser Ouessant ud til at forsvare Bretagne, hvis vestligste udpost den er, idet den danner de truende konturer af en krabbeklo, der står på klem mod åbent hav. Men dens kæber viser sig at være godartede, for de mytiske fyrtårne Nividic og La Jument markerer spidserne for skibene og afmærker ruten ind til indersiden af kloen: havnen i Lampaul, Ouessants hovedstad. Men du er gået i land i den anden ende, ved Le Stiff. En shuttlebus, eller dine lægmuskler, hvis du har lejet en cykel ved ankomsten, tager dig derfor mod Lampaul ad landevejen D81, øens rygrad. Langs vejen farver landbrugsjord og enge adskilt af stendysser, tornede hedelandskaber og de få træer, der modigt trodser vinden, øens indre landskaber med en stram ydmyghed, som minder ikke så lidt om det bretonske temperament.
På Ouessant er det storslåede først og fremmest at finde langs kysterne: Granitten tårner sig op i kaotiske formationer, klipper, monolitter eller katedraler. Du kan beundre disse mineralske kompositioner fra heden, ved at vandre gennem græsmarker, der ikke står tilbage for en golfgreen, eller fra en rullestensstrand eller en af de få små sandbugter. Det er den første gave ved Ouessant: betragtningen af treenigheden himmel, hav, klipper, som oktobers sol lyser op med et subtilt og varmt lys.
Efteråret på Ouessant lægger også op til en anden form for betragtning, som ganske vist er mere skarpsindig og næsten akademisk: observationen af de mange fjerklædte arter, der opholder sig på øen, gør holdt eller farer vild, da øen både er et tilflugtssted med et mildt klima og et vigtigt trækkorsvej. Sæt dig for eksempel ned på en af strandene, og lad vandet stige (ja, det kræver tålmodighed). Du vil få øje på små vadefugle med orange ben (blandt andre præstekraver og stenvendere), med uendeligt lige næb (kobbersnepper, strandskader) eller krumme næb (store regnspover) samt hyperaktive sangfugle (vendere, stenvendere, hedelærker, vipstjerter osv.).
Du vil uden tvivl også støde på nogle overraskende tobenede væsener iført khaki, gummistøvler og kikketer. Det er ornitologiens stakhanofter: de kaldes *twitchers*, og de rejser rundt i Europa med det ene formål at udbygge deres liste over observerede arter, vel vidende at Ouessant om efteråret giver dem mulighed for at føje sjældenheder fra Det Høje Norden eller endda det amerikanske kontinent til deres helt ufarlige "jagtudbytte". På Ty Korn, den uundgåelige (og gastronomiske!) pub-restaurant i Lampaul, kan du høre dem diskutere dagens observationer, eller dem, de håber at gøre i morgen, over en varm middag.
Og hvad med dig? Hvor mange aftener vil du tilbringe på Ty Korn? Da færgen sejler ud om morgenen og hjem igen sidst på eftermiddagen, kan du sagtens få fuldt udbytte af både ankomst- og afrejsedagen. En lang weekend forlænget med en dag eller to er derfor nok til at opdage Ouessant, dens barske nordkyst, dens to lysende spidser mod vest, dens svimlende sydkyst og dens indre. For selvom dit første indtryk på turen ad D81 fra Le Stiff-havnen måske ikke var overvældende begejstret, vil Ouessants små stier bag det næste sving byde på skønne overraskelser med granithuse, malede skodder, friske køkkenhaver og frodige haver.
"Den, der ser Ouessant, ser sit blod." Dit eget vil under alle omstændigheder være blevet iltet godt igennem!
God rejse!
Kommentarer (1)