De bedste udsigter fra Dubrovniks bymure i billeder

Det er efterhånden to år siden, jeg besøgte Dubrovnik, Adriaterhavets perle, i Kroatien. Jeg har allerede delt forskellige album, men indtil nu havde jeg ikke fået fundet tiden til at sortere de mange billeder, jeg tog, da jeg gik på opdagelse langs bymurene og i den gamle bydel. Og der var virkelig mange!

Alt i alt sidder jeg tilbage med nogle fantastiske minder fra turen. Dalmatien samler en masse ting, jeg elsker: historiske byer med masser af kulturarv, små bugter med turkisblåt vand til snorkling, grønne skove hist og her og et dejligt solskinsvejr. Det er første gang, jeg har fået fremkaldt en rigtig fotobog med ferieminder for for alvor at forevige dem. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Popcarte.com: super nemt designværktøj og knivskarpe tryk.

Nå, men lad os vende tilbage til Dubrovniks mure.

Bymurene, det skrin, der indfatter Adriaterhavets perle

For lige at sætte stemningen: Lige da vi ankom til Kroatien, fortalte den Uber-chauffør, der kørte os fra lufthavnen til hotellet: «Hvis I kun skal lave én enkelt ting i Dubrovnik, så er det at gå på bymurene. I må ikke forlade byen uden at have gået hele vejen rundt».

Nå, her er min egen oplevelse: Det er virkelig imponerende at kunne gå hele vejen rundt om den gamle bydel oppe fra murene med et væld af spektakulære udsigter både ind over og ud over det gamle Ragusa. Når det er sagt, så var der andre gåture, der gjorde et større indtryk på mig under vores rejse i Kroatien, som for eksempel bestigningen af Montokuc på Mljet.

Praktisk info til besøget på bymurene

Pris og åbningstider

• Pris: omkring 35 € pr. voksen, halv pris for børn. Det er ikke billigt, men det er selve byens store seværdighed.
• Det gode tip: Turen er inkluderet i Dubrovnik Pass, som også giver adgang til Rektorpaladset, Fransciskanerklosteret og flere museer. Hvis du besøger to eller tre af dem, er pengene hurtigt tjenet ind.
• Åbningstider: 9.00 - 19.00 fra april til oktober, 9.00 - 15.00 fra november til marts. Billetlugen lukker før selve murene, så mød ikke op i sidste øjeblik.

Distance, varighed og gåretning

• 2 km mure, i en lukket sløjfe: man kommer ud samme sted, som man kom ind. Afsæt 2 timer i et roligt tempo, eller hellere 2 timer og 30 minutter, hvis du stopper op ved hvert eneste udsigtspunkt.
• Det går op og ned hele tiden, med masser af smalle trapper: det er hverken tilgængeligt med barnevogn eller kørestol.
• Der er angivet en ensrettet rute ved indgangen. Den bliver ikke decideret kontrolleret, men følg den alligevel: Går man mod strømmen, risikerer man hele tiden at skulle mase sig forbi hinanden på strækninger, hvor der kun lige er plads til én person.

Indgangene

• Pile-porten, mod vest: hovedindgangen og klart den mest travle.
• Havneporten (Ploče), mod øst, tæt på den gamle havn.
• Sankt Johannes-fæstningen, ved siden af søfartsmuseet: ofte det mest rolige sted.

Mine anbefalinger til at få mest muligt ud af turen

• Kom sidst på dagen. Midt på sommeren er midt på dagen som en bageovn, ikke en eneste meters skygge deroppe. Sidst på eftermiddagen gyldner lyset tagene, og du kan passende lade turen gå direkte over i solnedgangen.
• Husk vand, en hat og solcreme. Der er ganske vist et par barer undervejs, men priserne er tårnhøje.
• Fodtøj med lukket tå: der er mange trappetrin, og de er slebet glatte af tusindvis af fodspor.
• Et alsidigt objektiv: landskabet skifter for hver tyvende meter, fra vidvinkelbilleder af tagene til et tæt zoom på et kirketårn. Sørg for at have masser af plads på hukommelseskortet :)
• Gå ikke for hurtigt hen over slutningen. Man slentrer langsomt de første meter og sætter så tempoet op, når varmen begynder at bide fra sig, men de smukkeste udsigter over Stradun kommer faktisk først helt i slutningen af ruten.

Udsigter du bare ikke må gå glip af

• Kolorina-bugten og Lovrjenac-fæstningen, lige efter de første meter forbi Pile-porten: de farverige kajakker på række på stenstranden og det gennemsigtige vand helt inde ved muren.
• Mosaikken af orange tage, set fra den høje del nær Minčeta-tårnet. Man kan endda skelne de nye tagsten fra de gamle, et tydeligt spor efter genopbygningen efter belejringen i 1991.
• Havkanten, hvor muren følger klippevæggen, som styrter direkte ned i Adriaterhavet. Hold øje med de barer, der hænger på klipperne nedenfor; man kommer derned via et simpelt hul i muren.
• Lokrum-øen, helt grøn og svajende lige overfor, samt dominikanerklosterets kirketårn, der rejser sig over den gamle havn: mod øst åbner udsigten sig pludselig op mod kysten og øerne.
• Stradun ved solnedgang, når den store marmorgade fyldes med liv, og franciskanerklosterets tårn gløder i orange nuancer. Mit absolut yndlingsbillede fra albummet.
• Hverdagslivet, til sidst: ovenfra kigger man direkte ind i gårdhaver, klostre, tøj til tørre i vinduerne og endda en lille basketballbane klemt inde mellem to gyder. Det var det sjoveste at fotografere.

Og hvad skal man se efter bymurene?

Tre steder er perfekte til at fuldende besøget, og jeg har et album til hvert af dem: Srđ-bjerget for fugleperspektivet (til fods hvis du er i form, ellers med svævebanen), Lovrijenac-fæstningen, som byder på den allerbedste udsigt ind over bymurene, og Rektorpaladset, hvor man kan få en pause i skyggen.

Rigtig god tur, og husk vandflasken :) Resten af mine billeder kan ses på Dubrovnik-siden.