Besøg Picos de Europa Nationalpark
Picos de Europa Nationalpark handler om én ting: det storslåede. Tre provinser er gået sammen om at forme dette fantastiske område på 646 km². Parken breder sig ud over regionen Asturien samt provinserne León og Cantabrien. Den blev grundlagt i 1918 og siden udvidet frem til 2015, så den i dag omfatter elleve kommuner. Område i den nordlige del af Den Iberiske Halvø er giganternas rige med 200 tinder over 2.000 meters højde. Massiverne skifter mellem dybe dale og højfjeld, og landskabet er præget af naturens eget dramatiske formsprog. Man bevæger sig herind med den dybeste respekt for stedets skønhed, og hele området er naturligvis strengt fredet.
Tre massiver og et væld af landskaber
Parkens tre massiver byder på markant forskellige landskaber, men oplevelsen er gennemgående bjergtagende. Dale og kløfter skiller dem ad, og de er gennem årtusinder blevet formet af vand og is, hvilket giver utrolige udsigter. Det største massif er Peña Santa de Castilla, som når op i 2.596 meters højde. Nordsiden er særligt populær, og de store stjerner her er Covadonga-søerne med den enorme Enol-sø og dens lille nabo La Ercina. Mod øst rager Morra de Lechugales 2.440 meter op i vejret i det mindste af massiverne, hvor vegetationen er frodig og tæller både ege- og bøgeskove. Centralmassivet byder på en helt anden atmosfære, der er typisk for rigtig højfjeld. Her skaber stejle klipper og dybe slugter et råt terræn, som er det foretrukne levested for cantabriske gemser. Blandt de mange toppe finder man parkens højeste, den berømte Torrecerredo-tinde på 2.648 m. Nationalparken er et værdifuldt sted, hvor dyre- og plantelivet er beskyttet, og der findes et stort antal endemiske arter, hvor både pattedyr og fugle lever i balance med menneskets aktiviteter. De traditionelle hyrdehytter kaldet majadas vidner om de gamle græsningsarealer. Fra de grønne enge til de klare floder udfolder livet sig her med al sin kraft og sårbarhed.
Dette nationalpark er kendt for sin biodiversitet og smukke landskaber.
Jeg håbede på at se vilde dyr, men på trods af en lang vandretur var jeg mindre heldig end i andre fredede områder i landet.
Når det er sagt, er stedet rigtig flot med sine takkede bjerge, søer og et rigt fugleliv.
Jeg syntes, der var rigtig mange mennesker, så man skal tidligt væk fra de største steder for at finde ro i naturen.