Guggenheim i Bilbao, en monumental skulptur der genopfandt en by
De 33.000 titaniumplader indfanger det baskiske lys og forvandler hver eneste time af døgnet til et levende syn. Siden 1997 har Guggenheim-museet ikke blot været et museum, men selve indbegrebet af den forvandling, som Bilbao har gennemgået fra industriby til mekka for samtidskunst. Frank Gehrys dristige vision skabte mere end blot en bygning; den satte gang i et globalt fænomen, der i dag kendes som Bilbao-effekten.
Hvorfor ændrede dette museum spillereglen?
Ved bredden af floden Nervión, hvor der engang lå udtjente dokker, rejser denne arkitektoniske skulptur sig og trodser de klassiske linjer. Gehry fandt inspiration i fiskens bevægelser og byens maritime industrielle arv. Resultatet er en organisk bygning, der leder tankerne hen på et skib ved kaj eller skællene på et kæmpe havdyr.
Museet blev opført mellem 1993 og 1997 ved hjælp af flyvemaskine-softwaren CATIA og fremstår som en teknisk såvel som æstetisk bedrift. De 24.000 m² rummer 11.000 m² udstillingsareal fordelt på nitten gallerier. Ti af dem følger en klassisk retvinklet plan med stenfinisher, mens ni byder på uregelmæssige former beklædt med titanium, der bølger i takt med lyset og det skiftende vejr.
Ikonerne der vogter templet
Allerede før man træder indenfor, slår tre monumentale skulpturer tonen an. Puppy, den ikoniske og enorme hund skabt af Jeff Koons i 1992, holder vagt ved hovedindgangen. Dens højde på 12,4 meter er dækket af titusindvis af levende blomster, som omhyggeligt udskiftes to gange om året. Denne glade vogter udstråler den optimisme, som den amerikanske kunstner ønskede at formidle.
Mellem museet og floden står Maman, den gigantiske edderkop af Louise Bourgeois. Denne næsten 9 meter høje skulptur i bronze og stål rummer en sæk i marmor fyldt med æg som et stærkt symbol på moderlig beskyttelse. På museumsterrassen fuldender Koons' farverige tulipaner denne udendørs triptykon med et væld af stærke farver.
Dyk ned i gallerierne
Museets hjerte banker i det svimlende atrium på 50 meters højde, som Gehry selv kaldte for La Fleur (Blomsten). Dette dagslysopfyldte rum fordeler gallerierne over tre etager og byder på storslåede udsigter over flodmundingen og de omkringliggende høje.
Tidens materie som en omsluttende oplevelse
I det største galleri på 130 meters længde troner Richard Serras permanente installation. The Matter of Time består af otte monumentale skulpturer i cortenstål, der danner en sanselig labyrint. Man farer med vilje vild her og udforsker de gigantiske kurver, som ændrer opfattelsen af rummet og forstærker lydene. At gå mellem disse tonstunge stålplader føles som en næsten mystisk oplevelse.
Faste samlinger og særudstillinger
Museet viser en storslået fast samling med værker af Mark Rothko, Antonio Saura, Willem de Kooning og Anselm Kiefer. Særudstillingerne skiftes løbende ud og bekræfter Guggenheims status som en central platform for den globale samtidskunst. Jenny Holzer, Eduardo Chillida og Fujiko Nakaya med sin poetiske tågeskulptur fuldender dette kunstneriske pantheon.
Et godt råd fra en ven: Gå op på broen La Salve med dens røde bue for at få den bedste vinkel på museet, og kryds derefter floden via gangbroen ved Deusto-biblioteket for at få et spektakulært frontalt udsyn. Indenfor bør du ikke snyde dig selv for den rolige onsdagstime mellem kl. 14 og 15.30, som er det ideelle tidspunkt til en uforstyrret rundvisning.
Åbningstider
*Oplysningerne kan ændre sig
Bilbao er blevet en rigtig turistdestination i sin egen ret takket være dette ekstraordinære museum.
Kvarteret er blevet omdannet omkring dette førsteklasses kulturområde.
Jeg elskede dens udvendige arkitektur, som er hele turen værd, og udsigten fra broerne er fantastisk.
Bagefter var jeg lidt mindre begejstret for samlingerne, men det er stadig et overraskende sted.