Shibuya Crossing i korte træk
Shibuya Crossing er verdens største fodgængerfelt og ofte vist på film, og det berømte kryds med sine 10 vognbaner, 5 fodgængerfelter med hvide striber og futuristiske skyskrabere med enorme lysskilte er et fast element på enhver rejse til den japanske hovedstad. Det er en stærk oplevelse at krydse det og betragte det, selv for de mest garvede rejsende!
Krydset ligger tæt på jernbanestationen af samme navn og er også kendt under navnet Hachiko-krydset, opkaldt efter den nærliggende statue af akitahunden, der fortsatte med at vente trofast på sin ejer, en universitetsprofessor der døde af et hjerteanfald, i over 7 år efter hans død. Du finder det nemt, når du kommer ud fra JR-stationen, i den lille plads der som regel er fuld af unge mennesker.
Som symbol på Tokyo, en pulserende og ekstravagant megaby der aldrig sover, registrerer Shibuya Crossing mere end 2.500 fodgængere pr. 2-minutters cyklus! Hvert år krydser mere end en milliard mennesker hinanden her.
De bedste tidspunkter til at betragte denne disciplinerede folkemængde, som altid venter på det grønne lys før de går over, er fredag og lørdag aften samt når det regner for at se ballettten af paraplyer, hvilket er normalt i Tokyo, da vejret hurtigt skifter.
Sørg for at få et overblik ovenfra, da Starbucks ved Shibuya Tsutaya ofte fremhæves for at tilbyde en af de bedste udsigter. Der er dog mange andre steder at gå på opdagelse takket være de mange indkøbsarkader i flere etager, barer og caféer. Når du er færdig med folkehavet, kan du søge ro i Meiji-jingu-helligdommen og dens smukke park. Hvis du har tid, ligger Tokyos rådhus (Tokyo Metropolitan Government Building) i samme kvarter. Det har 2 tvillingetårne med gratis adgang. Dets udsigtspunkter, som har åbent til kl. 23.00, giver dig mulighed for at nyde en flot udsigt over den japanske hovedstad uden at det koster noget.
Første gang der blev grønt lys, og hundredvis af mennesker gik på kryds og tværs, troede jeg, at det var det rene kaos. Mellem de kæmpe skærme, larmen osv., går det hele bare stærkt. Men som det blev sagt til mig, er det slet ikke overmenneskeligt at kryds disse fodgængerfelter, og jeg må indrømme, at japanerne er utrolig respektværdige på det punkt.