1 uge på Fuerteventura (Kanariske Øer): Det skal du opleve

En destination, der stadig er solrig i september

Sommeren gik på hæld, alle mine kolleger vendte tilbage med solbrændte ferieansigter, og jeg var bleg og træt: September tegnede til at blive en grå omgang for mig, som ikke havde kunnet få sommerferie på grund afarbejde. Til sidst knækkede filmen for mig, og med opbakning fra min projektleder, som stadig havde solbrillemærker i sit solbrændte ansigt og fik medlidenhed med mig, tjekkede jeg rejsesider for at finde et solskins-fix. Og vupti, jeg fandt et 8-dages ophold på De Kanariske Øer, nærmere bestemt øen Fuerteventura.

Jeg havde aldrig tænkt på at tage dertil, men jeg må indrømme, at efter at have snakket med folk om det, er det en destination, der er kendt for masser af sol og priser, der stadig er til at betale. Min rejse kostede eksempelvis 430 euro per person, inklusive morgen- og aftensmadsbuffet på et trestjernet hotel.

Det var under min research, jeg fandt ud af, at De Kanariske Øer faktisk er en af Spaniens autonome regioner, ligesom De Baleariske Øer, Andalusien, Baskerlandet og Catalonien. Så jeg skulle til Spanien, men ud fra billederne af denne vulkanske ø i Atlanterhavet så det ud til at blive en vaskeægte miljøforandring.

Og ganske rigtigt: Efter en flyvetur på lidt over fire timer med EasyJet (selvom der vist findes kortere ruter), landede jeg i den lille lufthavn Aeropuerto de Fuerteventura syd for hovedstaden Puerto del Rosario. Allerede før landingen kunne jeg se, at det nok skulle blive en oplevelse ud over det sædvanlige: lange strande, tørre og vulkanske landskaber, der var ingen tvivl, jeg var langt væk fra Frankrig!

Praktisk information om Fuerteventura

Fordelen ved De Kanariske Øer er, at man får fornemmelsen af en helt anden verden uden for mangebøvl: Selvom man fjerner sig fra Paris og nærmer sig Krebsens Vendekreds, er man stadig i Spanien! Da det er en del af EU, er der ikke længere obligatorisk paskontrol ved ankomsten. Men for en sikkerheds skyld, og fordi du flyver, bør du i det mindste have et ID-kort eller et pas med, så kan du tage det helt roligt.

Hvad angår penge, er euroen den lokale valuta. Betalingskort accepteres i alle turistområder til hoteller, restauranter, biludlejning osv. Der er hæveautomater i de større byer.

Indtjekning på vores hotel

Efter landingen og bagageudleveringen blev vi modtaget af en repræsentant fra det rejsebureau, vores valgte rejsearrangør samarbejdede med. Vi satte os ind i en bus med kurs mod vores trestjernede hotel ("Lobos Bahia"), som ligger på den nordlige del af øen i Corralejo. Allerede på parkeringspladsen på vej til bussen blev jeg slået af den kraftige vind. Det mindede mig om, at jeg havde læst, at området også er et mekka for surfere og windsurfere.

Da vi ankom til hotellet, kunne vi se, at byggeriet var i fuld gang: Et dusin hoteller skød op af jorden, og horisonten var fyldt med kraner. Man kan mærke, at turismen udvikler sig med lynets hast. Jeg fandt senere ud af, at Fuerteventura havde været lidt bagud på det punkt og nu forsøgte at hente det forsømte.

På hotellet lod guiden os få adgang til vores værelser.

Vores lå på anden sal og havde en altan med en skøn udsigt over hotellets pool.

Værelset var rummeligt og bestod af en stue, et badeværelse og et soveværelse med to enkeltsenge (ingen dobbeltseng, selvom vi havde udbedt os det) sat sammen. Det eneste lille minus var, at man gjorde klogt i at lukke altandøren ordentligt; den kraftige vind, der blæste ind gennem gummitætningen, skabte en form for fløjten, som hurtigt blev irriterende at høre på.

Aktiviteter udbudt af hotellet

Når vi havde skiftet tøj og frisket os op, mødtes vi alle på det fastsatte tidspunkt til et lille infomøde om hotellets aktiviteter og mere generelt om øen under vores ophold. En af de aktiviteter, der blev tilbudt, var en tur på ATV (quad). Den meldte vi os til i overmorgen.

Ved slutningen af dette lille møde bød personalet os på et velkomstdrink bestående af en blanding af rom og honning. Ganske behageligt, men alligevel en smule stærkt... Vi blev derefter vist hen til buffeten, hvor vi sammen med vores guide, som forklarede, hvad der var for anrettet foran os, smagte på flere specialiteter: chorizo, oliven, kartofler med peberfrugt- og koriandersaucer. Derefter fortsatte vi med skaldyr, især stegte blæksprutter krydret med hvidløg, som skulle dyppes i en dip. Til sidst, efter en fin ostetallerken og frisk frugt, sluttede vi af med en dessert, der mindede om creme caramel, nemlig »leche asada«.

Efter det store måltid trængte vi til en lille fordøjelsestur! Vi gik derfor en tur rundt om parken, før vi forlod hotellet og gik langs strandpromenaden mod en enorm sandstrand. Og her kom overraskelsen: Blandt klipperne langs stien kom egern hen for at se, om de kunne tigge lidt mad. Deres søde ansigter og hektiske grådige natur var et stort hit hos de tyske og britiske turister, der spadserede langs kysten.

Stien var kantet med fyrretræer. Kanariske fyrretræer er stort set en endemisk art. De har det særkende at have tre nåle, hvilket så ud til at begejstre de små gnavere.

Efter en halvt times gåtur tilbage (da den nærmeste by alligevel lå ret langt væk til fods...), nåede vi tilbage til vores hotel. Hver aften var der en DJ i et lokale, der var omdannet til diskotek. Måske på grund af sæsonen var der ikke mange, der morede sig derinde: Vi havde dansegulvet helt for os selv!! Det forlyder, at denne type etablissementer også er ved at vinde frem, ligesom hotellerne.

I dagene efter delte vi vores tid mellem hotellets 3 pools og de udbudte aktiviteter. Man må dog indrømme, at vinden ikke slap sit tag i os, og de sjældne gange skyerne dækkede for solen, var vinden temmelig kølig. Ifølge en af hotellets ansatte, som forsøgte at forklare det for os, var det risikoen, når man rejste hertil i midten af september.

Udflugter og opdagelse af Fuerteventura

Quad-tur

Blandt vores udflugter prøvede vi en 4x4 quad-tur. Vi tog i en gruppe med bus til udlejningsstedet i den nordlige del af øen nær Corralejo, og vi fik os et godt grin, da de store vidder af sand lagde perfekt op til den slags løsøre. Desuden fortalte vores medfølgende guide om øens forskellige vulkanske og sandede landskaber. Det er ikke nødvendigt at være en erfaren kører for at tæmme disse maskiner; kørslen er ret ligetil, og vi var i trygge hænder.

Under vores udflugt lagde vi mærke til al reklamen for Corralejo Naturpark. Vi tog derhen igen et par dage efter som en del af en arrangeret udflugt med de andre turister fra hotellet.

Corralejo Naturpark

Klitternes hvide sand former landskabet. Faktisk befinder vi os næsten ved begyndelsen af Sahara-ørkenen. Farverne er fantastiske, især når solen ser ud til at spejle sig i klitterne, før den dykker ned mod havet. Helt ærligt, det var et syn værd, så da det gik op for mig, at jeg havde glemt mit kamera på hotelværelset, fortrød jeg det bittert... Jeg kan derfor kun vise jer billeder fundet på internettet, beklager det...

Klitterne har været fredet som naturpark siden 2002.

Bemærk venligst: Tjek ind-besøget foregik på tysk, engelsk eller spansk, men forstod vores guide at oversætte det hele simultant til os ved denne lejlighed.

Når man først har krydset dem, kaster man sig ud mod et hav i en utrolig blå farve. Stranden er fantastisk og lang: Helt ærligt, det var paradisisk!

Vandsport og surfing

Det eneste minus, hvis man ikke er fan af vandsport: vinden igen og igen! Den var ideel til at dyrke windsurfing eller surfing (hvor man dog stadig skal passe på strøm og bølger), og brisen sørgede for en forfriskning, når solen varmede for meget igennem.

Stedet er virkelig berømt for vandsportsentusiaster, men kræver, at dømme efter de store brændinger, et solidt kendskab til grundlæggende teknikker: Jeg er ikke sikker på, at en nybegynder vil få glæde af det. Bare det at komme ud gennem brændingen kræver stærke arme. Og derefter skal man være robust: Faldene var ret spektakulære. Under alle omstændigheder, for de lokale og øvede sportsfolk (herunder nogle franskmænd, der kom helt fra Biarritz på årlig pilgrimsfærd), byder Fuerteventura på adskillige gode surfspots.

Det samme gælder andre steder på De Kanariske Øer, og interesserede kan finde informationer på surfenes egne hjemmesider og blogs.

Ulempen ved denne vind var, at så snart himmelen var en smule skyet, skulle man virkelig kæmpe imod for ikke at trække T-shirten på igen.

Under alle omstændigheder indbyder stedet til meditation og afslapning... det duede bare for alvor af rigtig ferie!

Selvom jeg godt kunne mærke, at Corralejo-området virkelig er præget af turisme, var stranden så enorm, at vi ikke lå oven i hinanden, og hvis man gik et lille stykke, føltes det næsten som om, man havde landskabet helt for sig selv og kunne nyde lidt ro og mag.

Besøg i hovedstaden Puerto del Rosario

Det er svært at sætte en finger på byens stil: Arkitekturen er ret blandet, og desværre havde vi glemt rejseguiden. Vi er sikkert gået glip af nogle interessante seværdigheder, men vi lagde alligevel mærke til nogle huse og kirker med ret overraskende stilarter. Nogle bygninger bar endda præg af andalusisk kultur, mens andre havde elementer, der mindede om mayasymboler (nu skal det siges, at jeg ikke er historiker, så det kan godt være, jeg er helt galt på den...). Men uanset hvad var det langt fra de små, hvide kasseformede huse, vi så på vej til Corralejo Nationalpark.

Besøget blev ret kort, men vi havde alligevel ikke fundet så voldsomt mange ting at lave der. Vi tog derfor tilbage til hotellet for at nyde solen ved poolen.

Dagen før vores afrejse havde rejsebureauet og hotellet arrangeret en lille, traditionel aften med sangere akkompagneret af musikere, der spillede på en "timple", som er en lille firestrenget guitar. Dem vil I se masser af i souvenirbutikkerne. Der var også nogle større instrumenter, som lød lidt som mandoliner. Også her fik vi smagt på lokale specialiteter og skålet i lokale drikkevarer.

Konklusion

For at runde af vil jeg sige, at jeg tog hertil for solens skyld, og jeg blev positivt overrasket over, at der faktisk var spændende ting at se, især fordi jeg troede, området udelukkende var forbeholdt bade- og aktiv ferie. Man kommer virkelig væk fra hverdagen: Den røde ø, som den også kaldes, byder på landskaber, jeg ikke har set mage til andre steder. Det eneste lille minus er måden, kulturoplevelserne er begrænset på, ud over al den information, man kan få om naturen og de lokale kirker, blev der ikke udbudt voldsomt mange ture med fokus på øens historie. Men helt ærligt, det var heller ikke helt derfor, jeg tog herned. Så hvis du trænger til ægte afslapning og en fuldstændig pause fra hverdagen, kan jeg kun sige: rejs af sted! Vil du være garanteret sol, skal du satse på juli, august og midt i september, nyd det!