2 uger i Mexico uden for alfarvej

Hej med jer,

Jeg har selv besøgt Mexico tre gange. For at dele lidt ud af mit spændende liv kan jeg tilføje, at jeg endda havde fornøjelsen af at være gift med en mexicansk kvinde i flere år :)

Jeg burde tage mig tid til at skrive nogle artikler om disse rejser (jeg er allerede gået i gang med et par albummer, herunder det om Palenques pyramider). I mellemtiden vil jeg dele beretningen fra min bror, som tog dertil på ferie i maj sammen med sin kæreste. Efter et par dage i hovedstaden, Mexico City, improviserede de mere eller mindre en to ugers rute, der startede i Oaxaca ved Stillehavskysten mod vest og sluttede i Veracruz ved Atlanterhavskysten mod øst.

En lidt backpacker-agtig rejse med masser af plads til spontanitet, langt væk fra alfarvej og de mest overfyldte strøg. Hvis I er til den slags, kan denne beretning måske inspirere andre rejsende:

Vi har opdaget dette fantastiske land, Mexico, som vi helt sikkert vil vende tilbage til en dag.

1. stop: Økoturisme i Oaxacas bjerge

Da vi forlod Mexico City, startede vores tur i Oaxaca, som vi nåede frem til efter et par timers bustur. Vi tog på nogle udflugter herfra (Monte Albán, Hierve el Agua), som var interessante uden at være enestående. Bagefter tog vi til en lille bjerglandsby, der driver økoturisme, ved navn Benito Juárez (500 indbyggere) nær Oaxaca i 3.000 meters højde, hvor vi vandrede lidt rundt i 2-3 dage.

Afslapning og vandring langs Stillehavskysten

Derefter gik turen ned mod kysten til Puerto Escondido i 2 dage (hvor vi benyttede lejligheden til at sejle i kajak på en lokal lagune og i øvrigt miste vores Lonely Planet undervejs :D). Vi forlod derefter denne lille kystby for at tage til en lidt længere afliggende fisker- og hippielandsby ved navn Mazunte. Her var der så dejligt, at vi blev i 4-5 dage med udflugter, hvor vi så havskildpadder, delfiner og endda krokodiller og leguaner. Vi tog os naturligvis også tid til at slappe af på den rolige strand, der ikke var oversvømmet af turister.

Den Mexicanske Golf og Lake Catemaco mod øst

Da vi derefter havde for få dage tilbage til at nå Tulum og Palenque i Yucatán, besluttede vi os for at tage den hurtigste vej til Atlanterhavskysten. Kursen blev sat mod Den Mexicanske Golf, igen med bus, og mere præcist byen Veracruz. Den var for urbaniseret og uden den store charme, så vi flygtede videre efter en enkelt dag.

Lidt tidnød betød, at vi tog en taxa til en anden lille fiskerlandsby nær Los Tuxtlas-junglen ved bredden af Catemaco-søen (det er også navnet på byen). Regn med lidt over 2 timers kørsel i taxa for omkring 50 euro. Det er dyrere end bussen, men når man er 2 passagerer, mindskes forskellen, og man sparer flere timers rejsetid. Kort sagt, det var også rigtig hyggeligt, og vi blev der en enkelt nat før den store returrejse til Mexico City, hvor vores fly hjem til Frankrig ventede!

Nå ja, var det Hierve el Agua i Oaxaca, man bare *skulle* se? ^^ Hvis det var, så besøgte vi det, men det var lidt udtørret og ærlig talt ikke super ophidsende som udflugtsmål.

PS: Jeg blev syg på feriens allersidste dag...

Mange tak til ham for denne rejseberetning :) Jeg vil bede ham om at sende mig nogle billeder til at illustrere turen.

Ellers kan jeg bekræfte, at Hierve el Agua, som jeg havde anbefalet ham på det varmeste, står for mig som et fantastisk minde fra en rejse, jeg foretog i november for år tilbage. Landskabet ser måske anderledes ud i maj, men jeg var dybt imponeret over udsigten fra toppen af disse forstenede vandfald. Ovenfor er et lille billede taget under vores besøg. Imponerende, ikke?