Mole Antonelliana: anmeldelser, pris og praktiske råd

Mole Antonelliana: Da arkitektonisk megalomani blev filmkunstens hjerte

Med sine 167,5 meter har dette murstensspir gennembrudt himlen over Torino siden 1889. Tårnet kan ses på kilometers afstand, og det er umuligt at overse det. Med sin neoklassicistiske kuppel toppet af et svimlende spir legemliggør Mole Antonelliana arkitekten Alessandro Antonellis grænseløse ambitioner. Det, der begyndte som en synagoge, blev til et vartegn for Torino og rammen om et af verdens mest spektakulære filmemuseer.

En arkitektur der udfordrer fornuften

Historien begyndte i 1863, da Torinos jødiske samfund betroede Antonelli opgaven med at opføre et tempel. Men arkitekten tænkte stort, altid større. Omkostningerne eksploderede, og byggeriet trak ud i 26 år. Resultatet blev, at byen købte den ufærdige bygning i 1877 for at gøre den til et monument for nationens samling. Denne storhedsvanvid resulterede i tidens højeste murstensbygning i Europa.

Stueetagens neoklassicistiske søjler står i kontrast til kuplens gotiske vertikalitet, en eclektisk blanding som nogle kalder kitsch og andre ser som et visionært geni.

Filmkunstens tempel der trodser tyngdeloven

Et museum opbygget som en spiral mod stjernerne

Siden 2000 har Museo Nazionale del Cinema (det nationale filmmuseum i Torino) holdt til i Moles indre. Træd ind gennem det røde forhæng, og du befinder dig på den anden side af det hvide lærred. Turen begynder på etagerne nedenunder med filmens arkæologi: kinesiske skyggetelte, magiske lanterner, kinetoskoper og andre af det store lærreds forfædre. Disse optiske apparater fortæller, hvordan mennesket tæmmede de levende billeder længe før brødrene Lumière.

Tempelsalen: et svimlende tomrum på 85 meter

Når du når tredje sal, mister du pusten. Det indre af Mole er fuldstændig hult. Blikket suges opad i denne sekulære katedral, hvor glaselevatoren suser op til kuplen på 59 sekunder. På gulvet står røde liggestole med indbyggede højtalere foran to kæmpeskærme. Det dæmpede lys, de levende projektioner på kuplen, den imponerende skulptur fra filmen Cabiria (1914) og Metropolis-filmens mekaniske urskive svævende højt oppe skaber en helt særlig stemning.

Man er nødt til at sætte sig i et par minutter og se et filmklip i dette tempel dedikeret til filmkunsten.

Et godt råd fra en ven: Lørdage og søndage kl. 12 og 16.30 kan du gå til fods mellem kuplens skaller, en ukendt oplevelse hvor man forstår bygningens indre arkitektur. Sæt en time af til op- og nedtur. Reservation er ikke nødvendig, men kom i god tid.

Den storslåede udsigt er hele rejsen værd

Den panoramiske elevator sender dig 85 meter op i luften til et syn i 360 grader. Torino breder sig ud under dine fødder med sine røde tage, geometriske arkader og barokke pladser. Længere væk ligger Po-flodens grønne bakker, og på klare dage lukkes horisonten af de snehvide Alpers majestætiske bjergtag. Dette er byens mest fuldkomne udsigtspunkt, indviet i 1961 for at fejre 100-året for Italiens samling.

Samlingerne der fortæller et århundrede med magi

Museet bevarer en enorm kulturarv: 80.000 fotografier, 300.000 plakater, 20.000 apparater og 12.000 filmruller. De øverste etager afslører temarum dedikeret til westerns, science fiction, gys og komedier. Kostumer, kulisser, kommenterede manuskripter og optageudstyr: Hver enkelt genstand fortæller en historie. Den interaktive scenografi skabt af François Confino gør besøget til en filmisk oplevelse, hvor du på én gang er tilskuer og skuespiller.