Musée du Quai Branly: anmeldelser, pris og praktiske råd

Selvom dette museum er mindre kendt end nogle af de store parisiske museer, er det virkelig meget interessant. Samlingerne er rige og varierede og strækker sig over forskellige etager. Samlingerne er ordnet efter lande og tager os virkelig med på en rejse. Der er ofte skiftende udstillinger, hvilket er helt super.

Musée du quai Branly er virkelig en oplevelse, der tager én et helt andet sted hen, fordi udstillingerne og den faste samling gør det muligt at rejse til flere forskellige kontinenter uden overhovedet at forlade hovedstaden. Jeg er især vild med de afrikanske masker. Generelt synes jeg, at genstandene er præsenteret rigtig godt gennem belysningen og lokalernes indretning.

Det er ret sjældent at kunne se et museum, der interesserer sig for kulturerne i Afrika, Asien og Oceanien (i Marseille har vi nogle samlinger på La Vieille Charité). Så det behøver jeg vist ikke sige, at jeg nød rigtig meget og fik udvidet min horisont.

Stedet er også rigtig behageligt med sin bevoksede facade. Alt er gennemtænkt, og opsætningen er super indlevende. Kort sagt, gå ikke glip af det, hvis det har din interesse!

Jeg besøgte Musée du Quai Branly, som er præsident Jacques Chiracs hjertebarn, primært på grund af museets rigtig hyggelige café på taget. Man kan ikke undgå at lægge mærke til den med dens beplantede væg, som var meget nytænkning, da den blev indviet i 2006. Indenfor opdager man kunst fra forskellige lande, fordelt efter verdensdel. Det er dog lidt for langtrukkent og en smule for snævert for mig. Man skal virkelig være fan af denne type museum for at kunne værdsætte det, selvom man da ser nogle rigtig flotte genstande.

Jeg er rigtig glad for dette enorme museum, der åbner døren til civilisationer fra hele verden. Når jeg opdager samlingernes uendelige rigdom, oplever jeg altid Quai Branly som en sand invitation til at rejse. Afdelingen dedikeret til Australien og Indonesien er for mig den mest imponerende, da jeg aldrig har set noget lignende andre steder.

De skiftende udstillinger er altid storslåede. Den seneste, "Au fil de l'or", introducerede mig for Guo Pei, en kinesisk designer, hvis gyldne kreationer stadig betager mig. Museet, som er mindre kendt, opfører også rigtig flotte forestillinger knyttet til udstillingerne, som for nylig den fabelagtige kongelige ballet fra Cambodja.

Udefra skiller dette parisiske museum sig ud fra mængden med sin fine have. Jeg har lyst til at sige med japansk inspiration, men det ved jeg faktisk ikke noget om.
Jeg havde ikke mulighed for at se de faste udstillinger. Jeg tog derhen for at overvære en koncert med traditionelle mexicanske musikere: violinister, guitarister... (du skal ikke skære disse musikere over en kam som mariachis!). Rigtig god oplevelse.