Besøg Dune du Pilat
Med sine 115 meter er Dune du Pilat Europas højeste sand dune, og den ligger lige syd for bassinet ved Arcachon som et både imponerende og majestætisk naturfænomen. Dens 60 millioner kubikmeter fint sand strækker sig over en tre kilometer lang og over 600 meter bred bue, som mod øst og vest åbner op for udsigter over havet, skoven og lagunen. Dette vartegn på kysten i Aquitaine tiltrækker to millioner besøgende om året, hvilket gør det til et af de mest besøgte naturområder i Frankrig. Den er asymmetrisk opbygget, så den skråner blidt ud mod havet, mens skråningen ind mod skoven er markant stejlere, så her skal du passe på.
Sandet i sandklitten stammer oprindeligt fra fastlandet som et resultat af erosionen af bjergene i Pyrenæerne og Massif Central. Navnet kommer det gasconske ord »pilôt«, der betyder en dynge eller en høj. Hvis du ser det stavet med Y, skyldes det en fejlagtig henvisning til badebyen Pyla-sur-mer, som blev opført i 1920'erne af en ejendomsudvikler, der ville tilføje området et strejf af eksotisk stemning.
Klitten er både i bevægelse og sårbar, og den er genstand for løbende videnskabelige undersøgelser for at beskytte dette særlige område. Her vokser endemiske planter som marehalm, strand-evighedsblomst og sandkvikgræs, og du finder et rigt insektliv samt en del fugle. I udkanten af skoven i forêt des Landes de Gascogne kan du også være heldig at støde på vildsvin eller rådyr.
Når du kigger mod lagunen, kan du se naturreservatet banc d’Arguin, som har fået navn efter sin mauritanske modpart. Området er kendt fra det forlis med fregatten »Medusa«, der fandt sted i 1816 og blev foreøget på Géricaults berømte maleri. I det fjerne aner du måske halvøen på Cap Ferret, hvor fyrtårnet rager 53 meter op i luften.
Her mødes du af elementernes rasen, og du føler dig ganske lille ved siden af denne sandgigant, mens du nyder de vide udsigter.
Det er et af de smukkest naturlige landskaber, jeg har set i Frankrig. Klitlandskabet er så stort, at jeg uden havet næsten ville have kunnet tro, at jeg var midt i en ørken. Jeg tog derhen om sommeren og klarede opstigningen via trappen. Efter omkring tyve minutter opdagede jeg et absolut magisk panorama. Ren sand, havet og skoven i horisonten. År senere har jeg stadig billederne i hovedet.
Jeg havde forventet hærværk eller slid, men jeg var glad for at se, hvor godt stedet er bevaret på trods af turismen. Midt i juli var der mange mennesker. Men klitten er stadig stor nok til at finde et sted at slå sig ned i ro og mag. Skal ses mindst én gang i livet!