Besøg glashytten Anfora Murano
Glasblæserne på Murano udøver og videregiver et ældgammelt håndværk inden for fremstilling og formgivning af glas, der opstod i det 13. århundrede i Venedig. Den dag i dag viderefører mange værksteder på øen Murano de traditionelle teknikker til blæsning og formgivning af glas. Desuden blev Glasmuseet på Murano oprettet på øen i 1861 af abbed Vincenzo Zanetti for at samle arkivalier vedrørende glasproduktionen under den institutionelle krise efter Republikken Venedigs fald i 1797.
Glarmestrenes historie på Murano
Glasproduktionen i Venedig skyldes angiveligt byzantinsk indvandring i det 10. århundrede som følge af de forskellige korstog. Mens glasværkstederne spredte sig hastigt i byen i det 13. århundrede, pålagde et dekret fra 1201 udstedt af Venedigs Senat (det venetianske senat) til sidst håndværkerne at flytte deres ovne til øen Murano. De lokale myndigheder frygtede nemlig de mange brande i byen, og i 1291 blev alle smelteovne i Venedig jævnet med jorden. Til gengæld forpligtede Republikken Venedig sig til at beskytte glarmestrene.
Glasbjerget fortsatte derfor på naboøen Murano og fik et markant opsving fra det 14. århundrede, hvor muranoglas blev solgt over hele Europa. Gennem tiden har glarmestrene finpudset deres teknikker og fundet på nye metoder som emaljering, guldtrådsindlæg, flerfarvet glas og mælkeglas.
Øen Murano i dag
Murano ligger blot 1,5 kilometer nord for Venedig og består af syv øer forbundet af broer. Det er her, den traditionelle viden om produktionen af muranoglas er samlet i dag, og her man finder demonstrationer fra prestigefyldte glarmesterfamilier som Ballarin, Barovier og Venini samt et væld af butikker.
Jeg vil varmt anbefale at tage til øen Murano, hvis du besøger Venedig. Det er meget nemt at komme dertil med afgang flere gange om dagen. Derovre kan du se glaspusterne arbejde og opdage denne kunst og dens historie. Selve øen er også rigtig smuk.