Scuola Grande di San Rocco: anmeldelser og praktiske råd

Besøg Scuola Grande di San Rocco

Oprindelsen af de venetianske scuole

I middelalderen var de såkaldte scuole en helt central del af livet under Republikken Venedig. Disse religiøse lægmandsbrødreskaber var opdelt i fire forskellige grupper med hver deres specifikke formål. De havde et stærkt fokus på velgørenhed, og de største af dem spillede en afgørende rolle i byens samfundsliv. Velhavende familier viste deres status ved at bidrage til udsmykningen og finansierede kunstværker, som i dag fremstår som uvurderlige museumsobjekter.

Scuola Grande di San Rocco var en af de rigeste af sin slags. Den ligger i bydelen San Polo og er i dag den mest besøgte i Venedig på grund af de overvældende malerier af Tintoretto, som brugte 20 år på at udsmykke bygningen.

Hvorfor en "Grande"-skole?

Allerede facaden vidner om en enorm arkitektonisk rigdom, hvor der er kræset for selv den mindste detalje i ren stil. Med sine farvede marmorsøjler, søjlegange og store vinduespartier er Scuola Grande di San Rocco et sandt renæssancemesterværk. Den blev grundlagt i 1478 under beskyttelse af Sankt Rochus, men det var pestepidemien, der for alvor slog dens berømthed fast. Helgenen blev påkaldt som værn mod sygdommen, og da brødskabet fik fat i en af hans relikvier, fik institutionen status som Grande. Udsmykningen blev derefter et prestigeprojekt, og det blev Tintoretto, der kom til at bruge store del af sit liv på at løfte stedet op til det sublime.

Overvældende kunst

Allerede i stueetagen imponerer de enorme malerier, som var hans sidste værker med forholdsvis klassiske motiver. Sala Capitolare på første sal er intet mindre end magtfuld. Salen er 44 meter lang, og dens marmorgulv matcher de mesterværker på vægge og loft, der næsten gør en svimmel. Træpaneler og gyldne detaljer fremhæver de bibelske scener, og i Sala dell'Albergo hænger den enorme Korsfæstelse, som dækker en hel væg med sine 12 meters bredde og 5 meters højde. Det er en enestående oplevelse med over 60 enestående malerier i en velbevaret bygning, som er så overvældende, at man med fordel kan bruge et lille spejl til at tage detaljerne ind uden at få hold i nakken.