Besøg Museo de Artes y Costumbres Populares
Det er en fascinerende indblik i andalusisk kultur, som Museo de Artes y Costumbres Populares i Sevilla lægger op til. Som en rejse gennem tiden og håndværkets ypperste kunnen stråler kulturarven ved hvert eneste skridt. Museet har siden 1973 haft huse i Pavpavillionen (PavPavillonen), en utrolig smuk bygning opført til den ibero-amerikanske udstilling i 1929, og dette dyrebare museum kunne simpelthen ikke have fundet en bedre ramme.
Mellem håndværk og kunst, en fascinerende kultur
Før man overhovedet går indenfor, mødes de besøgende af en af byens smukkeste bygninger. Pavpavillionen er et arkitektonisk mesterværk, hvis vidunderlige facade spejler sig i et bassin i Parque de María Luisa (Maria Luisa-parken). Det er i denne pragtfulde bygning, at fire etager helliget de andalusiske traditioner har slået dørene op. Stueetagen byder på 2.000 m² fordelt på et særudstillingsområde og en sal dedikeret til samlingen af broderier og kniplingsarbejder fra Díaz Velázquez. Det er en af de største samlinger i Europa med udstyr til hjemmet, tøj, duge og linned. Man bliver draget af dette sarte og hypnotiske univers af guld og silke. En genskabelse af samlerens hjem åbner dørene til et herskabshus for det 19. århundredes højborgerlige klasse. Lignende møblement ses i kælderen sammen med tidstypiske køkkenredskaber, dekorationer og forskelligt udstyr til opholdsrummene samt sale dedikeret til traditionelle erhverv. Her, mellem læderarbejde, bødkeri, kastagnetfremstilling, forgyldning, garveri, pottemageri og keramikmaling, smelter håndværk ofte sammen med kunst. Våben fra det 17. til det 20. århundrede udstilles i montre, landbrugsteknikkerne er spændende, og elskere af azulejo-kunsten, den uundværlige keramik, vil få fuld valuta for pengene. Besøget er yderst lærerigt, og den andalusiske kultur er så rig, at den i sandhed fortjente et sådant tempel.
Dette rige museum har til huse i den storslåede Mudéjar-pavillon og fokuserer på den andalusiske kultur, især det traditionelle håndværk. Jeg lærte rigtig meget om de lokale skikke takket være de mange udstillede genstande og den rute, man følger, som virkelig fremhæver regionens kunsthåndværk. Jeg var vild med Velázquez-samlingen med knipling og broderi samt maleriafdelingen med "costumbrismo"-bevægelsen, som jeg ikke kendte til overhovedet. Det er umuligt at se det hele på to timer, for der er enormt stort.